Nu har jeg vist taget ig noget af en pause fra mit "blogging". Om blot 80 minutter er det lige præcis en hel måned siden mit sidste indlæg, hvilket er knapt så godt. Jeg vil ikke til at græde over den spildte mælk, jeg vil hellere, let og elegant, springe videre.
Der er nok flere af jer, som læser dette "bloig"-indlæg, som er begyndt at tænke lidt over hvad alt det med studietur er for en størrelse. I har, højst sandsynligt, besluttet jer for om den skal gå til Barcelona eller Østeuropa (Jeg nævner dem, fordi det er dem, som jeg vakler imellem). Eller også venter i blot på at høre mere fra de lærere, som skal med jer på studietur. Det ville jeg også, hvis jeg vidste, hvad jeg kan forvente af mine lærere.
Problemet ligger i, at min klasse var, ja, meget langsomme til overhovedet at opfatte, at vi skulle se os om efter nogle lærer, som vi gerne ville have med. Alt for langsomme. Vi spurgte lidt her og der, men de fleste havde fundet en klasse, eller også gad de ikke... Så det gik jo meget godt, men vi fandt dog to lærere til sidst, eller det vil sige, vores team-lærere fandt to for os. Den første lærer er halvdelen af klassens gamle musik lærer, som de ikke kommer til at have igen. Den anden har vi ikke haft endnu, og vi ved heller ikke hvad vi skal have hende til.
Det tegner godt det her.
mandag den 15. marts 2010
tirsdag den 16. februar 2010
21 spørgsmål
Oh yeah, vi skal til det igen, postkassen som blev flyttet 21 meter længere hen af gaden.
Nu er det også ved at være et godt stykke tid siden jeg sidst opdaterede mmin blog, så det er vel meget passende, at jeg tager en gammel kending op. Nu må du endelig ikke tro, at den er blevet flyttet igen, og at jeg er ved at pine endnu en servicemedarbejder med ligegyldige spørgsmål. For den hænger hvor den plejer, enogtyve meter længere nede af gaden. Jeg tvivler på at jeg kan hive meget mere ud af den postkasse, så dette bliver nok det sidste indlæg om den, medmindre...
Her for nogle dage siden kom der et brev til os, og det var ikke bare et hvilket som helst brev, næ nej, det var et spørgeskema fra Post Danmark. Åh, hå, hå, det er vidst noget man smider ud, eller gør man?
Nu tog de sig tid til besvare et noget så åndssvagt spørgsmål, om hvorfor en postkasse var blevet flyttet. Burde jeg så ikke gengælde tjenesten og hjælpe dem ved at afsætte lidt tid til at besvare et simpelt spørgeskema. Tjo, det er vel på sin plads... Der var godt nok ikke enogtyve spørgsmål, det skrev jeg kun for sammenhængens skyld, der var lidt flere spørgsmål i skemaet. Men besvarede det, ja jeg gjorde.
Spørgsmålene kunne besvares med enten: En sur-, ligeglad- eller glad smiley; meget uenig eller meget enig; en skala fra et ti; valgmuligheden "ved ikke" eller blot et spørgsmålstegn. Hvorfor man skulle have så mange valgmuligheder går over min forstand, det gør det næppe mere præcist. Jeg ville nu have foretrukket at, besvarelserne skulle udformes i guldstjerner og/eller dødningehoveder, se dét ville blive præcist!
Men besvaret det blev de, og i spørgsmålene omkring kundeservice gav jeg dem ti/glad smiley/meget enig, det fortjener de vel. Nu skal svarene blot postes, og så vil Post Danmark muligvis blive en lille smule bedre, hvis det da overhovedet har nogen indflydelse.
Det var så det.
Jeg håber, at du har nydt turen ind i ligegyldighedens verden, der, hvor trivielle dagligdagsting er en af de vigtiste byggesten.
Nu er det også ved at være et godt stykke tid siden jeg sidst opdaterede mmin blog, så det er vel meget passende, at jeg tager en gammel kending op. Nu må du endelig ikke tro, at den er blevet flyttet igen, og at jeg er ved at pine endnu en servicemedarbejder med ligegyldige spørgsmål. For den hænger hvor den plejer, enogtyve meter længere nede af gaden. Jeg tvivler på at jeg kan hive meget mere ud af den postkasse, så dette bliver nok det sidste indlæg om den, medmindre...
Her for nogle dage siden kom der et brev til os, og det var ikke bare et hvilket som helst brev, næ nej, det var et spørgeskema fra Post Danmark. Åh, hå, hå, det er vidst noget man smider ud, eller gør man?
Nu tog de sig tid til besvare et noget så åndssvagt spørgsmål, om hvorfor en postkasse var blevet flyttet. Burde jeg så ikke gengælde tjenesten og hjælpe dem ved at afsætte lidt tid til at besvare et simpelt spørgeskema. Tjo, det er vel på sin plads... Der var godt nok ikke enogtyve spørgsmål, det skrev jeg kun for sammenhængens skyld, der var lidt flere spørgsmål i skemaet. Men besvarede det, ja jeg gjorde.
Spørgsmålene kunne besvares med enten: En sur-, ligeglad- eller glad smiley; meget uenig eller meget enig; en skala fra et ti; valgmuligheden "ved ikke" eller blot et spørgsmålstegn. Hvorfor man skulle have så mange valgmuligheder går over min forstand, det gør det næppe mere præcist. Jeg ville nu have foretrukket at, besvarelserne skulle udformes i guldstjerner og/eller dødningehoveder, se dét ville blive præcist!
Men besvaret det blev de, og i spørgsmålene omkring kundeservice gav jeg dem ti/glad smiley/meget enig, det fortjener de vel. Nu skal svarene blot postes, og så vil Post Danmark muligvis blive en lille smule bedre, hvis det da overhovedet har nogen indflydelse.
Det var så det.
Jeg håber, at du har nydt turen ind i ligegyldighedens verden, der, hvor trivielle dagligdagsting er en af de vigtiste byggesten.
tirsdag den 2. februar 2010
Sne og aflyste blokke
To ting, som går rigtig godt sammen.
Nå, men til historien, eller hvad det nu er...
I dag skulle jeg være i skole fra 8:15 til og med 15:30, suk. Nu må du ikke tro, at jeg vil til at klage over at gymnasieelevers lange dage, at vi får for mange lektier eller at det er ih og åh så hårdt. Det skal alle gymnasielle trælle jo, og det er heller ikke så slemt, til tider. For i dag, ja, lige præcis i dag gad jeg bare ikke, nej, det gad jeg bare ikke. Jeg har gået den sidste uges tid og set på denne dag, med blandede følelser. "Hvorfor nu det? Er det ikke blot en normal lang dag, en lang dag ligesom alle andre lange dage" Tænker du måske. Det var også som så mange andre, men min spansk-time er blevet aflyst, da min lære har fået konstateret brystkræft. Det fjerner lidt det fede ved en friblok, samt, at det er spansk, og spansk er nu engang godt at have.
Friblokken lå i 3. blok, efterfulgt af samfundsfag, og det var det, som gjorde, at mine følelse var lidt blandede omkring det hele. For det ville betyde, at jeg skulle sidde og vente i halvanden time på, at jeg kunne vente i yderligere en halvanden time.
Samfundsfag er lige nu, som at vente på bussen, virkelig kedeligt, men man bliver nødt til det. Engang i mellem opdager man så, at der er en man kender, som også venter, og så går det nogle gange lidt hurtigere. Med alt den sne for tiden, så bliver bussen ofte ret forsinket, og nogle gange kommer den aldrig, og man bliver nødt til tage den næste bus, som nok også er forsinket. Jeg tager endda med 2eren, den bus der kommer flest gange i timen, og så kunne...
Okay, jeg tror vi skal tilbage igen. Ja, samfundsfag er ikke så spændende med Thyge Kjær, så jeg tog chancen i dag! Jeg tog hjem klokken 12, der hvor vores friblok startede, og jeg havde ingen intentioner om at tage op på skolen igen. Jeg kunne mærke, at jeg havde indstillet mig selv på at min dag stoppede klokken 12, og ikke halvanden plus halvanden time senere. Hjem kom jeg, og hjemme blev jeg.
Da jeg kom hjem lavede jeg en kop kaffe, smed tasken, hængte jakken op, tændte min computer og tog skoene af, muligvis i den rækkefølge. Så lagde jeg mig ned i min seng og satte iTunes på shuffle. Lige så stille lå jeg kiggede ud gennem vinduet på snevejret som tog gradvist til, tog en slurk af kaffen fra tid til anden. På et eller andet tidspunkt faldt jeg i søvn. Jeg vågnede igen klokken halv to og tænkte, at jeg nok burde tjekke facebook eller noget i den stil. Jeg gjorde som jeg havde tænkt mig, og jeg fandt ud af at fjerde blok var blevet aflyst som følger af snevejret. Det var en dejlig følelse, en jeg har nu lidt ondt af de godhjertede mennesker som også havde friblok, som blev og ventede.
Hey! Jeg kom på en 65. plads i Georg Mohr konkurrencen hvis du er nysgerrig
Nå, men til historien, eller hvad det nu er...
I dag skulle jeg være i skole fra 8:15 til og med 15:30, suk. Nu må du ikke tro, at jeg vil til at klage over at gymnasieelevers lange dage, at vi får for mange lektier eller at det er ih og åh så hårdt. Det skal alle gymnasielle trælle jo, og det er heller ikke så slemt, til tider. For i dag, ja, lige præcis i dag gad jeg bare ikke, nej, det gad jeg bare ikke. Jeg har gået den sidste uges tid og set på denne dag, med blandede følelser. "Hvorfor nu det? Er det ikke blot en normal lang dag, en lang dag ligesom alle andre lange dage" Tænker du måske. Det var også som så mange andre, men min spansk-time er blevet aflyst, da min lære har fået konstateret brystkræft. Det fjerner lidt det fede ved en friblok, samt, at det er spansk, og spansk er nu engang godt at have.
Friblokken lå i 3. blok, efterfulgt af samfundsfag, og det var det, som gjorde, at mine følelse var lidt blandede omkring det hele. For det ville betyde, at jeg skulle sidde og vente i halvanden time på, at jeg kunne vente i yderligere en halvanden time.
Samfundsfag er lige nu, som at vente på bussen, virkelig kedeligt, men man bliver nødt til det. Engang i mellem opdager man så, at der er en man kender, som også venter, og så går det nogle gange lidt hurtigere. Med alt den sne for tiden, så bliver bussen ofte ret forsinket, og nogle gange kommer den aldrig, og man bliver nødt til tage den næste bus, som nok også er forsinket. Jeg tager endda med 2eren, den bus der kommer flest gange i timen, og så kunne...
Okay, jeg tror vi skal tilbage igen. Ja, samfundsfag er ikke så spændende med Thyge Kjær, så jeg tog chancen i dag! Jeg tog hjem klokken 12, der hvor vores friblok startede, og jeg havde ingen intentioner om at tage op på skolen igen. Jeg kunne mærke, at jeg havde indstillet mig selv på at min dag stoppede klokken 12, og ikke halvanden plus halvanden time senere. Hjem kom jeg, og hjemme blev jeg.
Da jeg kom hjem lavede jeg en kop kaffe, smed tasken, hængte jakken op, tændte min computer og tog skoene af, muligvis i den rækkefølge. Så lagde jeg mig ned i min seng og satte iTunes på shuffle. Lige så stille lå jeg kiggede ud gennem vinduet på snevejret som tog gradvist til, tog en slurk af kaffen fra tid til anden. På et eller andet tidspunkt faldt jeg i søvn. Jeg vågnede igen klokken halv to og tænkte, at jeg nok burde tjekke facebook eller noget i den stil. Jeg gjorde som jeg havde tænkt mig, og jeg fandt ud af at fjerde blok var blevet aflyst som følger af snevejret. Det var en dejlig følelse, en jeg har nu lidt ondt af de godhjertede mennesker som også havde friblok, som blev og ventede.
Hey! Jeg kom på en 65. plads i Georg Mohr konkurrencen hvis du er nysgerrig
mandag den 25. januar 2010
Damn you, tiny bladder!
Så har jeg gjort det, jeg har set "Avatar"
Undrer du dig over titlen, så er det blot fordi, at jeg, en tredjedel inde i filmen, skulle på toilettet, hvilket på det tidspunkt var forfærdeligt, fordi jeg så ville blive revet ud af filmen, og det er virkelig noget af det værste.
Jeg kan kun sige at det helt sikkert var de 125kr værd, uden tvivl.
Jeg havde forventet at blive overvældet af filmens storhed, og gå ud med en følelse af "En virkelig god film" Da jeg gik ud føltes mit kranium som værende alt for lille til alle de indtryk, der havde fået min hjerne til at vokse sig betydeligt større. Jeg kan sagtens forstå, at nogle mennesker kan blive deprimeret over at se Pandora. James Cameron har virkelig gjort det igen.
Jeg gider egentlig ikke skrive så meget om filmen, for du har helt sikkert set, og hvis du ikke har, så synes jeg at du skal gøre det, for det er ikke "bare" en fantastisk film, det er også begyndelsen på en ny type film. Jeg er overbevist om at der vil komme flere af den her slags film, mange flere.
Nej, jeg vil bare lige kommentere lidt på det, at nogle mener at det er en dårlig historie...
Shut up!
Du går ikke ind at se en film, som har kostet 2 milliarder at producere, hvis teknik har taget ni år at udvikle og hvor der er brugt alt for mange minutter per frame, for at se en dyb og rørende film, som går ind og kritiserer dit sociale individ...
Nej! Du går ind for at få en oplevelse, der efterlader dig fuldkommen smadret oppe i toppen. Udover det, så synes jeg at filmen har en god historie, den er i hvert fald ikke dårlig, jeg kan nævne mange andre med et værrer plot. *host*Twillight*host* (Dens skulle ind...) Den har selvfølgelig ikke en uigennemskuelig historie med en masse twist, men det ville også være alt for meget. Jeg havde alt for travlt med at se alle de detaljer der foregik på lærede, så hvis der havde været alt for meget snak og indføring i historier og detaljer, så var jeg stået af. Udover det, så mener jeg, at enhver film, der kan give seeren selvmordstanker, ikke kan have en dårlig historie.
Nåh, men ja.. Det var en fantastisk oplevelse.
Undrer du dig over titlen, så er det blot fordi, at jeg, en tredjedel inde i filmen, skulle på toilettet, hvilket på det tidspunkt var forfærdeligt, fordi jeg så ville blive revet ud af filmen, og det er virkelig noget af det værste.
Jeg kan kun sige at det helt sikkert var de 125kr værd, uden tvivl.
Jeg havde forventet at blive overvældet af filmens storhed, og gå ud med en følelse af "En virkelig god film" Da jeg gik ud føltes mit kranium som værende alt for lille til alle de indtryk, der havde fået min hjerne til at vokse sig betydeligt større. Jeg kan sagtens forstå, at nogle mennesker kan blive deprimeret over at se Pandora. James Cameron har virkelig gjort det igen.
Jeg gider egentlig ikke skrive så meget om filmen, for du har helt sikkert set, og hvis du ikke har, så synes jeg at du skal gøre det, for det er ikke "bare" en fantastisk film, det er også begyndelsen på en ny type film. Jeg er overbevist om at der vil komme flere af den her slags film, mange flere.
Nej, jeg vil bare lige kommentere lidt på det, at nogle mener at det er en dårlig historie...
Shut up!
Du går ikke ind at se en film, som har kostet 2 milliarder at producere, hvis teknik har taget ni år at udvikle og hvor der er brugt alt for mange minutter per frame, for at se en dyb og rørende film, som går ind og kritiserer dit sociale individ...
Nej! Du går ind for at få en oplevelse, der efterlader dig fuldkommen smadret oppe i toppen. Udover det, så synes jeg at filmen har en god historie, den er i hvert fald ikke dårlig, jeg kan nævne mange andre med et værrer plot. *host*
Nåh, men ja.. Det var en fantastisk oplevelse.
søndag den 10. januar 2010
Den tredje ting
Her kommer så ting nummer tre..
Som beskrevet tidligere var jeg til Georg Mohr prøve, og derfor var jeg fritaget for den normale undervisning. Det betød at jeg ikke fik lov til at læse mit digt op i engelsk. Ikke, at jeg virkelig savner at fremvise mine lektier, men jeg er bare blevet godt tilfreds med digtet, og så er det ærgeligt, at det ikke skal bruges alligevel.
Så det bliver bare brugt her.
A Christmas Poem
A Wednesday, a day filled with magic and wonder
A day where I will sit and do nothing but ponder
It is indeed the day before Christmas Eve
And a year since I were given the heave
Early in the morning, before the rooster has made his crow
Sitting in front of is my dear friend from bellow
The one who eats for two when we have to scrimp
It is my loving boy Tim, that bellowing imp
He talks about this and he talks about that
Not noticing that I am not in the mood for a chat
Then he asks me that dreadfull question
"What am i getting tomorrow? Please let it be a play-station"
For everything that is good and kind in this world
Why is my memory allways so rusty and swirled
Yet here comes an idea and I fly out the door
The last thing I hear when I leave is his little roar
I find the dungeon that holds the grand treasure
Oh, my body becomess filled with pleasure
I enter the cave and before me rises a mighty dragon
20 feet tall, with a mouth big enough to swallow a wagon
It is not long before I spy her golden eggs
It is right there, it is right between her legs
She put the life of her young ones higher than her own
What a fool, that is how I will make her overthrown
I grab my sword and take a firm grip on my shield
She lets out a firery shriek, I yell "I will not to thy fire yield"
She screams as I let my fatal blows upon her fall
When done I have nothing left to do but to heed her call
I answer her "Right on the money, an' keep the change"
Quickly I run out of the store, now with a present within range
Into the appartment I sneak, trying not to be seen
Then I hear the beast saying "Where have you been?"
I tell him that I just needed to buy my smokes
Hoping and praying that he will fall for my hoax
Then he asks me the question that hits me like a wet pair of socks
"What am i getting tomorrow? Please let it be an Xbox"
Som beskrevet tidligere var jeg til Georg Mohr prøve, og derfor var jeg fritaget for den normale undervisning. Det betød at jeg ikke fik lov til at læse mit digt op i engelsk. Ikke, at jeg virkelig savner at fremvise mine lektier, men jeg er bare blevet godt tilfreds med digtet, og så er det ærgeligt, at det ikke skal bruges alligevel.
Så det bliver bare brugt her.
A Christmas Poem
A Wednesday, a day filled with magic and wonder
A day where I will sit and do nothing but ponder
It is indeed the day before Christmas Eve
And a year since I were given the heave
Early in the morning, before the rooster has made his crow
Sitting in front of is my dear friend from bellow
The one who eats for two when we have to scrimp
It is my loving boy Tim, that bellowing imp
He talks about this and he talks about that
Not noticing that I am not in the mood for a chat
Then he asks me that dreadfull question
"What am i getting tomorrow? Please let it be a play-station"
For everything that is good and kind in this world
Why is my memory allways so rusty and swirled
Yet here comes an idea and I fly out the door
The last thing I hear when I leave is his little roar
I find the dungeon that holds the grand treasure
Oh, my body becomess filled with pleasure
I enter the cave and before me rises a mighty dragon
20 feet tall, with a mouth big enough to swallow a wagon
It is not long before I spy her golden eggs
It is right there, it is right between her legs
She put the life of her young ones higher than her own
What a fool, that is how I will make her overthrown
I grab my sword and take a firm grip on my shield
She lets out a firery shriek, I yell "I will not to thy fire yield"
She screams as I let my fatal blows upon her fall
When done I have nothing left to do but to heed her call
I answer her "Right on the money, an' keep the change"
Quickly I run out of the store, now with a present within range
Into the appartment I sneak, trying not to be seen
Then I hear the beast saying "Where have you been?"
I tell him that I just needed to buy my smokes
Hoping and praying that he will fall for my hoax
Then he asks me the question that hits me like a wet pair of socks
"What am i getting tomorrow? Please let it be an Xbox"
fredag den 8. januar 2010
I'm back, just so you know..
Wow, så er jeg ligesom lidt tilbage igen. Nu har jeg også holdt en overordenlig lang vinterferie, i hvert fald fra min "blogging" men nu er jeg tilbage. Jeg har haft en god vinter ferie, blalala.. Mormor var her bla ala la .. hvid jul . . laaaa meget sne. -Nytårsaften nice.. alalalahhh --_.. Isvinter hmmm .... - -aa
Ja, det opsumerer vist min vinterferie meget godt, for den gider jeg egentlig ikke snakke om, det var gårsdagens nyhed, idag er i dag, og den skal snakkes om og nydes dagen i dag. Nåh, hvad er de sket i dag? Jo, der er tre ting jeg gerne vil "blogge" lidt om. Det er første er min oplevelse med bussernes uregelmæssige afgange, en oplevelse som gjorde min morgen til en anelse træls...
Dagen starter med at jeg står op lidt sent, men da jeg skulle møde sent, var det faktisk tidligt. Jeg står op går i bad, hvorefter jeg tager mit tøj på. Så spiser jeg min morgenmad og drikker min kaffe, alt imens jeg ser "Godmorgen Danmark" De anmelder den nye med Hugh Grant, den er vist meget dårlig, surprise. Ligesom de skal til anmeldelsen af "The men who stare at goats" opdager jeg at tiden er ved at løbe lidt afsted med mig, og jeg gør mig færdig og lægger den sidste make-up og alt det der... (Ja, det er en joke) Jeg løber ned til bussen og opdager til min store rædsel at der står alt for mange mennesker i forhold til hvad der ville gøre hvis bussen havde været der inden for de sidste tyve minutter, suk. Først står jeg i fem minutter, og håber, men jeg indser at den nok ikke kommer, så jeg vælger at gå, og gå, og gå. Jeg når endelig ind til Nytorv, og jeg vender blikket op mod lystavlen for 2'eren i håbet om gode nyheder. Lystavlen er blank, ingen busser kommer inden for et godt stykke tid, suk. Jeg går igen, og går igen, og går igen. Jeg når hen til stoppestedet ved Boulevarden og tror at jeg kan nå 15'eren, men ved du hvad der kører foran mig? Ja, 15'eren, så nu løber jeg, alt hvad bukser, rem og converse kan holde til, okay, det er måske for meget, lad os bare sige, at jeg løb. Imod alle mine forventninger indhenter jeg 15'eren og når busterminalen inden den, og det er kun takket være sneen!
Jeg nåede at komme i skole, ti minutter for sent, så meget for at nå en tidlig bus..
Den anden ting er delvist grunden til ovenstående episode, det var derfor, at jeg skulle møde sent, og det var på grund af det at jeg ville tidligt op. Jeg skulle til Georg Mohr, og til dig, som ikke har hørt om det endnu, så er det er landsdækkende konkurence, som nok er det tætteste vi kommer på DM i matematik. Nørdet, ja, men også lidt fedt, hvis man altså kan lide matematik... Prøven består af fem opgaver som du har fire timer til at løse, det er jo ligetil ikke? Hvor nørdet det her end lyder, så synes jeg at det var lidt fedt at prøve nogle opgaver som lige var svære en det normale. Samtidigt var udsigten for at få en høj karakter og diplom ikke så skidt, så kunne jeg jo... Blære mig sygt meget -_-
Mit mål var at klare alle opgaver, og det gjorde jeg, så nu må vi se hvor godt jeg så har klaret dem. Jeg får svar senest den første febuar.
Den tredje ting, tja, den kommer i morgen
Ja, det opsumerer vist min vinterferie meget godt, for den gider jeg egentlig ikke snakke om, det var gårsdagens nyhed, idag er i dag, og den skal snakkes om og nydes dagen i dag. Nåh, hvad er de sket i dag? Jo, der er tre ting jeg gerne vil "blogge" lidt om. Det er første er min oplevelse med bussernes uregelmæssige afgange, en oplevelse som gjorde min morgen til en anelse træls...
Dagen starter med at jeg står op lidt sent, men da jeg skulle møde sent, var det faktisk tidligt. Jeg står op går i bad, hvorefter jeg tager mit tøj på. Så spiser jeg min morgenmad og drikker min kaffe, alt imens jeg ser "Godmorgen Danmark" De anmelder den nye med Hugh Grant, den er vist meget dårlig, surprise. Ligesom de skal til anmeldelsen af "The men who stare at goats" opdager jeg at tiden er ved at løbe lidt afsted med mig, og jeg gør mig færdig og lægger den sidste make-up og alt det der... (Ja, det er en joke) Jeg løber ned til bussen og opdager til min store rædsel at der står alt for mange mennesker i forhold til hvad der ville gøre hvis bussen havde været der inden for de sidste tyve minutter, suk. Først står jeg i fem minutter, og håber, men jeg indser at den nok ikke kommer, så jeg vælger at gå, og gå, og gå. Jeg når endelig ind til Nytorv, og jeg vender blikket op mod lystavlen for 2'eren i håbet om gode nyheder. Lystavlen er blank, ingen busser kommer inden for et godt stykke tid, suk. Jeg går igen, og går igen, og går igen. Jeg når hen til stoppestedet ved Boulevarden og tror at jeg kan nå 15'eren, men ved du hvad der kører foran mig? Ja, 15'eren, så nu løber jeg, alt hvad bukser, rem og converse kan holde til, okay, det er måske for meget, lad os bare sige, at jeg løb. Imod alle mine forventninger indhenter jeg 15'eren og når busterminalen inden den, og det er kun takket være sneen!
Jeg nåede at komme i skole, ti minutter for sent, så meget for at nå en tidlig bus..
Den anden ting er delvist grunden til ovenstående episode, det var derfor, at jeg skulle møde sent, og det var på grund af det at jeg ville tidligt op. Jeg skulle til Georg Mohr, og til dig, som ikke har hørt om det endnu, så er det er landsdækkende konkurence, som nok er det tætteste vi kommer på DM i matematik. Nørdet, ja, men også lidt fedt, hvis man altså kan lide matematik... Prøven består af fem opgaver som du har fire timer til at løse, det er jo ligetil ikke? Hvor nørdet det her end lyder, så synes jeg at det var lidt fedt at prøve nogle opgaver som lige var svære en det normale. Samtidigt var udsigten for at få en høj karakter og diplom ikke så skidt, så kunne jeg jo... Blære mig sygt meget -_-
Mit mål var at klare alle opgaver, og det gjorde jeg, så nu må vi se hvor godt jeg så har klaret dem. Jeg får svar senest den første febuar.
Den tredje ting, tja, den kommer i morgen
torsdag den 24. december 2009
Juleaftensdag
Glædelig jul allesammen!
Jeg håber at I får en god dag sammen med familien eller hvem I nu har valgt at holde jul sammen med.
Sidst men ikke mindst, så håber jeg på en hvid jul!
Jeg håber at I får en god dag sammen med familien eller hvem I nu har valgt at holde jul sammen med.
Sidst men ikke mindst, så håber jeg på en hvid jul!
søndag den 20. december 2009
Juletid
Så! Nu er det blevet tid til endnu et indlæg her på "bloggen"...
Som sagt tidligere, så ville dette indlæg indeholde et billede, og når man har lovet noget, så bør man vel også holde det, og det har jeg gjort!
Som sagt tidligere, så ville dette indlæg indeholde et billede, og når man har lovet noget, så bør man vel også holde det, og det har jeg gjort!
Her er mit billede så, desværre har jeg ikke nogen scanner, selvom jeg virkelig gerne vil have en, så det er ikke specielt god kvalitet...
- "Kun med hjertet kan man se rigtigt - det væsentlige er usynligt for øjet"
Nåh, hvad synes du?
Det gør ikke så meget hvis du ikke helt fanger den, men det er heller ikke så vigtigt. Det er en blandingaf en af mine yndlingsbøger blandet med en af mine yndlings sci-fi serier. Idéen kom til mig under en af Thyges fantastiske samfundsfag, og der lavede jeg så mit første forsigtige udkast til den. Jeg fandt så den lille krussedulle og tænke "Hvorfor ikke?"
mandag den 14. december 2009
Store oprydningsdag
Før jeg kommer overskriften nærmere, så skal jeg først fortælle dig to ting, den første:
Næste indlæg kommer til at indeholde en tegning! - Be excited
Anden:
Jeg er ret ærgelig over, at jeg var længe oppe igår for at skrive et engelsk-digt, som jeg alligevel ikke kommer til at bruge før efter juleferien, æv. Til gengæld blev det et tilpas syret juledigt, da det startede med handle om en mand, som skulle købe sin søns julegave, men endte med at handle om drager..
Og så den tredje:
I dag har vi lært i engelsk, at Michael Jacksons "Thriller" blot er en guide til, hvordan man kommer i bukserne på en pige, skræmmende.
Som overskriften siger, har dagen herhjemme været præget af oprydning, og ikke mindst rengøring.. Det har været okay, I guess, jeg har fået smidt tæt på alle mine skoleting fra ottende klasse ud, på nær et par guldkorn som jeg fandt. Det er også hvad dagens "blog"-indlæg kommer til at indeholde, nemmerlig guldkornene.
Jeg fandt dem i et danskhæfte fra ottende klasse, og jeg har ingen ide om hvorfor jeg har skrevet dem. Der er nogle understregninger hist og pist, ja ved en af understregningerne går jeg næsten helt amok. Så der har nok været en mening med de to historier, men den er long gone.
Mens Sara stod i entreen så hun samtidigt toget køre forbi vinduerne. Det havde fart på, sjuk sjuk sjuk, lød det nu taktfast fra skinnerne. Det var tre-toget med fire minutters forsinkelse, der kørte i sporet nærmest huset og derfor lavede altid et forfærdeligt spetakel, især når det nu var forsinket, og derfor havde ekstra fart på.
Og nu det lidt underlige...
Klokken er halv fire, og Jannick står og leger med sine nye muslinger. Dem købte han for kun 15 øre og hans gamle bamse, Victor. Han kan bedst lide den røde, for den er størst. Jannicks mor er lige ude med sine "kammerater", så han er helt alene sammen med alle de andre. Han kan ikke rigtigt lide de andre, men mor siger at de ikke gør noget. Men de andre er ikke helt fine i kanten.
Jeg håber, at du fandt det lige så underholdende, som jeg selv gjorde, eller at du i det mindste trak en anelse på smilebåndet.
Dette "blog"-indlæg er ikke blevet rettet eller ændret på nogen måde, da alle mine indlæg er fejlfrit!
Næste indlæg kommer til at indeholde en tegning! - Be excited
Anden:
Jeg er ret ærgelig over, at jeg var længe oppe igår for at skrive et engelsk-digt, som jeg alligevel ikke kommer til at bruge før efter juleferien, æv. Til gengæld blev det et tilpas syret juledigt, da det startede med handle om en mand, som skulle købe sin søns julegave, men endte med at handle om drager..
Og så den tredje:
I dag har vi lært i engelsk, at Michael Jacksons "Thriller" blot er en guide til, hvordan man kommer i bukserne på en pige, skræmmende.
Som overskriften siger, har dagen herhjemme været præget af oprydning, og ikke mindst rengøring.. Det har været okay, I guess, jeg har fået smidt tæt på alle mine skoleting fra ottende klasse ud, på nær et par guldkorn som jeg fandt. Det er også hvad dagens "blog"-indlæg kommer til at indeholde, nemmerlig guldkornene.
Jeg fandt dem i et danskhæfte fra ottende klasse, og jeg har ingen ide om hvorfor jeg har skrevet dem. Der er nogle understregninger hist og pist, ja ved en af understregningerne går jeg næsten helt amok. Så der har nok været en mening med de to historier, men den er long gone.
Mens Sara stod i entreen så hun samtidigt toget køre forbi vinduerne. Det havde fart på, sjuk sjuk sjuk, lød det nu taktfast fra skinnerne. Det var tre-toget med fire minutters forsinkelse, der kørte i sporet nærmest huset og derfor lavede altid et forfærdeligt spetakel, især når det nu var forsinket, og derfor havde ekstra fart på.
Og nu det lidt underlige...
Klokken er halv fire, og Jannick står og leger med sine nye muslinger. Dem købte han for kun 15 øre og hans gamle bamse, Victor. Han kan bedst lide den røde, for den er størst. Jannicks mor er lige ude med sine "kammerater", så han er helt alene sammen med alle de andre. Han kan ikke rigtigt lide de andre, men mor siger at de ikke gør noget. Men de andre er ikke helt fine i kanten.
Jeg håber, at du fandt det lige så underholdende, som jeg selv gjorde, eller at du i det mindste trak en anelse på smilebåndet.
Dette "blog"-indlæg er ikke blevet rettet eller ændret på nogen måde, da alle mine indlæg er fejlfrit!
fredag den 11. december 2009
Kort og godt
Det her indlæg bliver kort, og muligvis godt, hvem ved..
Jeg har egentlig skrevet et om mit arbejde og så videre, men det er ikke helt færdigt endnu, og jeg har langt mere lyst til at skrive dette indlæg først.
Jeg sidder nu, og er på vej til årets første julefrokost, som 12 af drengene fra min klasse holder sammen hjemme hos en, som hedder Simon. Jeg skal have fiskefiletter og det, som hører med, med.
Men det jeg vil snakke om er den bog, som jeg er ved at læse, den dersens "Du som er i himlen"
Idag, på vej hjem i bussen læste jeg kapitel II-13 som handler om den aften hvor han simpelthen bryder sammen. Han har været i New York i omkring to uger, og nu ligger han i sin seng en aften, og så åbnes der for dæmningen, det hele flyder over. Han beskriver det meget kort og ufatteligt nærværende, jeg var simpelthen slugt hel og rå. Jeg gik hjem fra busstoppestedet uden at komme op over bogens kant, overfor røde lyse og dyttende biler.. Nøj, det var skræmmende godt!
Hvorfor han brød sammen, det må du læse dig til.
Glædelig julefrokost
Jeg har egentlig skrevet et om mit arbejde og så videre, men det er ikke helt færdigt endnu, og jeg har langt mere lyst til at skrive dette indlæg først.
Jeg sidder nu, og er på vej til årets første julefrokost, som 12 af drengene fra min klasse holder sammen hjemme hos en, som hedder Simon. Jeg skal have fiskefiletter og det, som hører med, med.
Men det jeg vil snakke om er den bog, som jeg er ved at læse, den dersens "Du som er i himlen"
Idag, på vej hjem i bussen læste jeg kapitel II-13 som handler om den aften hvor han simpelthen bryder sammen. Han har været i New York i omkring to uger, og nu ligger han i sin seng en aften, og så åbnes der for dæmningen, det hele flyder over. Han beskriver det meget kort og ufatteligt nærværende, jeg var simpelthen slugt hel og rå. Jeg gik hjem fra busstoppestedet uden at komme op over bogens kant, overfor røde lyse og dyttende biler.. Nøj, det var skræmmende godt!
Hvorfor han brød sammen, det må du læse dig til.
Glædelig julefrokost
torsdag den 10. december 2009
De sidste par ord om mit arbejde
Nu har jeg så endelig fundet ud af at jeg bør gøre det her "blog"-indlæg færdigt, det har været halvfærdigt i seks dages-tid. Jeg burde nok lave mit engelske digt i stedet for, men det bliver bare ike rigtig til mere en et blank stykke papir, so here it goes:
Jeg sagde godtnok at "blog"-indlægget ville være skrevet igår eller i dagen forinden, men! Jeg fik desværre ikke sparket mig igang med det projekt, selvom jeg var lige på nippet til at nedskrive og uploade det.
Jeg har, som sagt tidligere, lovet netop dig, læseren, et par gennemsnitskorte strøtanker om mit yderst fantastiske arbejde. Det dersens i Salling du ved..
Først noget struktur, for det er jo noget af det allervigtigste, ikke?
Lidt strøtanker
Så kommer et stykke om "Ajaja"
Derefter et om guruen Rasmus
Sidst kommer en beskrivelse af mødet med "Portneren"
Det er omtrent sådan mit "blog"-indlæg vil være bygget op, men hvem ved, måske kommer andre indfald med undevejs. Tja, og her kommer de andre indfald så:
Lige nu sidder jeg midt i værelset og hører Daft Punk, efterfulgt af Arcade Fire efterfulgt af Daft Punk, hvilket jeg har gjort den seneste tid. Jeg er simpelthen blevet nyforelsket i Arcade Fire, samtidigt med at jeg hart opdaget hvor fantastisk Daft Punk er. Dette fortæller jeg ikke fordi at jeg mener at du bør begynde at høre det eller noget i den stil, men blot for at dele min lille sælsomme glædelse.
De omtalte strøtanker
Opvaskertjansen er egentlig et middelgodt job, ikke fordi at det er hårdt, at det er nogle dårlige kollegaer eller fordi jeg ikke får nok som betalling. Nej, hvad der er træls ved jobbet er at skulle stå en hel dag og vaske op, det er arbejdet i sig selv. Det er skuffelsen over endelig at nå til bunds i opvasken, hvorefter Lasse kommer med 3 kæmpe-fade som er fyldt med fastbrændt lort fra ribenstege. Det er irritationen over måden hvorpå alting kan blive skarpt, jeg har skåret mig på tallerkner, skåle, stålbørster, fade, fastbrændt fedt, fastbrændt sukker, endda fastbrændt risengrød. Det er stresset over at skulle nå den sidste store opvask inden fyraften, noget som sjældent sker i juletiden.
Men penge er penge, og arbejde er og forbliver arbejde.
Ajaja
Hvad kan man sige om hende... Hun er en af de personer, som kan få en til at stå tilbage målløs og tvivle på om man skal smågrine lidt, eller om man skal ryste dem ud af ens hukommelse. Første gang jeg mødte hende var sidste fredag, jeg hørte hende stå og fortælle en af hendes kollegaer, meget højrøstet, hvor mange tømmermænd hun da havde. Så kom hun rundt om hjørnet, forbi vaskemaskinen hvor jeg stod. Hun opdagede mig og præsenterede sig selv, igen meget højrøstet; "Davs du! Jeg er så Ajaja!" Hun smilte over hele femøren. Jeg fortalte mit navn, alt imens jeg undrede mig over hvad hun lige havde kaldt sig selv for. Det var første møde, anden gang var hvor hun kom ind og, skreg ikke, men hun spurgte igen meget højrøstet efter teskeer.
Vi havde ikke flere..
Da hun fandt ud af det begyndte hun at snakke om hvor forfærdeligt det var der ude i bistroen. Hun begyndte at forklare, meget grafisk, hvordan de jagtede hende med deres mange gamle klamme hænder. Hendes ansigtsudtryk, mange sjov lyde og det at hun stod helt op i ansigtet på mig, fik mig til at grine ret så meget. Om lørdagen klagede hun igen over tømmermænd og jeg undrede mig over om hun nogensinde ville tage ved lære. Så hun tog sig en øl, og det skal lige siges at vi ikke må drikke på arbejdet. Om det var for at komme tømmermændene til livs, eller om det bare var fordi hun havde lyst, det ved jeg ikke, begge ting kunne ligne hende.
Rasmus the Guru
Rasmus er den anden opvasker i bistroen, og han er "Das Guru von den Abwasch." Uanset hvor hurtigt jeg prøvede at vaske op, så kunne han gøre det dobbelt så hurtigt, og samtidigt nå at sætte al opvasken på plads. Han har også været der i meget længere tid, så han kender alle tricks og smuthuller. Han fik blandt andet pigerne nede i caféen til at lave en kødpizza til os, behøver jeg at fortælle hvor godt den smagte? Som beskrevet tidligere har mændende i Bistroen et bestemt look, men der skiller Rasmus sig ud. Han ryger ikke, er slank og han er glatbarberet, til gengæld har han en fyrreårigs hoved og en attenårigskrop, hvilket ser en smule underligt ud.
Men cool, det er han
Portneren
Han er.. Nej, lad mig fortælle dig mit første møde med ham, så kan du selv danne dig et billede af ham.
Rasmus og jeg var på vej ned i caféen for at få den førnævnte pizza, og imens vi står og venter på elevatoren, kommer portneren hen og står sammen med os. Han lægger mærke til, at jeg kun har én handske på, den havde jeg på fordi jeg havde skåret min finger på noget fastbrændt risengrød, og så, for ikke at bløde ud over opasken, skal vi have en handske på. Han siger så "Nåh, skal I ned og slås eller sådan noget?" Jeg forstod ikke helt sammenhængen, og forklarer så hvorfor at jeg har en handske på. Jeg ved ikke, om han ikke hørte mig, eller om han bare ville få en joke igennem, men han fortsætter med at fyre en joke eller to af. Ingen af dem er ret sjove, men da siger han "Eller også.. Så skal du, hæh, til at dyrke noget sikker sex, sådan, du ved, hæh, på egen hånd." Han sagde det i et lidt underligt tonefald, med halvkvalte grin ind imellem og med ekstra tryk på "hånd." Meget forundret over hans underlige indskyden kunne jeg ikke rigtig komme på andet at sige end "Ja det gælder jo om at beskytte sig" Hvorefter jeg skyndte mig ind i elevatoren.
Det var så det, glædelig 3. søndag i advent!
Jeg sagde godtnok at "blog"-indlægget ville være skrevet igår eller i dagen forinden, men! Jeg fik desværre ikke sparket mig igang med det projekt, selvom jeg var lige på nippet til at nedskrive og uploade det.
Jeg har, som sagt tidligere, lovet netop dig, læseren, et par gennemsnitskorte strøtanker om mit yderst fantastiske arbejde. Det dersens i Salling du ved..
Først noget struktur, for det er jo noget af det allervigtigste, ikke?
Lidt strøtanker
Så kommer et stykke om "Ajaja"
Derefter et om guruen Rasmus
Sidst kommer en beskrivelse af mødet med "Portneren"
Det er omtrent sådan mit "blog"-indlæg vil være bygget op, men hvem ved, måske kommer andre indfald med undevejs. Tja, og her kommer de andre indfald så:
Lige nu sidder jeg midt i værelset og hører Daft Punk, efterfulgt af Arcade Fire efterfulgt af Daft Punk, hvilket jeg har gjort den seneste tid. Jeg er simpelthen blevet nyforelsket i Arcade Fire, samtidigt med at jeg hart opdaget hvor fantastisk Daft Punk er. Dette fortæller jeg ikke fordi at jeg mener at du bør begynde at høre det eller noget i den stil, men blot for at dele min lille sælsomme glædelse.
De omtalte strøtanker
Opvaskertjansen er egentlig et middelgodt job, ikke fordi at det er hårdt, at det er nogle dårlige kollegaer eller fordi jeg ikke får nok som betalling. Nej, hvad der er træls ved jobbet er at skulle stå en hel dag og vaske op, det er arbejdet i sig selv. Det er skuffelsen over endelig at nå til bunds i opvasken, hvorefter Lasse kommer med 3 kæmpe-fade som er fyldt med fastbrændt lort fra ribenstege. Det er irritationen over måden hvorpå alting kan blive skarpt, jeg har skåret mig på tallerkner, skåle, stålbørster, fade, fastbrændt fedt, fastbrændt sukker, endda fastbrændt risengrød. Det er stresset over at skulle nå den sidste store opvask inden fyraften, noget som sjældent sker i juletiden.
Men penge er penge, og arbejde er og forbliver arbejde.
Ajaja
Hvad kan man sige om hende... Hun er en af de personer, som kan få en til at stå tilbage målløs og tvivle på om man skal smågrine lidt, eller om man skal ryste dem ud af ens hukommelse. Første gang jeg mødte hende var sidste fredag, jeg hørte hende stå og fortælle en af hendes kollegaer, meget højrøstet, hvor mange tømmermænd hun da havde. Så kom hun rundt om hjørnet, forbi vaskemaskinen hvor jeg stod. Hun opdagede mig og præsenterede sig selv, igen meget højrøstet; "Davs du! Jeg er så Ajaja!" Hun smilte over hele femøren. Jeg fortalte mit navn, alt imens jeg undrede mig over hvad hun lige havde kaldt sig selv for. Det var første møde, anden gang var hvor hun kom ind og, skreg ikke, men hun spurgte igen meget højrøstet efter teskeer.
Vi havde ikke flere..
Da hun fandt ud af det begyndte hun at snakke om hvor forfærdeligt det var der ude i bistroen. Hun begyndte at forklare, meget grafisk, hvordan de jagtede hende med deres mange gamle klamme hænder. Hendes ansigtsudtryk, mange sjov lyde og det at hun stod helt op i ansigtet på mig, fik mig til at grine ret så meget. Om lørdagen klagede hun igen over tømmermænd og jeg undrede mig over om hun nogensinde ville tage ved lære. Så hun tog sig en øl, og det skal lige siges at vi ikke må drikke på arbejdet. Om det var for at komme tømmermændene til livs, eller om det bare var fordi hun havde lyst, det ved jeg ikke, begge ting kunne ligne hende.
Rasmus the Guru
Rasmus er den anden opvasker i bistroen, og han er "Das Guru von den Abwasch." Uanset hvor hurtigt jeg prøvede at vaske op, så kunne han gøre det dobbelt så hurtigt, og samtidigt nå at sætte al opvasken på plads. Han har også været der i meget længere tid, så han kender alle tricks og smuthuller. Han fik blandt andet pigerne nede i caféen til at lave en kødpizza til os, behøver jeg at fortælle hvor godt den smagte? Som beskrevet tidligere har mændende i Bistroen et bestemt look, men der skiller Rasmus sig ud. Han ryger ikke, er slank og han er glatbarberet, til gengæld har han en fyrreårigs hoved og en attenårigskrop, hvilket ser en smule underligt ud.
Men cool, det er han
Portneren
Han er.. Nej, lad mig fortælle dig mit første møde med ham, så kan du selv danne dig et billede af ham.
Rasmus og jeg var på vej ned i caféen for at få den førnævnte pizza, og imens vi står og venter på elevatoren, kommer portneren hen og står sammen med os. Han lægger mærke til, at jeg kun har én handske på, den havde jeg på fordi jeg havde skåret min finger på noget fastbrændt risengrød, og så, for ikke at bløde ud over opasken, skal vi have en handske på. Han siger så "Nåh, skal I ned og slås eller sådan noget?" Jeg forstod ikke helt sammenhængen, og forklarer så hvorfor at jeg har en handske på. Jeg ved ikke, om han ikke hørte mig, eller om han bare ville få en joke igennem, men han fortsætter med at fyre en joke eller to af. Ingen af dem er ret sjove, men da siger han "Eller også.. Så skal du, hæh, til at dyrke noget sikker sex, sådan, du ved, hæh, på egen hånd." Han sagde det i et lidt underligt tonefald, med halvkvalte grin ind imellem og med ekstra tryk på "hånd." Meget forundret over hans underlige indskyden kunne jeg ikke rigtig komme på andet at sige end "Ja det gælder jo om at beskytte sig" Hvorefter jeg skyndte mig ind i elevatoren.
Det var så det, glædelig 3. søndag i advent!
mandag den 7. december 2009
Mandag aften, ikke?
Jeg sidder igen foran computeren med en kop kaffe og musik i ørene på en aften hvor jeg burde gå tidligt i seng. Men nahaj! Jeg er oppe på min kop nummer alt for meget, og jeg kan mærke det, eller også kan jeg ikke, ikke?..
Jeg har lige lagt min nyerhvervede bog, "Du som er himlen" af Morten Sabroe, fra mig, og jeg må indrømme: Den virker ufatteligt lovende, og jeg kan ikke vente med at læse mere i den. Så tænker den smarte læser selvfølgelig "Jamen hvorfor gør du så ikke det? Du siger jo at du ikke vil gå tidligt i seng." Jo kære læser, det er også rigtigt, men jeg finder det ikke sjovt at ræse igennem en bog og ikke fange alt guffet i den. En bog skal nydes, man skal kunne læse et lille stykke og det skal være nok til at man kan ligge i sengen om aftenen og vente spændt på det fantastiske som den vil fortælle om på de næste sider. Jeg har det bedst med lige at lade ordene, sætningerne og følelserne vende inde i hovedet inden jeg propper mere ind. Hvad er pointen i at læse, hvis man alligevel kører den ene ned efter den anden og ikke lader en eneste synke godt ind og slå nogle rødder, ikke?
Det er egentlig for dumt at jeg er begyndt på den her bog, for det er ikke engang min, det er Fredriks. Jeg har blot lånt den. Jeg har selv anskaffet mig en ordenlig omgang bøger, lige fra Kirkegaard til St. St. Blicher og igen videre til Douglas Adams. Jeg var hjemme hos min mormor for et godt stykke tid siden hvor jeg fik lov til at rode lidt her og der i hendes uendeligt mange kasser af bøger, blade og billeder. Og endnu bedre, så måtte jeg tage det jeg lige havde lyst til, ikke. Det var niiice. Så jeg tror at jeg fik skrabet en 15 bøger sammen, så nu kan jeg ikke vente med at komme igang med dem. Min roden rundt startede egenlig med de mål at finde min mors gamle Ringenes Herre bøger, men endte som sagt med en lidt større fangst. Hvorfor det? Jo, de tre bøger lå selvfølgelig i tre forskellige papkasser, som stod tre forskellige steder i værelset.. Typisk, ikke?
Jeg fik rodet en masse igennem og fandt en masse bøger som jeg, når jeg finder det passende, vil vende tilbage efter. Bl.a. min fars gamle lektikon som helt alene magtede at fylde en flyttekasse og en pose, med top. Nu må du ikke gå hen og tro at jeg ville læse og nyde dem, nej, de har bare en hvis blær-effekt, ikke?
Nå, men nu skal vi vist også have hovedet ud af bøgernes verden og til de knap så vigtige ting, såsom AT. Jo, det vil jeg skrive lidt om. Vi har noget i denne uge som har fået den fine overskrift "AT2 - Performance" Det er et tværfagligt forløb mellem idræt og vores kunstneriske fag, hvor vi i klassen, som samlet trop, skal lave en performance. Den skal selvfølgelig have elementer fra alle fire fag, og ikke mindst et budskab, og det bliver vel nok spændende, ikke?
Men mere vil jeg egentlig ikke skrive om det, endnu, for vi er jo knap nok begyndt. Så det kommer senere på ugen når jeg har fået et lidt klarere overblik over det hersens forløb. Imellem tiden kan du more dig med mit næste "blog"-indlæg som kommer i morgen eller onsdag. Det kommer til at være nogle korte tanker omkring mit arbejde, og nogle beskrivelser af flere mennesker som jeg har fundet værdige til at blive nævnt.
Jeg har lige lagt min nyerhvervede bog, "Du som er himlen" af Morten Sabroe, fra mig, og jeg må indrømme: Den virker ufatteligt lovende, og jeg kan ikke vente med at læse mere i den. Så tænker den smarte læser selvfølgelig "Jamen hvorfor gør du så ikke det? Du siger jo at du ikke vil gå tidligt i seng." Jo kære læser, det er også rigtigt, men jeg finder det ikke sjovt at ræse igennem en bog og ikke fange alt guffet i den. En bog skal nydes, man skal kunne læse et lille stykke og det skal være nok til at man kan ligge i sengen om aftenen og vente spændt på det fantastiske som den vil fortælle om på de næste sider. Jeg har det bedst med lige at lade ordene, sætningerne og følelserne vende inde i hovedet inden jeg propper mere ind. Hvad er pointen i at læse, hvis man alligevel kører den ene ned efter den anden og ikke lader en eneste synke godt ind og slå nogle rødder, ikke?
Det er egentlig for dumt at jeg er begyndt på den her bog, for det er ikke engang min, det er Fredriks. Jeg har blot lånt den. Jeg har selv anskaffet mig en ordenlig omgang bøger, lige fra Kirkegaard til St. St. Blicher og igen videre til Douglas Adams. Jeg var hjemme hos min mormor for et godt stykke tid siden hvor jeg fik lov til at rode lidt her og der i hendes uendeligt mange kasser af bøger, blade og billeder. Og endnu bedre, så måtte jeg tage det jeg lige havde lyst til, ikke. Det var niiice. Så jeg tror at jeg fik skrabet en 15 bøger sammen, så nu kan jeg ikke vente med at komme igang med dem. Min roden rundt startede egenlig med de mål at finde min mors gamle Ringenes Herre bøger, men endte som sagt med en lidt større fangst. Hvorfor det? Jo, de tre bøger lå selvfølgelig i tre forskellige papkasser, som stod tre forskellige steder i værelset.. Typisk, ikke?
Jeg fik rodet en masse igennem og fandt en masse bøger som jeg, når jeg finder det passende, vil vende tilbage efter. Bl.a. min fars gamle lektikon som helt alene magtede at fylde en flyttekasse og en pose, med top. Nu må du ikke gå hen og tro at jeg ville læse og nyde dem, nej, de har bare en hvis blær-effekt, ikke?
Nå, men nu skal vi vist også have hovedet ud af bøgernes verden og til de knap så vigtige ting, såsom AT. Jo, det vil jeg skrive lidt om. Vi har noget i denne uge som har fået den fine overskrift "AT2 - Performance" Det er et tværfagligt forløb mellem idræt og vores kunstneriske fag, hvor vi i klassen, som samlet trop, skal lave en performance. Den skal selvfølgelig have elementer fra alle fire fag, og ikke mindst et budskab, og det bliver vel nok spændende, ikke?
Men mere vil jeg egentlig ikke skrive om det, endnu, for vi er jo knap nok begyndt. Så det kommer senere på ugen når jeg har fået et lidt klarere overblik over det hersens forløb. Imellem tiden kan du more dig med mit næste "blog"-indlæg som kommer i morgen eller onsdag. Det kommer til at være nogle korte tanker omkring mit arbejde, og nogle beskrivelser af flere mennesker som jeg har fundet værdige til at blive nævnt.
tirsdag den 1. december 2009
Første december
1. december..
Så er det jo jul!?!?!?!?234951*#"¤?OT!#4tpgqeg
Det er jo helt vildt.
Eller helt så vildt er det vel ikke? Jeg kan ikke se folk løbe op og ned af gaderne af glæde, men hvornår ville de også det? For mig betyder det, at jeg kan gå igang med min skrabekalender, og låge et afslørede en flot julemand. Se det er lidt vildt, så mangler jeg jo kun otte for at vinde 50.000, det er jo ingenting, jeg er allerede halvvejs! For min lillesøster betyder den første at hun har spist sin chokoladejulekalender - dage forinden. Jeg har valgt at lade være med at købe en i år. Hvorfor? Jo, for fireogtyve stykker meget små og meget middelmådige stykker chokolade har aldrig været fireogtyve dages venten værd. Især når man kommer til nummer 24, som viser sit forræderiske ansigt i form af endnu et stykke af den samme chokolade. Jeg ved godt at man så kan ofre kæmpe store summer for at få en kinder- eller marsjulekalender som indeholder chokolade man gerne vil spise. Men er det nu også det værd? Er det ikke nemmere bare at købe et kinderæg og nogle Kinder maxi eller fire marsbarer? Det koster det halve, bortset fra Kinder, det er dyrt uanset hvad du gør. Det er også nydelse lige nu, lige her. Der er ikke nogen uforløst forventning som ligger og ulmer i næsten en hel måned.
Hmm, det er vel godt det samme, om du får det nu, eller om du får det over alt for lang tid, slik er vel slik.
Så er det jo jul!?!?!?!?234951*#"¤?OT!#4tpgqeg
Det er jo helt vildt.
Eller helt så vildt er det vel ikke? Jeg kan ikke se folk løbe op og ned af gaderne af glæde, men hvornår ville de også det? For mig betyder det, at jeg kan gå igang med min skrabekalender, og låge et afslørede en flot julemand. Se det er lidt vildt, så mangler jeg jo kun otte for at vinde 50.000, det er jo ingenting, jeg er allerede halvvejs! For min lillesøster betyder den første at hun har spist sin chokoladejulekalender - dage forinden. Jeg har valgt at lade være med at købe en i år. Hvorfor? Jo, for fireogtyve stykker meget små og meget middelmådige stykker chokolade har aldrig været fireogtyve dages venten værd. Især når man kommer til nummer 24, som viser sit forræderiske ansigt i form af endnu et stykke af den samme chokolade. Jeg ved godt at man så kan ofre kæmpe store summer for at få en kinder- eller marsjulekalender som indeholder chokolade man gerne vil spise. Men er det nu også det værd? Er det ikke nemmere bare at købe et kinderæg og nogle Kinder maxi eller fire marsbarer? Det koster det halve, bortset fra Kinder, det er dyrt uanset hvad du gør. Det er også nydelse lige nu, lige her. Der er ikke nogen uforløst forventning som ligger og ulmer i næsten en hel måned.
Hmm, det er vel godt det samme, om du får det nu, eller om du får det over alt for lang tid, slik er vel slik.
lørdag den 21. november 2009
Arbejd
Jeg sidder helt alene hjemme, mor, far og søs er taget til Vejle. Jeg tog ikke med, da jeg skulle arbejde og der kørte tidligt. Jeg ligger inde på sofaen med computeren i skødet, et glas juice i hånden og musik på anlægget. Jeg har sat The Arcade Fire, lige nu med No Cars Go, på, og ligger bare og, ja, nyder tilværelsen, sådan, helt stille og roligt. En af de dejlige ting ved at være alene hjemme er, at man bare kan være til, uden at forstyrre eller irritere de andre beboere. Netop derfor har jeg skruet helt op for anlægget, uden tvivl til stor irritation for naboer, over- og underboer, lejligheden og dem der går forbi udenfor. Jeg har dog skruet lidt ned igen, for man vil heller ikke være for irreterende...
Nu kan du måske huske at jeg ville skrive om stor flotte orange bogstaver denne gang, men jeg har besluttet, at jeg ikke vil alligevel. Eller, det bliver ikke det, som der bliver skrevet mest om i dette "blog"-indlæg.
Som sagt, så gjort, der er blevet malet de dersens bogstaver uden på parkeringshuset, store og orange, store og grimme, store og nu overdækket. De har sat metalplader op foran, så man ikke kan se dem længere, så der er jo ikke så meget at skrive om længere...
Sådan. Jeg vil hellere snakke om mit nye arbejde, uuuh, spændende. Jeg arbejder der hvor gamle mennesker tager hen for at dø, ikke et hospice, og heller ikke et plejehjem. Nej, jeg arbejder i Salling Bistro, stedet med den overraskende gode lørdagsbrunch, og mange gamle mennesker. Jeg er en af opvaskerne derinde. Der er to ting, som jeg gerne vil skrive om angående mit arbejde, det er.
Mændende i køkkenet
Der er selvfølgelig mænd i køkkenet, vi ved jo alle, at det kun er rigtige mænd, som kan lave mad, ikke sådan noget kvindfolk. Jeg tror vist at jeg kan komme i glat føre hvis jeg fortsætter i den dur, så jeg må nok hellere lade det være. Nå, men det er i hvert fald rigtige mænd, som arbejder i bistroen, de ryger allesammen, har en "let polstret mave" og er kronisk ubarberet. Det er jo "rigtig mand!" Min chef Lasse ryger røde Prince, Simon ryger sort LA og LM, og ham den anden som er i køkkenet ryger blå Pall Mall. Så er der mig, jeg er stoppet med at ryge, jeg barberede mig så sent som i dag og maven er ikke så stor igen.
Jeg tror ikke at jeg vil til at prøve at følge standarden derude, min sixpack er fint beskyttet og jeg vil ikke til at tage en dårlig vane op igen.
Kali og Bob
...er navnet på de to rengøringsmænd, som kommer og gør rent når alle er færdige ude i køkkenet, altså bortset fra mig selv, som står og knalder det sidste opvask igennem på fuld tryk. Kali (udtales ligesom den indiske gud fra "Temple of Doom"-filmen) er en lille japansk mand på omkring halvanden meter, men han er ikke dværg - suk. Indtil videre har jeg ikke forstået så meget af hvad han har sagt til mig, udover "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?" Hvortil jeg somregel svarer "Nej, der går lige kvarter, så er jeg færdig" Til det siger han ALTID "Okay, du gør bare færdig her, så komme jeg igen om lidt." Fem minutter efter spørger han mig så igen "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?"
Bob er Kalis makker, en munter somalisk fyr, som synger diverse rapsange, forholdsvis dårligt, og snakker om hans hoes 'n' bitches nede i byen. Han er lidt mere forståelig, og langt mere underholdende. Han kommer som regel og kommeterer lidt på hvor langsom jeg er til at gøre rent, eller hvor meget jeg mangler, efterfulgt at et meget karektaristisk og smittende grin.
Til sammen er de to fyre ret så underholdende, både at se og høre på, Kali er altid efter Bob, og han er... Ja,ligeglad. I dag gik de blandt andet rundt og diskuterede hvad man kalder lækre danske piger, det endte selvfølgelig med at jeg skulle beslutte hvad man kalder dem. Bob mente at de bliver kaldt sild, og Kali vidste det ikke, men han mente dog at Bob tog fejl. Blot et lille eksempel på deres lidt pudsige underholdning.
Nu kan du måske huske at jeg ville skrive om stor flotte orange bogstaver denne gang, men jeg har besluttet, at jeg ikke vil alligevel. Eller, det bliver ikke det, som der bliver skrevet mest om i dette "blog"-indlæg.
Som sagt, så gjort, der er blevet malet de dersens bogstaver uden på parkeringshuset, store og orange, store og grimme, store og nu overdækket. De har sat metalplader op foran, så man ikke kan se dem længere, så der er jo ikke så meget at skrive om længere...
Sådan. Jeg vil hellere snakke om mit nye arbejde, uuuh, spændende. Jeg arbejder der hvor gamle mennesker tager hen for at dø, ikke et hospice, og heller ikke et plejehjem. Nej, jeg arbejder i Salling Bistro, stedet med den overraskende gode lørdagsbrunch, og mange gamle mennesker. Jeg er en af opvaskerne derinde. Der er to ting, som jeg gerne vil skrive om angående mit arbejde, det er.
Mændende i køkkenet
Der er selvfølgelig mænd i køkkenet, vi ved jo alle, at det kun er rigtige mænd, som kan lave mad, ikke sådan noget kvindfolk. Jeg tror vist at jeg kan komme i glat føre hvis jeg fortsætter i den dur, så jeg må nok hellere lade det være. Nå, men det er i hvert fald rigtige mænd, som arbejder i bistroen, de ryger allesammen, har en "let polstret mave" og er kronisk ubarberet. Det er jo "rigtig mand!" Min chef Lasse ryger røde Prince, Simon ryger sort LA og LM, og ham den anden som er i køkkenet ryger blå Pall Mall. Så er der mig, jeg er stoppet med at ryge, jeg barberede mig så sent som i dag og maven er ikke så stor igen.
Jeg tror ikke at jeg vil til at prøve at følge standarden derude, min sixpack er fint beskyttet og jeg vil ikke til at tage en dårlig vane op igen.
Kali og Bob
...er navnet på de to rengøringsmænd, som kommer og gør rent når alle er færdige ude i køkkenet, altså bortset fra mig selv, som står og knalder det sidste opvask igennem på fuld tryk. Kali (udtales ligesom den indiske gud fra "Temple of Doom"-filmen) er en lille japansk mand på omkring halvanden meter, men han er ikke dværg - suk. Indtil videre har jeg ikke forstået så meget af hvad han har sagt til mig, udover "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?" Hvortil jeg somregel svarer "Nej, der går lige kvarter, så er jeg færdig" Til det siger han ALTID "Okay, du gør bare færdig her, så komme jeg igen om lidt." Fem minutter efter spørger han mig så igen "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?"
Bob er Kalis makker, en munter somalisk fyr, som synger diverse rapsange, forholdsvis dårligt, og snakker om hans hoes 'n' bitches nede i byen. Han er lidt mere forståelig, og langt mere underholdende. Han kommer som regel og kommeterer lidt på hvor langsom jeg er til at gøre rent, eller hvor meget jeg mangler, efterfulgt at et meget karektaristisk og smittende grin.
Til sammen er de to fyre ret så underholdende, både at se og høre på, Kali er altid efter Bob, og han er... Ja,ligeglad. I dag gik de blandt andet rundt og diskuterede hvad man kalder lækre danske piger, det endte selvfølgelig med at jeg skulle beslutte hvad man kalder dem. Bob mente at de bliver kaldt sild, og Kali vidste det ikke, men han mente dog at Bob tog fejl. Blot et lille eksempel på deres lidt pudsige underholdning.
torsdag den 5. november 2009
Min buschauffør, lyskæder og store flotte orange bogstaver
Min buschauffør ligner Chris Martin, der bliver hængt lyskæder op på træerne inde på Kennedys plads og nogen har malet orange store flotte numre på det parkeringshus, som ikke styrter sammen aligevel.
Det er hvad jeg gerne vil dele med dig i dag, ikke fordi det er det vigtigste, som sker lige nu. Hvis det var det jeg ville fortælle, så havde jeg snakket om mine tre afleveringer, spanskprøve, mit nye arbejde eller noget andet godt. Nej, jeg skriver om min buschauffør, lyskæder og store orange flotte bogstaver.
Hmm, tre ting at vælge mellem, hvad mon bliver det første... Ælle bælle, mig fortælle, ærle perle, vis, vas, fillion-gong-gong, jamen se, orange flotte store bogstaver! Okay, næste. Puf, væk med den be-skid-te luf-fe, el-lers kom-mer du i den for-ker-te skuf-fe, ih, sikke da. Nummer to blev ham Chris Martin, det må betyde at lyskæderne kommer til sidst.
Jeg opsummerer:
Flotte store orange bogstaver
Buschauffør Chris Martin
Lyskæder
Godt, det er hvad de næste "blog"-indlæg kommer til at handle om, så du kan godt glæde dig. Det bliver ikke ligesom "russeren", hvor jeg hele tiden udsatte den, det lover jeg!
tirsdag den 3. november 2009
Det er risengrød,
som gør næsen rød, maven blød, og så skal den serveres med en smørklat smør. Eller noget i den stil, du ved, nissebanden.
I dag skal jeg lave risengrød til aftensmad, jeg er rent faktisk i gang med at lave grøden, lige nu. Ja, jeg skriver et blogindlæg med venstre hånd, mens jeg laver risengrød med højre. Det er vel heller ikke det sværeste at lave, det kræver bare at man rører i en gryde i en times tid. Så skal der også lidt salt i, men ikke mere end det, nej.
Pling! Nu har jeg så spist risengrøden.
For mig betyder den første dag jeg laver risengrød, at julen er startet, at jul, nisser og andet kramfitterstads er tæt på. Så julen kommer i år til at vare 51 dage, det er kortere end i butikkerne, men dog lang tid.
Nu må du ikke tro jeg er en af dem, som bare elsker jul, klipper julehjerter og bage brunkager, nej, tværtimod. Jeg er ikke den store julekugle. Julen er fin, julen er da også hyggelig at dele sammen med mor og far. Den er bare blevet så... Kunstig og, og, og kedelig. Det er bare blevet en periode hvor der skal bruges penge, gives gaver, indfries traditioner og ikke mindst spises den famøse julesteg.
Suk, men det er nu godt med jul aligevel.
I dag skal jeg lave risengrød til aftensmad, jeg er rent faktisk i gang med at lave grøden, lige nu. Ja, jeg skriver et blogindlæg med venstre hånd, mens jeg laver risengrød med højre. Det er vel heller ikke det sværeste at lave, det kræver bare at man rører i en gryde i en times tid. Så skal der også lidt salt i, men ikke mere end det, nej.
Pling! Nu har jeg så spist risengrøden.
For mig betyder den første dag jeg laver risengrød, at julen er startet, at jul, nisser og andet kramfitterstads er tæt på. Så julen kommer i år til at vare 51 dage, det er kortere end i butikkerne, men dog lang tid.
Nu må du ikke tro jeg er en af dem, som bare elsker jul, klipper julehjerter og bage brunkager, nej, tværtimod. Jeg er ikke den store julekugle. Julen er fin, julen er da også hyggelig at dele sammen med mor og far. Den er bare blevet så... Kunstig og, og, og kedelig. Det er bare blevet en periode hvor der skal bruges penge, gives gaver, indfries traditioner og ikke mindst spises den famøse julesteg.
Suk, men det er nu godt med jul aligevel.
21 centimeter
Da da daaam!
Nu er svaret her endelig på et af mysteriernes allermest mystiske mysteriumer...
Nej, men jeg har fået svar på hvorfor Post Danmark har flyttet postkassen på dannebrogsgade 21 meter længere nede af vejen. Det er af den simple grund at den hang for højt, og ikke kunne sænkes på grund af murens... Udformning. Den er blevet sænket 21 centimeter*, ja enogtyve, for at den skulle være nemmere at nå for fysisk hæmmede, postmand Per og småtfolk. Jeg havde egentlig håbet på at det havde været af en mere overraskende eller latterlig grund. Som hvis det nu var fordi pizzamanden var gået hen og blevet ufattelig nærtagende, og bare ikke ville have den postkasse hængende. Eller hvis der slet ingen grund var til det, men mere spændende bliver hverdagen nok ikke... Ved du hvad? Jeg synes at du bør se mailen, ja du bør!
Med venlig hilsen
Torild Pedersen
Postfuldmægtig
Er det ikke fint?
Jo, trods diverse tastefejl og gramatiske , så virker det som om han har taget sig tid til at skrive mailen, på trods af hvor latterligt spørgsmålet var. Det er blot et eksempel på god service, at de tager sig tid til kunden, uanset kravet. Så hvis du kender Torild Pedersen, postfu.. Vent nu lige.
Hmm, jeg fandt dog aldrig ud af om der findes en postkassemontør, men jeg fandt dog en anden lidt latterlig jobtitel.
Postfuldmægtig. Torild Pedersen, postfuldmægtig. Prøv lige at vend det ord i munden. En fuldmægtig er en, som har fuld magt til at handle på andres vegne. Er en postfuldmægtig, så en, som handler på postens vegne? Nej, det ville jo være totalt latterligt, helt igennem useriøst. Nej, sevicemedarbejder var nok ikke godt nok til ham, han ville have noget mere. Han ville være fuldmægtig, om det så kun er for vores post...
Måh, det blev lidt af et sidespor, men jeg synes bare at du skulle vide at mysteriet er blevet opklaret nu, ingen grund til panik.
*Det er den ikke, men det ville være noget af et sammentræf hvis den var
Nu er svaret her endelig på et af mysteriernes allermest mystiske mysteriumer...
Nej, men jeg har fået svar på hvorfor Post Danmark har flyttet postkassen på dannebrogsgade 21 meter længere nede af vejen. Det er af den simple grund at den hang for højt, og ikke kunne sænkes på grund af murens... Udformning. Den er blevet sænket 21 centimeter*, ja enogtyve, for at den skulle være nemmere at nå for fysisk hæmmede, postmand Per og småtfolk. Jeg havde egentlig håbet på at det havde været af en mere overraskende eller latterlig grund. Som hvis det nu var fordi pizzamanden var gået hen og blevet ufattelig nærtagende, og bare ikke ville have den postkasse hængende. Eller hvis der slet ingen grund var til det, men mere spændende bliver hverdagen nok ikke... Ved du hvad? Jeg synes at du bør se mailen, ja du bør!
Kære Joakim Møller
Postkassen Dannebrogsgade 28, 9000 Aalborg er flyttet p.g.a at den ikke på den værende bygninge kunne hænge i den rigtige højde.
Postkasser skal så vidt muligt hænge i en bestemt højde så den er nem at komme til for handicappede og af arbejdsmiljømæssig
grunde for personale der tømmer.
I dette tilfælde kunne højden ikke ændres p.g.a. en frise på bygningen hvorfor vi valgte at flytte den længre ned af gaden.
Torild Pedersen
Postfuldmægtig
Er det ikke fint?
Jo, trods diverse tastefejl og gramatiske , så virker det som om han har taget sig tid til at skrive mailen, på trods af hvor latterligt spørgsmålet var. Det er blot et eksempel på god service, at de tager sig tid til kunden, uanset kravet. Så hvis du kender Torild Pedersen, postfu.. Vent nu lige.
Hmm, jeg fandt dog aldrig ud af om der findes en postkassemontør, men jeg fandt dog en anden lidt latterlig jobtitel.
Postfuldmægtig. Torild Pedersen, postfuldmægtig. Prøv lige at vend det ord i munden. En fuldmægtig er en, som har fuld magt til at handle på andres vegne. Er en postfuldmægtig, så en, som handler på postens vegne? Nej, det ville jo være totalt latterligt, helt igennem useriøst. Nej, sevicemedarbejder var nok ikke godt nok til ham, han ville have noget mere. Han ville være fuldmægtig, om det så kun er for vores post...
Måh, det blev lidt af et sidespor, men jeg synes bare at du skulle vide at mysteriet er blevet opklaret nu, ingen grund til panik.
*Det er den ikke, men det ville være noget af et sammentræf hvis den var
søndag den 25. oktober 2009
Min morgenmad...
Inden jeg går i gang med mit "blog"-indlæg, så vil jeg gerne fortælle en lille detalje.
Post Danmarks kundeservice er virkelig dårlig! Jeg har ventet ti dage på et simpelt svar om en postkasse. Jeg ved at det er et højst irrelevant spørgsmål, men ikke desto mindre et spørgsmål, og er en kundesevice ikke til for at servicere kunderne bedst muligt, uanset hvor underligt kravet er? Jeg ser ingen anden udvej, end at jeg må... Sende en rykker! Ja, det skal nok hjælpe...
Nåh, tilbage til min... Morgenmad?
Ja, netop, min morgenmad.
Jeg anser mig selv som lidt af et vanemenneske, for jeg holder af de vaner og de daglige rutiner, som jeg nu engang har i løbet af dagen. En af de første jeg møder i min dagligdag er min morgenmad, jeg har, lige siden jeg kan huske, altid spist havregryn, med mælk, uden sukker. Her i den senere tid er der også begyndt at snige sig en kop kaffe med, uden mælk, uden sukker, men det er jo ikke vigtigt.
Jeg har altid spist det i de små af vores dybe tallerkener, for de har lige størrelsen, og jeg plejer ikke at kunne spise mere end det. Vi har to slags dybe tallerkener, nogle fra IKEA, nogle fra Søstrene Grene, igen, det er jo underordnet.
Jeg stod som lørdag morgen og gik i bad og gjorde hvad jeg nu plejer at gøre, efter at have taget tøj på gik jeg ud i køkkenet for at få mig noget morgenmad. Der lagde jeg så mærke til at vi havde fået nogle små sure røde æbler, hvor fra, tja, det vides ikke, men det er jo heller ikke pointen.
Nåh, men jeg tænkte at nu ville jeg prøve at følge moden, og være lidt ekstra sund og spise frugt til min morgenmad. Jeg skar frugten ud og "dryssede" den ud over mine havregryn, som nu lå i en større dyb tallerken. Så tog jeg mælk, kaffekop, tallerken og ske med ind i stuen og slog om på DR1. Jeg kan ikke lige huske hvad der kom i fjernsynet, nok noget børnetv for de børn, som bare skal have et eller andet at se om morgenen, men glem nu dem og det.
Jeg sidder der og spiser min morgenmad, og lige så stille går det op for mig. Det smager rigtig godt med små sure røde æbler på. Det giver lidt et ekstra pift til den ellers lidt kedelige grødet masse, som havregryn godt kan udvikle sig til efter mødet med mælken. Så nu spiser jeg havregryn i store dybe tallerkener, med mælk, med små sure æbler, og det er lidt en bedrift hva'?
Men tag nu lige og glem alt det om morgenmad, dybe tallerkener, små sure æbler og alt det, der hører til, for det er jo overhovedet ikke det, som jeg snakker om.
Hvad jeg snakker om er at bryde sine gamle vaner... Det skal lige siges, at jeg ikke selv er ret god til det.
Jeg tror, at det godt for mennesker at bryde deres vaner, og gamle rutiner, jeg tror, at det er vigtigt at skubbe sig selv ud af den hyggelige rede man har fået bygget. Det bliver så vant, så trygt og så kedeligt hvis man ikke tør gøre det. Jeg snakker ikke om at man bør gå ud og rykke hele lortet op og brænde det, for så at skulle plante det hele igen. Nej, du skal bare luge lidt ud rundt omkring i hjørnerne, måske plantet noget nyt, der hvor der ikke er noget i forvejen.
Ændr på din morgenmad til at starte med, måske er du ikke til det med frugt, så kan jo du begynde at spise boller i stedet for gryn. Man skal vel altid starte i de små, det samme gælder ændringer i ens vaner, de er svære at få gjort kål på, ellers var det jo ikke vaner, vel?
Prøv at udfodre dig selv lidt, tag dit liv lidt op til revision, du finder højst sandsyneligt noget, som du gerne vil have ændret. Vi mennesker er aldrig tilfredse, der er altid et eller andet som ikke er iorden, eller bare er helt igennem forkert. Så prøv så småt at ændre lidt hist og her, for hvis du ændre dig selv lidt ad gangen, lidt hen af vejen, ja, så kan du vel ikke dvæle ved dine vaner længe nok til at klage over dem?
Nej, hvad er det jeg sidder og skriver, nej, glem det hele, selvfølgelig handler det om morgenmad, dybe tallerkener, små sure æbler og alt det, der hører til! Det gør det vel... Ik'?
Post Danmarks kundeservice er virkelig dårlig! Jeg har ventet ti dage på et simpelt svar om en postkasse. Jeg ved at det er et højst irrelevant spørgsmål, men ikke desto mindre et spørgsmål, og er en kundesevice ikke til for at servicere kunderne bedst muligt, uanset hvor underligt kravet er? Jeg ser ingen anden udvej, end at jeg må... Sende en rykker! Ja, det skal nok hjælpe...
Nåh, tilbage til min... Morgenmad?
Ja, netop, min morgenmad.
Jeg anser mig selv som lidt af et vanemenneske, for jeg holder af de vaner og de daglige rutiner, som jeg nu engang har i løbet af dagen. En af de første jeg møder i min dagligdag er min morgenmad, jeg har, lige siden jeg kan huske, altid spist havregryn, med mælk, uden sukker. Her i den senere tid er der også begyndt at snige sig en kop kaffe med, uden mælk, uden sukker, men det er jo ikke vigtigt.
Jeg har altid spist det i de små af vores dybe tallerkener, for de har lige størrelsen, og jeg plejer ikke at kunne spise mere end det. Vi har to slags dybe tallerkener, nogle fra IKEA, nogle fra Søstrene Grene, igen, det er jo underordnet.
Jeg stod som lørdag morgen og gik i bad og gjorde hvad jeg nu plejer at gøre, efter at have taget tøj på gik jeg ud i køkkenet for at få mig noget morgenmad. Der lagde jeg så mærke til at vi havde fået nogle små sure røde æbler, hvor fra, tja, det vides ikke, men det er jo heller ikke pointen.
Nåh, men jeg tænkte at nu ville jeg prøve at følge moden, og være lidt ekstra sund og spise frugt til min morgenmad. Jeg skar frugten ud og "dryssede" den ud over mine havregryn, som nu lå i en større dyb tallerken. Så tog jeg mælk, kaffekop, tallerken og ske med ind i stuen og slog om på DR1. Jeg kan ikke lige huske hvad der kom i fjernsynet, nok noget børnetv for de børn, som bare skal have et eller andet at se om morgenen, men glem nu dem og det.
Jeg sidder der og spiser min morgenmad, og lige så stille går det op for mig. Det smager rigtig godt med små sure røde æbler på. Det giver lidt et ekstra pift til den ellers lidt kedelige grødet masse, som havregryn godt kan udvikle sig til efter mødet med mælken. Så nu spiser jeg havregryn i store dybe tallerkener, med mælk, med små sure æbler, og det er lidt en bedrift hva'?
Men tag nu lige og glem alt det om morgenmad, dybe tallerkener, små sure æbler og alt det, der hører til, for det er jo overhovedet ikke det, som jeg snakker om.
Hvad jeg snakker om er at bryde sine gamle vaner... Det skal lige siges, at jeg ikke selv er ret god til det.
Jeg tror, at det godt for mennesker at bryde deres vaner, og gamle rutiner, jeg tror, at det er vigtigt at skubbe sig selv ud af den hyggelige rede man har fået bygget. Det bliver så vant, så trygt og så kedeligt hvis man ikke tør gøre det. Jeg snakker ikke om at man bør gå ud og rykke hele lortet op og brænde det, for så at skulle plante det hele igen. Nej, du skal bare luge lidt ud rundt omkring i hjørnerne, måske plantet noget nyt, der hvor der ikke er noget i forvejen.
Ændr på din morgenmad til at starte med, måske er du ikke til det med frugt, så kan jo du begynde at spise boller i stedet for gryn. Man skal vel altid starte i de små, det samme gælder ændringer i ens vaner, de er svære at få gjort kål på, ellers var det jo ikke vaner, vel?
Prøv at udfodre dig selv lidt, tag dit liv lidt op til revision, du finder højst sandsyneligt noget, som du gerne vil have ændret. Vi mennesker er aldrig tilfredse, der er altid et eller andet som ikke er iorden, eller bare er helt igennem forkert. Så prøv så småt at ændre lidt hist og her, for hvis du ændre dig selv lidt ad gangen, lidt hen af vejen, ja, så kan du vel ikke dvæle ved dine vaner længe nok til at klage over dem?
Nej, hvad er det jeg sidder og skriver, nej, glem det hele, selvfølgelig handler det om morgenmad, dybe tallerkener, små sure æbler og alt det, der hører til! Det gør det vel... Ik'?
tirsdag den 20. oktober 2009
Samfundsfag klokken tirsdag eftermiddag
Jeg sidder lige nu i lokale 131, hvor der bliver undervist i samfundsfag...
Jeg har lige læst to sider om "individ og samfund," hvilket er moderat kedeligt, det kunne jo være meget værre. Det er en artikel, som kort og godt handler om opdragelsesformer, og hvilken indflydelse de har på vores identitetsdannelse. Det har også en anelse om de forskellige sociale lag, du ved, arbejderklasse, middelklasse, guldske og lykkesmed.
Vores lærer tager en sidste slurk af sin kaffe før han sætter den fra sig, han hedder Thyge, Thyge Kjær er, hvad han hedder. Han rejse sig op og kigger rundt efter et stykke kridt, han finder et... Han tager det op og skriver:
Ej, ikke noget ondt sagt om emnet, og ham som underviser i det, jeg har bare snart fri, og har virkelig ikke energi til flere timer. Jeg vil gerne hjem, drikke lidt kaffe, spille lidt krydsboks, spise en mad med noget eller snuppe en morfar. Nej, glem det sidste, det bliver jeg altid mere træt af, og det gider jeg ikke lige nu, det orker jeg ikke. Nej, se en film kunne jeg godt overkomme...
Giv mig fri!
Hvorfor sidder jeg stadigvæk herinde, der er så meget andet jeg kunne lave lige nu... Så meget andet. Og dog, derhjemme ville jeg nok ikke være så produktiv, det har jeg bevidst lige bevist.
Lige til noget andet, nemlig episoden med postkassen, hvorfor?
Jeg har sendt min anden mail til Post Danmark, men de har ikke svaret endnu, udover to "vi-lytter-til-hvad-du-har-at-sige-og-vil-svare-hurtig-som-vi-kan"-mails...
Jeg vil fortsætte i min søgen på svar!
Jeg har lige læst to sider om "individ og samfund," hvilket er moderat kedeligt, det kunne jo være meget værre. Det er en artikel, som kort og godt handler om opdragelsesformer, og hvilken indflydelse de har på vores identitetsdannelse. Det har også en anelse om de forskellige sociale lag, du ved, arbejderklasse, middelklasse, guldske og lykkesmed.
Vores lærer tager en sidste slurk af sin kaffe før han sætter den fra sig, han hedder Thyge, Thyge Kjær er, hvad han hedder. Han rejse sig op og kigger rundt efter et stykke kridt, han finder et... Han tager det op og skriver:
L-A-G-S-P-E-C-I-F-I-K - S-O-C-I-A-L-I-S-A-T-I-O-NOg så en stor tyk fed streg under det hele, der har vi et emne, som virkelig får mig til.. at...
Ej, ikke noget ondt sagt om emnet, og ham som underviser i det, jeg har bare snart fri, og har virkelig ikke energi til flere timer. Jeg vil gerne hjem, drikke lidt kaffe, spille lidt krydsboks, spise en mad med noget eller snuppe en morfar. Nej, glem det sidste, det bliver jeg altid mere træt af, og det gider jeg ikke lige nu, det orker jeg ikke. Nej, se en film kunne jeg godt overkomme...
Giv mig fri!
Hvorfor sidder jeg stadigvæk herinde, der er så meget andet jeg kunne lave lige nu... Så meget andet. Og dog, derhjemme ville jeg nok ikke være så produktiv, det har jeg bevidst lige bevist.
Lige til noget andet, nemlig episoden med postkassen, hvorfor?
Jeg har sendt min anden mail til Post Danmark, men de har ikke svaret endnu, udover to "vi-lytter-til-hvad-du-har-at-sige-og-vil-svare-hurtig-som-vi-kan"-mails...
Jeg vil fortsætte i min søgen på svar!
Abonner på:
Opslag (Atom)
