Jeg sidder igen foran computeren med en kop kaffe og musik i ørene på en aften hvor jeg burde gå tidligt i seng. Men nahaj! Jeg er oppe på min kop nummer alt for meget, og jeg kan mærke det, eller også kan jeg ikke, ikke?..
Jeg har lige lagt min nyerhvervede bog, "Du som er himlen" af Morten Sabroe, fra mig, og jeg må indrømme: Den virker ufatteligt lovende, og jeg kan ikke vente med at læse mere i den. Så tænker den smarte læser selvfølgelig "Jamen hvorfor gør du så ikke det? Du siger jo at du ikke vil gå tidligt i seng." Jo kære læser, det er også rigtigt, men jeg finder det ikke sjovt at ræse igennem en bog og ikke fange alt guffet i den. En bog skal nydes, man skal kunne læse et lille stykke og det skal være nok til at man kan ligge i sengen om aftenen og vente spændt på det fantastiske som den vil fortælle om på de næste sider. Jeg har det bedst med lige at lade ordene, sætningerne og følelserne vende inde i hovedet inden jeg propper mere ind. Hvad er pointen i at læse, hvis man alligevel kører den ene ned efter den anden og ikke lader en eneste synke godt ind og slå nogle rødder, ikke?
Det er egentlig for dumt at jeg er begyndt på den her bog, for det er ikke engang min, det er Fredriks. Jeg har blot lånt den. Jeg har selv anskaffet mig en ordenlig omgang bøger, lige fra Kirkegaard til St. St. Blicher og igen videre til Douglas Adams. Jeg var hjemme hos min mormor for et godt stykke tid siden hvor jeg fik lov til at rode lidt her og der i hendes uendeligt mange kasser af bøger, blade og billeder. Og endnu bedre, så måtte jeg tage det jeg lige havde lyst til, ikke. Det var niiice. Så jeg tror at jeg fik skrabet en 15 bøger sammen, så nu kan jeg ikke vente med at komme igang med dem. Min roden rundt startede egenlig med de mål at finde min mors gamle Ringenes Herre bøger, men endte som sagt med en lidt større fangst. Hvorfor det? Jo, de tre bøger lå selvfølgelig i tre forskellige papkasser, som stod tre forskellige steder i værelset.. Typisk, ikke?
Jeg fik rodet en masse igennem og fandt en masse bøger som jeg, når jeg finder det passende, vil vende tilbage efter. Bl.a. min fars gamle lektikon som helt alene magtede at fylde en flyttekasse og en pose, med top. Nu må du ikke gå hen og tro at jeg ville læse og nyde dem, nej, de har bare en hvis blær-effekt, ikke?
Nå, men nu skal vi vist også have hovedet ud af bøgernes verden og til de knap så vigtige ting, såsom AT. Jo, det vil jeg skrive lidt om. Vi har noget i denne uge som har fået den fine overskrift "AT2 - Performance" Det er et tværfagligt forløb mellem idræt og vores kunstneriske fag, hvor vi i klassen, som samlet trop, skal lave en performance. Den skal selvfølgelig have elementer fra alle fire fag, og ikke mindst et budskab, og det bliver vel nok spændende, ikke?
Men mere vil jeg egentlig ikke skrive om det, endnu, for vi er jo knap nok begyndt. Så det kommer senere på ugen når jeg har fået et lidt klarere overblik over det hersens forløb. Imellem tiden kan du more dig med mit næste "blog"-indlæg som kommer i morgen eller onsdag. Det kommer til at være nogle korte tanker omkring mit arbejde, og nogle beskrivelser af flere mennesker som jeg har fundet værdige til at blive nævnt.
mandag den 7. december 2009
tirsdag den 1. december 2009
Første december
1. december..
Så er det jo jul!?!?!?!?234951*#"¤?OT!#4tpgqeg
Det er jo helt vildt.
Eller helt så vildt er det vel ikke? Jeg kan ikke se folk løbe op og ned af gaderne af glæde, men hvornår ville de også det? For mig betyder det, at jeg kan gå igang med min skrabekalender, og låge et afslørede en flot julemand. Se det er lidt vildt, så mangler jeg jo kun otte for at vinde 50.000, det er jo ingenting, jeg er allerede halvvejs! For min lillesøster betyder den første at hun har spist sin chokoladejulekalender - dage forinden. Jeg har valgt at lade være med at købe en i år. Hvorfor? Jo, for fireogtyve stykker meget små og meget middelmådige stykker chokolade har aldrig været fireogtyve dages venten værd. Især når man kommer til nummer 24, som viser sit forræderiske ansigt i form af endnu et stykke af den samme chokolade. Jeg ved godt at man så kan ofre kæmpe store summer for at få en kinder- eller marsjulekalender som indeholder chokolade man gerne vil spise. Men er det nu også det værd? Er det ikke nemmere bare at købe et kinderæg og nogle Kinder maxi eller fire marsbarer? Det koster det halve, bortset fra Kinder, det er dyrt uanset hvad du gør. Det er også nydelse lige nu, lige her. Der er ikke nogen uforløst forventning som ligger og ulmer i næsten en hel måned.
Hmm, det er vel godt det samme, om du får det nu, eller om du får det over alt for lang tid, slik er vel slik.
Så er det jo jul!?!?!?!?234951*#"¤?OT!#4tpgqeg
Det er jo helt vildt.
Eller helt så vildt er det vel ikke? Jeg kan ikke se folk løbe op og ned af gaderne af glæde, men hvornår ville de også det? For mig betyder det, at jeg kan gå igang med min skrabekalender, og låge et afslørede en flot julemand. Se det er lidt vildt, så mangler jeg jo kun otte for at vinde 50.000, det er jo ingenting, jeg er allerede halvvejs! For min lillesøster betyder den første at hun har spist sin chokoladejulekalender - dage forinden. Jeg har valgt at lade være med at købe en i år. Hvorfor? Jo, for fireogtyve stykker meget små og meget middelmådige stykker chokolade har aldrig været fireogtyve dages venten værd. Især når man kommer til nummer 24, som viser sit forræderiske ansigt i form af endnu et stykke af den samme chokolade. Jeg ved godt at man så kan ofre kæmpe store summer for at få en kinder- eller marsjulekalender som indeholder chokolade man gerne vil spise. Men er det nu også det værd? Er det ikke nemmere bare at købe et kinderæg og nogle Kinder maxi eller fire marsbarer? Det koster det halve, bortset fra Kinder, det er dyrt uanset hvad du gør. Det er også nydelse lige nu, lige her. Der er ikke nogen uforløst forventning som ligger og ulmer i næsten en hel måned.
Hmm, det er vel godt det samme, om du får det nu, eller om du får det over alt for lang tid, slik er vel slik.
lørdag den 21. november 2009
Arbejd
Jeg sidder helt alene hjemme, mor, far og søs er taget til Vejle. Jeg tog ikke med, da jeg skulle arbejde og der kørte tidligt. Jeg ligger inde på sofaen med computeren i skødet, et glas juice i hånden og musik på anlægget. Jeg har sat The Arcade Fire, lige nu med No Cars Go, på, og ligger bare og, ja, nyder tilværelsen, sådan, helt stille og roligt. En af de dejlige ting ved at være alene hjemme er, at man bare kan være til, uden at forstyrre eller irritere de andre beboere. Netop derfor har jeg skruet helt op for anlægget, uden tvivl til stor irritation for naboer, over- og underboer, lejligheden og dem der går forbi udenfor. Jeg har dog skruet lidt ned igen, for man vil heller ikke være for irreterende...
Nu kan du måske huske at jeg ville skrive om stor flotte orange bogstaver denne gang, men jeg har besluttet, at jeg ikke vil alligevel. Eller, det bliver ikke det, som der bliver skrevet mest om i dette "blog"-indlæg.
Som sagt, så gjort, der er blevet malet de dersens bogstaver uden på parkeringshuset, store og orange, store og grimme, store og nu overdækket. De har sat metalplader op foran, så man ikke kan se dem længere, så der er jo ikke så meget at skrive om længere...
Sådan. Jeg vil hellere snakke om mit nye arbejde, uuuh, spændende. Jeg arbejder der hvor gamle mennesker tager hen for at dø, ikke et hospice, og heller ikke et plejehjem. Nej, jeg arbejder i Salling Bistro, stedet med den overraskende gode lørdagsbrunch, og mange gamle mennesker. Jeg er en af opvaskerne derinde. Der er to ting, som jeg gerne vil skrive om angående mit arbejde, det er.
Mændende i køkkenet
Der er selvfølgelig mænd i køkkenet, vi ved jo alle, at det kun er rigtige mænd, som kan lave mad, ikke sådan noget kvindfolk. Jeg tror vist at jeg kan komme i glat føre hvis jeg fortsætter i den dur, så jeg må nok hellere lade det være. Nå, men det er i hvert fald rigtige mænd, som arbejder i bistroen, de ryger allesammen, har en "let polstret mave" og er kronisk ubarberet. Det er jo "rigtig mand!" Min chef Lasse ryger røde Prince, Simon ryger sort LA og LM, og ham den anden som er i køkkenet ryger blå Pall Mall. Så er der mig, jeg er stoppet med at ryge, jeg barberede mig så sent som i dag og maven er ikke så stor igen.
Jeg tror ikke at jeg vil til at prøve at følge standarden derude, min sixpack er fint beskyttet og jeg vil ikke til at tage en dårlig vane op igen.
Kali og Bob
...er navnet på de to rengøringsmænd, som kommer og gør rent når alle er færdige ude i køkkenet, altså bortset fra mig selv, som står og knalder det sidste opvask igennem på fuld tryk. Kali (udtales ligesom den indiske gud fra "Temple of Doom"-filmen) er en lille japansk mand på omkring halvanden meter, men han er ikke dværg - suk. Indtil videre har jeg ikke forstået så meget af hvad han har sagt til mig, udover "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?" Hvortil jeg somregel svarer "Nej, der går lige kvarter, så er jeg færdig" Til det siger han ALTID "Okay, du gør bare færdig her, så komme jeg igen om lidt." Fem minutter efter spørger han mig så igen "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?"
Bob er Kalis makker, en munter somalisk fyr, som synger diverse rapsange, forholdsvis dårligt, og snakker om hans hoes 'n' bitches nede i byen. Han er lidt mere forståelig, og langt mere underholdende. Han kommer som regel og kommeterer lidt på hvor langsom jeg er til at gøre rent, eller hvor meget jeg mangler, efterfulgt at et meget karektaristisk og smittende grin.
Til sammen er de to fyre ret så underholdende, både at se og høre på, Kali er altid efter Bob, og han er... Ja,ligeglad. I dag gik de blandt andet rundt og diskuterede hvad man kalder lækre danske piger, det endte selvfølgelig med at jeg skulle beslutte hvad man kalder dem. Bob mente at de bliver kaldt sild, og Kali vidste det ikke, men han mente dog at Bob tog fejl. Blot et lille eksempel på deres lidt pudsige underholdning.
Nu kan du måske huske at jeg ville skrive om stor flotte orange bogstaver denne gang, men jeg har besluttet, at jeg ikke vil alligevel. Eller, det bliver ikke det, som der bliver skrevet mest om i dette "blog"-indlæg.
Som sagt, så gjort, der er blevet malet de dersens bogstaver uden på parkeringshuset, store og orange, store og grimme, store og nu overdækket. De har sat metalplader op foran, så man ikke kan se dem længere, så der er jo ikke så meget at skrive om længere...
Sådan. Jeg vil hellere snakke om mit nye arbejde, uuuh, spændende. Jeg arbejder der hvor gamle mennesker tager hen for at dø, ikke et hospice, og heller ikke et plejehjem. Nej, jeg arbejder i Salling Bistro, stedet med den overraskende gode lørdagsbrunch, og mange gamle mennesker. Jeg er en af opvaskerne derinde. Der er to ting, som jeg gerne vil skrive om angående mit arbejde, det er.
Mændende i køkkenet
Der er selvfølgelig mænd i køkkenet, vi ved jo alle, at det kun er rigtige mænd, som kan lave mad, ikke sådan noget kvindfolk. Jeg tror vist at jeg kan komme i glat føre hvis jeg fortsætter i den dur, så jeg må nok hellere lade det være. Nå, men det er i hvert fald rigtige mænd, som arbejder i bistroen, de ryger allesammen, har en "let polstret mave" og er kronisk ubarberet. Det er jo "rigtig mand!" Min chef Lasse ryger røde Prince, Simon ryger sort LA og LM, og ham den anden som er i køkkenet ryger blå Pall Mall. Så er der mig, jeg er stoppet med at ryge, jeg barberede mig så sent som i dag og maven er ikke så stor igen.
Jeg tror ikke at jeg vil til at prøve at følge standarden derude, min sixpack er fint beskyttet og jeg vil ikke til at tage en dårlig vane op igen.
Kali og Bob
...er navnet på de to rengøringsmænd, som kommer og gør rent når alle er færdige ude i køkkenet, altså bortset fra mig selv, som står og knalder det sidste opvask igennem på fuld tryk. Kali (udtales ligesom den indiske gud fra "Temple of Doom"-filmen) er en lille japansk mand på omkring halvanden meter, men han er ikke dværg - suk. Indtil videre har jeg ikke forstået så meget af hvad han har sagt til mig, udover "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?" Hvortil jeg somregel svarer "Nej, der går lige kvarter, så er jeg færdig" Til det siger han ALTID "Okay, du gør bare færdig her, så komme jeg igen om lidt." Fem minutter efter spørger han mig så igen "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?"
Bob er Kalis makker, en munter somalisk fyr, som synger diverse rapsange, forholdsvis dårligt, og snakker om hans hoes 'n' bitches nede i byen. Han er lidt mere forståelig, og langt mere underholdende. Han kommer som regel og kommeterer lidt på hvor langsom jeg er til at gøre rent, eller hvor meget jeg mangler, efterfulgt at et meget karektaristisk og smittende grin.
Til sammen er de to fyre ret så underholdende, både at se og høre på, Kali er altid efter Bob, og han er... Ja,ligeglad. I dag gik de blandt andet rundt og diskuterede hvad man kalder lækre danske piger, det endte selvfølgelig med at jeg skulle beslutte hvad man kalder dem. Bob mente at de bliver kaldt sild, og Kali vidste det ikke, men han mente dog at Bob tog fejl. Blot et lille eksempel på deres lidt pudsige underholdning.
torsdag den 5. november 2009
Min buschauffør, lyskæder og store flotte orange bogstaver
Min buschauffør ligner Chris Martin, der bliver hængt lyskæder op på træerne inde på Kennedys plads og nogen har malet orange store flotte numre på det parkeringshus, som ikke styrter sammen aligevel.
Det er hvad jeg gerne vil dele med dig i dag, ikke fordi det er det vigtigste, som sker lige nu. Hvis det var det jeg ville fortælle, så havde jeg snakket om mine tre afleveringer, spanskprøve, mit nye arbejde eller noget andet godt. Nej, jeg skriver om min buschauffør, lyskæder og store orange flotte bogstaver.
Hmm, tre ting at vælge mellem, hvad mon bliver det første... Ælle bælle, mig fortælle, ærle perle, vis, vas, fillion-gong-gong, jamen se, orange flotte store bogstaver! Okay, næste. Puf, væk med den be-skid-te luf-fe, el-lers kom-mer du i den for-ker-te skuf-fe, ih, sikke da. Nummer to blev ham Chris Martin, det må betyde at lyskæderne kommer til sidst.
Jeg opsummerer:
Flotte store orange bogstaver
Buschauffør Chris Martin
Lyskæder
Godt, det er hvad de næste "blog"-indlæg kommer til at handle om, så du kan godt glæde dig. Det bliver ikke ligesom "russeren", hvor jeg hele tiden udsatte den, det lover jeg!
tirsdag den 3. november 2009
Det er risengrød,
som gør næsen rød, maven blød, og så skal den serveres med en smørklat smør. Eller noget i den stil, du ved, nissebanden.
I dag skal jeg lave risengrød til aftensmad, jeg er rent faktisk i gang med at lave grøden, lige nu. Ja, jeg skriver et blogindlæg med venstre hånd, mens jeg laver risengrød med højre. Det er vel heller ikke det sværeste at lave, det kræver bare at man rører i en gryde i en times tid. Så skal der også lidt salt i, men ikke mere end det, nej.
Pling! Nu har jeg så spist risengrøden.
For mig betyder den første dag jeg laver risengrød, at julen er startet, at jul, nisser og andet kramfitterstads er tæt på. Så julen kommer i år til at vare 51 dage, det er kortere end i butikkerne, men dog lang tid.
Nu må du ikke tro jeg er en af dem, som bare elsker jul, klipper julehjerter og bage brunkager, nej, tværtimod. Jeg er ikke den store julekugle. Julen er fin, julen er da også hyggelig at dele sammen med mor og far. Den er bare blevet så... Kunstig og, og, og kedelig. Det er bare blevet en periode hvor der skal bruges penge, gives gaver, indfries traditioner og ikke mindst spises den famøse julesteg.
Suk, men det er nu godt med jul aligevel.
I dag skal jeg lave risengrød til aftensmad, jeg er rent faktisk i gang med at lave grøden, lige nu. Ja, jeg skriver et blogindlæg med venstre hånd, mens jeg laver risengrød med højre. Det er vel heller ikke det sværeste at lave, det kræver bare at man rører i en gryde i en times tid. Så skal der også lidt salt i, men ikke mere end det, nej.
Pling! Nu har jeg så spist risengrøden.
For mig betyder den første dag jeg laver risengrød, at julen er startet, at jul, nisser og andet kramfitterstads er tæt på. Så julen kommer i år til at vare 51 dage, det er kortere end i butikkerne, men dog lang tid.
Nu må du ikke tro jeg er en af dem, som bare elsker jul, klipper julehjerter og bage brunkager, nej, tværtimod. Jeg er ikke den store julekugle. Julen er fin, julen er da også hyggelig at dele sammen med mor og far. Den er bare blevet så... Kunstig og, og, og kedelig. Det er bare blevet en periode hvor der skal bruges penge, gives gaver, indfries traditioner og ikke mindst spises den famøse julesteg.
Suk, men det er nu godt med jul aligevel.
21 centimeter
Da da daaam!
Nu er svaret her endelig på et af mysteriernes allermest mystiske mysteriumer...
Nej, men jeg har fået svar på hvorfor Post Danmark har flyttet postkassen på dannebrogsgade 21 meter længere nede af vejen. Det er af den simple grund at den hang for højt, og ikke kunne sænkes på grund af murens... Udformning. Den er blevet sænket 21 centimeter*, ja enogtyve, for at den skulle være nemmere at nå for fysisk hæmmede, postmand Per og småtfolk. Jeg havde egentlig håbet på at det havde været af en mere overraskende eller latterlig grund. Som hvis det nu var fordi pizzamanden var gået hen og blevet ufattelig nærtagende, og bare ikke ville have den postkasse hængende. Eller hvis der slet ingen grund var til det, men mere spændende bliver hverdagen nok ikke... Ved du hvad? Jeg synes at du bør se mailen, ja du bør!
Med venlig hilsen
Torild Pedersen
Postfuldmægtig
Er det ikke fint?
Jo, trods diverse tastefejl og gramatiske , så virker det som om han har taget sig tid til at skrive mailen, på trods af hvor latterligt spørgsmålet var. Det er blot et eksempel på god service, at de tager sig tid til kunden, uanset kravet. Så hvis du kender Torild Pedersen, postfu.. Vent nu lige.
Hmm, jeg fandt dog aldrig ud af om der findes en postkassemontør, men jeg fandt dog en anden lidt latterlig jobtitel.
Postfuldmægtig. Torild Pedersen, postfuldmægtig. Prøv lige at vend det ord i munden. En fuldmægtig er en, som har fuld magt til at handle på andres vegne. Er en postfuldmægtig, så en, som handler på postens vegne? Nej, det ville jo være totalt latterligt, helt igennem useriøst. Nej, sevicemedarbejder var nok ikke godt nok til ham, han ville have noget mere. Han ville være fuldmægtig, om det så kun er for vores post...
Måh, det blev lidt af et sidespor, men jeg synes bare at du skulle vide at mysteriet er blevet opklaret nu, ingen grund til panik.
*Det er den ikke, men det ville være noget af et sammentræf hvis den var
Nu er svaret her endelig på et af mysteriernes allermest mystiske mysteriumer...
Nej, men jeg har fået svar på hvorfor Post Danmark har flyttet postkassen på dannebrogsgade 21 meter længere nede af vejen. Det er af den simple grund at den hang for højt, og ikke kunne sænkes på grund af murens... Udformning. Den er blevet sænket 21 centimeter*, ja enogtyve, for at den skulle være nemmere at nå for fysisk hæmmede, postmand Per og småtfolk. Jeg havde egentlig håbet på at det havde været af en mere overraskende eller latterlig grund. Som hvis det nu var fordi pizzamanden var gået hen og blevet ufattelig nærtagende, og bare ikke ville have den postkasse hængende. Eller hvis der slet ingen grund var til det, men mere spændende bliver hverdagen nok ikke... Ved du hvad? Jeg synes at du bør se mailen, ja du bør!
Kære Joakim Møller
Postkassen Dannebrogsgade 28, 9000 Aalborg er flyttet p.g.a at den ikke på den værende bygninge kunne hænge i den rigtige højde.
Postkasser skal så vidt muligt hænge i en bestemt højde så den er nem at komme til for handicappede og af arbejdsmiljømæssig
grunde for personale der tømmer.
I dette tilfælde kunne højden ikke ændres p.g.a. en frise på bygningen hvorfor vi valgte at flytte den længre ned af gaden.
Torild Pedersen
Postfuldmægtig
Er det ikke fint?
Jo, trods diverse tastefejl og gramatiske , så virker det som om han har taget sig tid til at skrive mailen, på trods af hvor latterligt spørgsmålet var. Det er blot et eksempel på god service, at de tager sig tid til kunden, uanset kravet. Så hvis du kender Torild Pedersen, postfu.. Vent nu lige.
Hmm, jeg fandt dog aldrig ud af om der findes en postkassemontør, men jeg fandt dog en anden lidt latterlig jobtitel.
Postfuldmægtig. Torild Pedersen, postfuldmægtig. Prøv lige at vend det ord i munden. En fuldmægtig er en, som har fuld magt til at handle på andres vegne. Er en postfuldmægtig, så en, som handler på postens vegne? Nej, det ville jo være totalt latterligt, helt igennem useriøst. Nej, sevicemedarbejder var nok ikke godt nok til ham, han ville have noget mere. Han ville være fuldmægtig, om det så kun er for vores post...
Måh, det blev lidt af et sidespor, men jeg synes bare at du skulle vide at mysteriet er blevet opklaret nu, ingen grund til panik.
*Det er den ikke, men det ville være noget af et sammentræf hvis den var
Abonner på:
Opslag (Atom)
