Nu har jeg så endelig fundet ud af at jeg bør gøre det her "blog"-indlæg færdigt, det har været halvfærdigt i seks dages-tid. Jeg burde nok lave mit engelske digt i stedet for, men det bliver bare ike rigtig til mere en et blank stykke papir, so here it goes:
Jeg sagde godtnok at "blog"-indlægget ville være skrevet igår eller i dagen forinden, men! Jeg fik desværre ikke sparket mig igang med det projekt, selvom jeg var lige på nippet til at nedskrive og uploade det.
Jeg har, som sagt tidligere, lovet netop dig, læseren, et par gennemsnitskorte strøtanker om mit yderst fantastiske arbejde. Det dersens i Salling du ved..
Først noget struktur, for det er jo noget af det allervigtigste, ikke?
Lidt strøtanker
Så kommer et stykke om "Ajaja"
Derefter et om guruen Rasmus
Sidst kommer en beskrivelse af mødet med "Portneren"
Det er omtrent sådan mit "blog"-indlæg vil være bygget op, men hvem ved, måske kommer andre indfald med undevejs. Tja, og her kommer de andre indfald så:
Lige nu sidder jeg midt i værelset og hører Daft Punk, efterfulgt af Arcade Fire efterfulgt af Daft Punk, hvilket jeg har gjort den seneste tid. Jeg er simpelthen blevet nyforelsket i Arcade Fire, samtidigt med at jeg hart opdaget hvor fantastisk Daft Punk er. Dette fortæller jeg ikke fordi at jeg mener at du bør begynde at høre det eller noget i den stil, men blot for at dele min lille sælsomme glædelse.
De omtalte strøtanker
Opvaskertjansen er egentlig et middelgodt job, ikke fordi at det er hårdt, at det er nogle dårlige kollegaer eller fordi jeg ikke får nok som betalling. Nej, hvad der er træls ved jobbet er at skulle stå en hel dag og vaske op, det er arbejdet i sig selv. Det er skuffelsen over endelig at nå til bunds i opvasken, hvorefter Lasse kommer med 3 kæmpe-fade som er fyldt med fastbrændt lort fra ribenstege. Det er irritationen over måden hvorpå alting kan blive skarpt, jeg har skåret mig på tallerkner, skåle, stålbørster, fade, fastbrændt fedt, fastbrændt sukker, endda fastbrændt risengrød. Det er stresset over at skulle nå den sidste store opvask inden fyraften, noget som sjældent sker i juletiden.
Men penge er penge, og arbejde er og forbliver arbejde.
Ajaja
Hvad kan man sige om hende... Hun er en af de personer, som kan få en til at stå tilbage målløs og tvivle på om man skal smågrine lidt, eller om man skal ryste dem ud af ens hukommelse. Første gang jeg mødte hende var sidste fredag, jeg hørte hende stå og fortælle en af hendes kollegaer, meget højrøstet, hvor mange tømmermænd hun da havde. Så kom hun rundt om hjørnet, forbi vaskemaskinen hvor jeg stod. Hun opdagede mig og præsenterede sig selv, igen meget højrøstet; "Davs du! Jeg er så Ajaja!" Hun smilte over hele femøren. Jeg fortalte mit navn, alt imens jeg undrede mig over hvad hun lige havde kaldt sig selv for. Det var første møde, anden gang var hvor hun kom ind og, skreg ikke, men hun spurgte igen meget højrøstet efter teskeer.
Vi havde ikke flere..
Da hun fandt ud af det begyndte hun at snakke om hvor forfærdeligt det var der ude i bistroen. Hun begyndte at forklare, meget grafisk, hvordan de jagtede hende med deres mange gamle klamme hænder. Hendes ansigtsudtryk, mange sjov lyde og det at hun stod helt op i ansigtet på mig, fik mig til at grine ret så meget. Om lørdagen klagede hun igen over tømmermænd og jeg undrede mig over om hun nogensinde ville tage ved lære. Så hun tog sig en øl, og det skal lige siges at vi ikke må drikke på arbejdet. Om det var for at komme tømmermændene til livs, eller om det bare var fordi hun havde lyst, det ved jeg ikke, begge ting kunne ligne hende.
Rasmus the Guru
Rasmus er den anden opvasker i bistroen, og han er "Das Guru von den Abwasch." Uanset hvor hurtigt jeg prøvede at vaske op, så kunne han gøre det dobbelt så hurtigt, og samtidigt nå at sætte al opvasken på plads. Han har også været der i meget længere tid, så han kender alle tricks og smuthuller. Han fik blandt andet pigerne nede i caféen til at lave en kødpizza til os, behøver jeg at fortælle hvor godt den smagte? Som beskrevet tidligere har mændende i Bistroen et bestemt look, men der skiller Rasmus sig ud. Han ryger ikke, er slank og han er glatbarberet, til gengæld har han en fyrreårigs hoved og en attenårigskrop, hvilket ser en smule underligt ud.
Men cool, det er han
Portneren
Han er.. Nej, lad mig fortælle dig mit første møde med ham, så kan du selv danne dig et billede af ham.
Rasmus og jeg var på vej ned i caféen for at få den førnævnte pizza, og imens vi står og venter på elevatoren, kommer portneren hen og står sammen med os. Han lægger mærke til, at jeg kun har én handske på, den havde jeg på fordi jeg havde skåret min finger på noget fastbrændt risengrød, og så, for ikke at bløde ud over opasken, skal vi have en handske på. Han siger så "Nåh, skal I ned og slås eller sådan noget?" Jeg forstod ikke helt sammenhængen, og forklarer så hvorfor at jeg har en handske på. Jeg ved ikke, om han ikke hørte mig, eller om han bare ville få en joke igennem, men han fortsætter med at fyre en joke eller to af. Ingen af dem er ret sjove, men da siger han "Eller også.. Så skal du, hæh, til at dyrke noget sikker sex, sådan, du ved, hæh, på egen hånd." Han sagde det i et lidt underligt tonefald, med halvkvalte grin ind imellem og med ekstra tryk på "hånd." Meget forundret over hans underlige indskyden kunne jeg ikke rigtig komme på andet at sige end "Ja det gælder jo om at beskytte sig" Hvorefter jeg skyndte mig ind i elevatoren.
Det var så det, glædelig 3. søndag i advent!
torsdag den 10. december 2009
mandag den 7. december 2009
Mandag aften, ikke?
Jeg sidder igen foran computeren med en kop kaffe og musik i ørene på en aften hvor jeg burde gå tidligt i seng. Men nahaj! Jeg er oppe på min kop nummer alt for meget, og jeg kan mærke det, eller også kan jeg ikke, ikke?..
Jeg har lige lagt min nyerhvervede bog, "Du som er himlen" af Morten Sabroe, fra mig, og jeg må indrømme: Den virker ufatteligt lovende, og jeg kan ikke vente med at læse mere i den. Så tænker den smarte læser selvfølgelig "Jamen hvorfor gør du så ikke det? Du siger jo at du ikke vil gå tidligt i seng." Jo kære læser, det er også rigtigt, men jeg finder det ikke sjovt at ræse igennem en bog og ikke fange alt guffet i den. En bog skal nydes, man skal kunne læse et lille stykke og det skal være nok til at man kan ligge i sengen om aftenen og vente spændt på det fantastiske som den vil fortælle om på de næste sider. Jeg har det bedst med lige at lade ordene, sætningerne og følelserne vende inde i hovedet inden jeg propper mere ind. Hvad er pointen i at læse, hvis man alligevel kører den ene ned efter den anden og ikke lader en eneste synke godt ind og slå nogle rødder, ikke?
Det er egentlig for dumt at jeg er begyndt på den her bog, for det er ikke engang min, det er Fredriks. Jeg har blot lånt den. Jeg har selv anskaffet mig en ordenlig omgang bøger, lige fra Kirkegaard til St. St. Blicher og igen videre til Douglas Adams. Jeg var hjemme hos min mormor for et godt stykke tid siden hvor jeg fik lov til at rode lidt her og der i hendes uendeligt mange kasser af bøger, blade og billeder. Og endnu bedre, så måtte jeg tage det jeg lige havde lyst til, ikke. Det var niiice. Så jeg tror at jeg fik skrabet en 15 bøger sammen, så nu kan jeg ikke vente med at komme igang med dem. Min roden rundt startede egenlig med de mål at finde min mors gamle Ringenes Herre bøger, men endte som sagt med en lidt større fangst. Hvorfor det? Jo, de tre bøger lå selvfølgelig i tre forskellige papkasser, som stod tre forskellige steder i værelset.. Typisk, ikke?
Jeg fik rodet en masse igennem og fandt en masse bøger som jeg, når jeg finder det passende, vil vende tilbage efter. Bl.a. min fars gamle lektikon som helt alene magtede at fylde en flyttekasse og en pose, med top. Nu må du ikke gå hen og tro at jeg ville læse og nyde dem, nej, de har bare en hvis blær-effekt, ikke?
Nå, men nu skal vi vist også have hovedet ud af bøgernes verden og til de knap så vigtige ting, såsom AT. Jo, det vil jeg skrive lidt om. Vi har noget i denne uge som har fået den fine overskrift "AT2 - Performance" Det er et tværfagligt forløb mellem idræt og vores kunstneriske fag, hvor vi i klassen, som samlet trop, skal lave en performance. Den skal selvfølgelig have elementer fra alle fire fag, og ikke mindst et budskab, og det bliver vel nok spændende, ikke?
Men mere vil jeg egentlig ikke skrive om det, endnu, for vi er jo knap nok begyndt. Så det kommer senere på ugen når jeg har fået et lidt klarere overblik over det hersens forløb. Imellem tiden kan du more dig med mit næste "blog"-indlæg som kommer i morgen eller onsdag. Det kommer til at være nogle korte tanker omkring mit arbejde, og nogle beskrivelser af flere mennesker som jeg har fundet værdige til at blive nævnt.
Jeg har lige lagt min nyerhvervede bog, "Du som er himlen" af Morten Sabroe, fra mig, og jeg må indrømme: Den virker ufatteligt lovende, og jeg kan ikke vente med at læse mere i den. Så tænker den smarte læser selvfølgelig "Jamen hvorfor gør du så ikke det? Du siger jo at du ikke vil gå tidligt i seng." Jo kære læser, det er også rigtigt, men jeg finder det ikke sjovt at ræse igennem en bog og ikke fange alt guffet i den. En bog skal nydes, man skal kunne læse et lille stykke og det skal være nok til at man kan ligge i sengen om aftenen og vente spændt på det fantastiske som den vil fortælle om på de næste sider. Jeg har det bedst med lige at lade ordene, sætningerne og følelserne vende inde i hovedet inden jeg propper mere ind. Hvad er pointen i at læse, hvis man alligevel kører den ene ned efter den anden og ikke lader en eneste synke godt ind og slå nogle rødder, ikke?
Det er egentlig for dumt at jeg er begyndt på den her bog, for det er ikke engang min, det er Fredriks. Jeg har blot lånt den. Jeg har selv anskaffet mig en ordenlig omgang bøger, lige fra Kirkegaard til St. St. Blicher og igen videre til Douglas Adams. Jeg var hjemme hos min mormor for et godt stykke tid siden hvor jeg fik lov til at rode lidt her og der i hendes uendeligt mange kasser af bøger, blade og billeder. Og endnu bedre, så måtte jeg tage det jeg lige havde lyst til, ikke. Det var niiice. Så jeg tror at jeg fik skrabet en 15 bøger sammen, så nu kan jeg ikke vente med at komme igang med dem. Min roden rundt startede egenlig med de mål at finde min mors gamle Ringenes Herre bøger, men endte som sagt med en lidt større fangst. Hvorfor det? Jo, de tre bøger lå selvfølgelig i tre forskellige papkasser, som stod tre forskellige steder i værelset.. Typisk, ikke?
Jeg fik rodet en masse igennem og fandt en masse bøger som jeg, når jeg finder det passende, vil vende tilbage efter. Bl.a. min fars gamle lektikon som helt alene magtede at fylde en flyttekasse og en pose, med top. Nu må du ikke gå hen og tro at jeg ville læse og nyde dem, nej, de har bare en hvis blær-effekt, ikke?
Nå, men nu skal vi vist også have hovedet ud af bøgernes verden og til de knap så vigtige ting, såsom AT. Jo, det vil jeg skrive lidt om. Vi har noget i denne uge som har fået den fine overskrift "AT2 - Performance" Det er et tværfagligt forløb mellem idræt og vores kunstneriske fag, hvor vi i klassen, som samlet trop, skal lave en performance. Den skal selvfølgelig have elementer fra alle fire fag, og ikke mindst et budskab, og det bliver vel nok spændende, ikke?
Men mere vil jeg egentlig ikke skrive om det, endnu, for vi er jo knap nok begyndt. Så det kommer senere på ugen når jeg har fået et lidt klarere overblik over det hersens forløb. Imellem tiden kan du more dig med mit næste "blog"-indlæg som kommer i morgen eller onsdag. Det kommer til at være nogle korte tanker omkring mit arbejde, og nogle beskrivelser af flere mennesker som jeg har fundet værdige til at blive nævnt.
tirsdag den 1. december 2009
Første december
1. december..
Så er det jo jul!?!?!?!?234951*#"¤?OT!#4tpgqeg
Det er jo helt vildt.
Eller helt så vildt er det vel ikke? Jeg kan ikke se folk løbe op og ned af gaderne af glæde, men hvornår ville de også det? For mig betyder det, at jeg kan gå igang med min skrabekalender, og låge et afslørede en flot julemand. Se det er lidt vildt, så mangler jeg jo kun otte for at vinde 50.000, det er jo ingenting, jeg er allerede halvvejs! For min lillesøster betyder den første at hun har spist sin chokoladejulekalender - dage forinden. Jeg har valgt at lade være med at købe en i år. Hvorfor? Jo, for fireogtyve stykker meget små og meget middelmådige stykker chokolade har aldrig været fireogtyve dages venten værd. Især når man kommer til nummer 24, som viser sit forræderiske ansigt i form af endnu et stykke af den samme chokolade. Jeg ved godt at man så kan ofre kæmpe store summer for at få en kinder- eller marsjulekalender som indeholder chokolade man gerne vil spise. Men er det nu også det værd? Er det ikke nemmere bare at købe et kinderæg og nogle Kinder maxi eller fire marsbarer? Det koster det halve, bortset fra Kinder, det er dyrt uanset hvad du gør. Det er også nydelse lige nu, lige her. Der er ikke nogen uforløst forventning som ligger og ulmer i næsten en hel måned.
Hmm, det er vel godt det samme, om du får det nu, eller om du får det over alt for lang tid, slik er vel slik.
Så er det jo jul!?!?!?!?234951*#"¤?OT!#4tpgqeg
Det er jo helt vildt.
Eller helt så vildt er det vel ikke? Jeg kan ikke se folk løbe op og ned af gaderne af glæde, men hvornår ville de også det? For mig betyder det, at jeg kan gå igang med min skrabekalender, og låge et afslørede en flot julemand. Se det er lidt vildt, så mangler jeg jo kun otte for at vinde 50.000, det er jo ingenting, jeg er allerede halvvejs! For min lillesøster betyder den første at hun har spist sin chokoladejulekalender - dage forinden. Jeg har valgt at lade være med at købe en i år. Hvorfor? Jo, for fireogtyve stykker meget små og meget middelmådige stykker chokolade har aldrig været fireogtyve dages venten værd. Især når man kommer til nummer 24, som viser sit forræderiske ansigt i form af endnu et stykke af den samme chokolade. Jeg ved godt at man så kan ofre kæmpe store summer for at få en kinder- eller marsjulekalender som indeholder chokolade man gerne vil spise. Men er det nu også det værd? Er det ikke nemmere bare at købe et kinderæg og nogle Kinder maxi eller fire marsbarer? Det koster det halve, bortset fra Kinder, det er dyrt uanset hvad du gør. Det er også nydelse lige nu, lige her. Der er ikke nogen uforløst forventning som ligger og ulmer i næsten en hel måned.
Hmm, det er vel godt det samme, om du får det nu, eller om du får det over alt for lang tid, slik er vel slik.
lørdag den 21. november 2009
Arbejd
Jeg sidder helt alene hjemme, mor, far og søs er taget til Vejle. Jeg tog ikke med, da jeg skulle arbejde og der kørte tidligt. Jeg ligger inde på sofaen med computeren i skødet, et glas juice i hånden og musik på anlægget. Jeg har sat The Arcade Fire, lige nu med No Cars Go, på, og ligger bare og, ja, nyder tilværelsen, sådan, helt stille og roligt. En af de dejlige ting ved at være alene hjemme er, at man bare kan være til, uden at forstyrre eller irritere de andre beboere. Netop derfor har jeg skruet helt op for anlægget, uden tvivl til stor irritation for naboer, over- og underboer, lejligheden og dem der går forbi udenfor. Jeg har dog skruet lidt ned igen, for man vil heller ikke være for irreterende...
Nu kan du måske huske at jeg ville skrive om stor flotte orange bogstaver denne gang, men jeg har besluttet, at jeg ikke vil alligevel. Eller, det bliver ikke det, som der bliver skrevet mest om i dette "blog"-indlæg.
Som sagt, så gjort, der er blevet malet de dersens bogstaver uden på parkeringshuset, store og orange, store og grimme, store og nu overdækket. De har sat metalplader op foran, så man ikke kan se dem længere, så der er jo ikke så meget at skrive om længere...
Sådan. Jeg vil hellere snakke om mit nye arbejde, uuuh, spændende. Jeg arbejder der hvor gamle mennesker tager hen for at dø, ikke et hospice, og heller ikke et plejehjem. Nej, jeg arbejder i Salling Bistro, stedet med den overraskende gode lørdagsbrunch, og mange gamle mennesker. Jeg er en af opvaskerne derinde. Der er to ting, som jeg gerne vil skrive om angående mit arbejde, det er.
Mændende i køkkenet
Der er selvfølgelig mænd i køkkenet, vi ved jo alle, at det kun er rigtige mænd, som kan lave mad, ikke sådan noget kvindfolk. Jeg tror vist at jeg kan komme i glat føre hvis jeg fortsætter i den dur, så jeg må nok hellere lade det være. Nå, men det er i hvert fald rigtige mænd, som arbejder i bistroen, de ryger allesammen, har en "let polstret mave" og er kronisk ubarberet. Det er jo "rigtig mand!" Min chef Lasse ryger røde Prince, Simon ryger sort LA og LM, og ham den anden som er i køkkenet ryger blå Pall Mall. Så er der mig, jeg er stoppet med at ryge, jeg barberede mig så sent som i dag og maven er ikke så stor igen.
Jeg tror ikke at jeg vil til at prøve at følge standarden derude, min sixpack er fint beskyttet og jeg vil ikke til at tage en dårlig vane op igen.
Kali og Bob
...er navnet på de to rengøringsmænd, som kommer og gør rent når alle er færdige ude i køkkenet, altså bortset fra mig selv, som står og knalder det sidste opvask igennem på fuld tryk. Kali (udtales ligesom den indiske gud fra "Temple of Doom"-filmen) er en lille japansk mand på omkring halvanden meter, men han er ikke dværg - suk. Indtil videre har jeg ikke forstået så meget af hvad han har sagt til mig, udover "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?" Hvortil jeg somregel svarer "Nej, der går lige kvarter, så er jeg færdig" Til det siger han ALTID "Okay, du gør bare færdig her, så komme jeg igen om lidt." Fem minutter efter spørger han mig så igen "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?"
Bob er Kalis makker, en munter somalisk fyr, som synger diverse rapsange, forholdsvis dårligt, og snakker om hans hoes 'n' bitches nede i byen. Han er lidt mere forståelig, og langt mere underholdende. Han kommer som regel og kommeterer lidt på hvor langsom jeg er til at gøre rent, eller hvor meget jeg mangler, efterfulgt at et meget karektaristisk og smittende grin.
Til sammen er de to fyre ret så underholdende, både at se og høre på, Kali er altid efter Bob, og han er... Ja,ligeglad. I dag gik de blandt andet rundt og diskuterede hvad man kalder lækre danske piger, det endte selvfølgelig med at jeg skulle beslutte hvad man kalder dem. Bob mente at de bliver kaldt sild, og Kali vidste det ikke, men han mente dog at Bob tog fejl. Blot et lille eksempel på deres lidt pudsige underholdning.
Nu kan du måske huske at jeg ville skrive om stor flotte orange bogstaver denne gang, men jeg har besluttet, at jeg ikke vil alligevel. Eller, det bliver ikke det, som der bliver skrevet mest om i dette "blog"-indlæg.
Som sagt, så gjort, der er blevet malet de dersens bogstaver uden på parkeringshuset, store og orange, store og grimme, store og nu overdækket. De har sat metalplader op foran, så man ikke kan se dem længere, så der er jo ikke så meget at skrive om længere...
Sådan. Jeg vil hellere snakke om mit nye arbejde, uuuh, spændende. Jeg arbejder der hvor gamle mennesker tager hen for at dø, ikke et hospice, og heller ikke et plejehjem. Nej, jeg arbejder i Salling Bistro, stedet med den overraskende gode lørdagsbrunch, og mange gamle mennesker. Jeg er en af opvaskerne derinde. Der er to ting, som jeg gerne vil skrive om angående mit arbejde, det er.
Mændende i køkkenet
Der er selvfølgelig mænd i køkkenet, vi ved jo alle, at det kun er rigtige mænd, som kan lave mad, ikke sådan noget kvindfolk. Jeg tror vist at jeg kan komme i glat føre hvis jeg fortsætter i den dur, så jeg må nok hellere lade det være. Nå, men det er i hvert fald rigtige mænd, som arbejder i bistroen, de ryger allesammen, har en "let polstret mave" og er kronisk ubarberet. Det er jo "rigtig mand!" Min chef Lasse ryger røde Prince, Simon ryger sort LA og LM, og ham den anden som er i køkkenet ryger blå Pall Mall. Så er der mig, jeg er stoppet med at ryge, jeg barberede mig så sent som i dag og maven er ikke så stor igen.
Jeg tror ikke at jeg vil til at prøve at følge standarden derude, min sixpack er fint beskyttet og jeg vil ikke til at tage en dårlig vane op igen.
Kali og Bob
...er navnet på de to rengøringsmænd, som kommer og gør rent når alle er færdige ude i køkkenet, altså bortset fra mig selv, som står og knalder det sidste opvask igennem på fuld tryk. Kali (udtales ligesom den indiske gud fra "Temple of Doom"-filmen) er en lille japansk mand på omkring halvanden meter, men han er ikke dværg - suk. Indtil videre har jeg ikke forstået så meget af hvad han har sagt til mig, udover "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?" Hvortil jeg somregel svarer "Nej, der går lige kvarter, så er jeg færdig" Til det siger han ALTID "Okay, du gør bare færdig her, så komme jeg igen om lidt." Fem minutter efter spørger han mig så igen "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?"
Bob er Kalis makker, en munter somalisk fyr, som synger diverse rapsange, forholdsvis dårligt, og snakker om hans hoes 'n' bitches nede i byen. Han er lidt mere forståelig, og langt mere underholdende. Han kommer som regel og kommeterer lidt på hvor langsom jeg er til at gøre rent, eller hvor meget jeg mangler, efterfulgt at et meget karektaristisk og smittende grin.
Til sammen er de to fyre ret så underholdende, både at se og høre på, Kali er altid efter Bob, og han er... Ja,ligeglad. I dag gik de blandt andet rundt og diskuterede hvad man kalder lækre danske piger, det endte selvfølgelig med at jeg skulle beslutte hvad man kalder dem. Bob mente at de bliver kaldt sild, og Kali vidste det ikke, men han mente dog at Bob tog fejl. Blot et lille eksempel på deres lidt pudsige underholdning.
torsdag den 5. november 2009
Min buschauffør, lyskæder og store flotte orange bogstaver
Min buschauffør ligner Chris Martin, der bliver hængt lyskæder op på træerne inde på Kennedys plads og nogen har malet orange store flotte numre på det parkeringshus, som ikke styrter sammen aligevel.
Det er hvad jeg gerne vil dele med dig i dag, ikke fordi det er det vigtigste, som sker lige nu. Hvis det var det jeg ville fortælle, så havde jeg snakket om mine tre afleveringer, spanskprøve, mit nye arbejde eller noget andet godt. Nej, jeg skriver om min buschauffør, lyskæder og store orange flotte bogstaver.
Hmm, tre ting at vælge mellem, hvad mon bliver det første... Ælle bælle, mig fortælle, ærle perle, vis, vas, fillion-gong-gong, jamen se, orange flotte store bogstaver! Okay, næste. Puf, væk med den be-skid-te luf-fe, el-lers kom-mer du i den for-ker-te skuf-fe, ih, sikke da. Nummer to blev ham Chris Martin, det må betyde at lyskæderne kommer til sidst.
Jeg opsummerer:
Flotte store orange bogstaver
Buschauffør Chris Martin
Lyskæder
Godt, det er hvad de næste "blog"-indlæg kommer til at handle om, så du kan godt glæde dig. Det bliver ikke ligesom "russeren", hvor jeg hele tiden udsatte den, det lover jeg!
tirsdag den 3. november 2009
Det er risengrød,
som gør næsen rød, maven blød, og så skal den serveres med en smørklat smør. Eller noget i den stil, du ved, nissebanden.
I dag skal jeg lave risengrød til aftensmad, jeg er rent faktisk i gang med at lave grøden, lige nu. Ja, jeg skriver et blogindlæg med venstre hånd, mens jeg laver risengrød med højre. Det er vel heller ikke det sværeste at lave, det kræver bare at man rører i en gryde i en times tid. Så skal der også lidt salt i, men ikke mere end det, nej.
Pling! Nu har jeg så spist risengrøden.
For mig betyder den første dag jeg laver risengrød, at julen er startet, at jul, nisser og andet kramfitterstads er tæt på. Så julen kommer i år til at vare 51 dage, det er kortere end i butikkerne, men dog lang tid.
Nu må du ikke tro jeg er en af dem, som bare elsker jul, klipper julehjerter og bage brunkager, nej, tværtimod. Jeg er ikke den store julekugle. Julen er fin, julen er da også hyggelig at dele sammen med mor og far. Den er bare blevet så... Kunstig og, og, og kedelig. Det er bare blevet en periode hvor der skal bruges penge, gives gaver, indfries traditioner og ikke mindst spises den famøse julesteg.
Suk, men det er nu godt med jul aligevel.
I dag skal jeg lave risengrød til aftensmad, jeg er rent faktisk i gang med at lave grøden, lige nu. Ja, jeg skriver et blogindlæg med venstre hånd, mens jeg laver risengrød med højre. Det er vel heller ikke det sværeste at lave, det kræver bare at man rører i en gryde i en times tid. Så skal der også lidt salt i, men ikke mere end det, nej.
Pling! Nu har jeg så spist risengrøden.
For mig betyder den første dag jeg laver risengrød, at julen er startet, at jul, nisser og andet kramfitterstads er tæt på. Så julen kommer i år til at vare 51 dage, det er kortere end i butikkerne, men dog lang tid.
Nu må du ikke tro jeg er en af dem, som bare elsker jul, klipper julehjerter og bage brunkager, nej, tværtimod. Jeg er ikke den store julekugle. Julen er fin, julen er da også hyggelig at dele sammen med mor og far. Den er bare blevet så... Kunstig og, og, og kedelig. Det er bare blevet en periode hvor der skal bruges penge, gives gaver, indfries traditioner og ikke mindst spises den famøse julesteg.
Suk, men det er nu godt med jul aligevel.
Abonner på:
Opslag (Atom)
