Min buschauffør, lyskæder og store flotte orange bogstaver

Min buschauffør ligner Chris Martin, der bliver hængt lyskæder op på træerne inde på Kennedys plads og nogen har malet orange store flotte numre på det parkeringshus, som ikke styrter sammen aligevel.

Det er hvad jeg gerne vil dele med dig i dag, ikke fordi det er det vigtigste, som sker lige nu. Hvis det var det jeg ville fortælle, så havde jeg snakket om mine tre afleveringer, spanskprøve, mit nye arbejde eller noget andet godt. Nej, jeg skriver om min buschauffør, lyskæder og store orange flotte bogstaver.

Hmm, tre ting at vælge mellem, hvad mon bliver det første... Ælle bælle, mig fortælle, ærle perle, vis, vas, fillion-gong-gong, jamen se, orange flotte store bogstaver! Okay, næste. Puf, væk med den be-skid-te luf-fe, el-lers kom-mer du i den for-ker-te skuf-fe, ih, sikke da. Nummer to blev ham Chris Martin, det må betyde at lyskæderne kommer til sidst.

Jeg opsummerer:

Flotte store orange bogstaver

Buschauffør Chris Martin

Lyskæder

Godt, det er hvad de næste "blog"-indlæg kommer til at handle om, så du kan godt glæde dig. Det bliver ikke ligesom "russeren", hvor jeg hele tiden udsatte den, det lover jeg!

Det første blogindlæg...

Ja, jeg har nu givet efter for presset...

Jeg har lavet en "blog"

Jeg er i hvert fald i gang med det. Hvorfor har jeg nu valgt at gøre det? Tjo, tja, jeg tror det er lidt det med at det er noget appellerende, for mit vedkommende, ved det at skrive en "blog". Det at man kan komme ud med sin mening; et budskab, som man er brændt inde med eller bare et eller andet humoristisk, som man har hørt.
Min "blog" kommer formodentlig til at bestå af små anekdoter fra mit liv, som på den ene, anden eller tredje måde har ændret, lidt eller meget, for mig. Nogle små dagligdags ting som fik, og vil få, mig til at tænke anderledes om noget eller at det fik mig til at se ting på en ny måde. Ved at fortælle lidt om mine oplevelser/hændelser fra mit helt og aldeles gennemsnitlige liv, så håber jeg at det vil have bare lidt effekt på læseren. Jeg håber at denne "blog" vil ændre nogens syn på forskellige ting, omend det kun er en smule.
Hvorfor at jeg har kaldt min "blog" for "A piece of the Cake" vil jeg vente med at forklare til om et halvt års tid. For om et halvt år har jeg sikkert fortrudt helt vildt at jeg har valgt at kalde den netop det, og så bliver det lidt sjovere at forklare sammenhængen i navnet.

Sit back, and enjoy the show ya'll