onsdag den 25. februar 2009

Så er jeg tilbage igen

Nu er jeg tilbage efter en lille pause, der er ikke sket noget usædvaneligt, som en skiferie eller noget andet sjovt. Jeg er bare vendt tilbage fra min helt almindelige hverdag, hvor der er sket gennemsnitligt meget almindelig ting
Jeg vil gerne på skiferie, og jeg ærger mig over at jeg ikke har været det her i ferien
Det giver mig netop stof til at skrive det her "blog"indlæg... Hvorfor har vi ikke nok tid? Hvorfor er det så svært at sætte sig ned og bare lade tankerne flyde ud i en lang smørre, som folk så derefter kan fundere lidt over? En af grundene er nok fordi at jeg går på efterskole, og derfor har jeg ikke lige alverdenens tid, og plads for den sags skyld. Der er så meget jeg gerne vil nå, og der har jeg ikke medregnet den tid jeg bruger på timer, valgfag og alt det andet obligatoriske, som jeg skal nå inden dagen den er omme. Se bare på dagen idag, jeg har oplevet to ting, hvor jeg med det samme tænkte "Det kan jeg godt skrive noget om". Nu har jeg så glemt den ene af tingene, og den anden føler jeg at jeg ikke har tid til. Selv det jeg skriver nu, mangler jeg tid til at skrive, så jeg prøver at multitaske, jeg sidder på MSN, facebook, med min mobil i hånden og samtidigt hører jeg Muse. Så det tager også ekstra tid af den grund.
Når jeg sidder her, med alle de her forstyrrelser og "vigtige" ting omkring mig, så forstår jeg ikke hvorfor at jeg ikke bare kan lægge det fra mig, og sætte mig ned og læse en af de bøger jeg så gerne vil læse.
Jeg vil så gerne have mere tid, men jeg tror bare ikke at jeg får mere tid af ønske det, kun mindre... Jeg ville ønske at jeg bare havde 3 timers mig tid hver dag, hvor jeg kunne være alene, med en bog, eller hvor jeg kunne skrive en af slagsen, som jeg så senere ville have tid til at læse. Eller løbe mig en tur, det ville jeg have rigtig godt af forresten, eller jeg kunne bare sidde og nyde den stilhed der opstår når man ikke skal noget. Det har jeg selvfølgelig ikke, og det får jeg heller ikke, især ikke her på efterskolen.

Pusterum

Jeg ville ønske, jeg kunne tænke mig, gid dit og dat... Jeg tror ikke at jeg kan tage mig ordenligt sammen til at få den der pause engang imellem. For den er virkelig svær at passe ind i min dagsorden, der er ikke plads til den. Jeg er fuldt ud overbevist om at jeg kunne nyde godt af den, men jeg er gør det aligevel ikke. Jeg har gjort det måske en eller to gange herude på efterskolen, og bagefter havde jeg det rigtig godt med det. Så gør det dog igen Joakim!
Jeg mener det, jeg burde virkelig gøre det, lige nu og her - Men det kan jeg ikke, om en halv times tid skal jeg op og være forbeder til lovsang, det kan jeg jo ikke bare pjække fra. Det vil jeg egentlig også gerne være.
Nu kommer jeg med så mange kritiske synspunkter og holdninger, men hold op hvor bliver det hyklerisk! Jeg sidder og klager over at jeg ikke har nok tid til alt det jeg gerne vil nå, men har jeg ikke valgt at det skal være sådan? Jeg har jo bevidst valgt at have timer indtil aftensmad tre ud af fem dage? Og har jeg ikke valgt at være elevrådsformand, har jeg ikke valgt at oprette en "blog", som jeg sidder og skriver i nu?
Jo, det har jeg netop selv valgt... Hvorfor har jeg valgt at gøre det når jeg nu synes at jeg ikke har tiden til det hele? Det er fordi jeg ville mangle noget hvis jeg havde for lidt at lave, jeg ville føle en hvis tomhed hvis jeg ikke skulle ting der varer fem timer, på kun tre timer! Jeg vil hellere end gerne have rigtigt meget at lave, det er netop derfor at jeg har valgt så mange valgfag, at være med i elevrådet, være forbeder, stå for diverse ting og alt det andet. Det giver mig et eller andet bruge mig på, noget konstruktivt, det giver mig et eller andet kick. Jeg tror ikke at jeg ville kunne klare at have en dag hvor jeg ikke skulle lave noget, hvor der ikke var noget at fuldføre. Jeg tror det at fuldføre noget, eller det at kunne se frem til noget der vil blive fuldført, giver mig en eller anden ro i sjælen.
Som f.eks skoletrøjer, jeg skrev godt tohundrede bestillinger ind, og derefter skulle jeg så skrive dem om fordi farvekoden var blevet ændret. Så skulle de sendes, og penge skulle betales, og skoletrøjer uddeles, men da det var ovre, også imens, havde jeg en afslappet følelse. Det at vide jeg ville ende med "noget" i enden gav mig roen og lysten til at gøre det, så jeg nød på en eller anden vis at lave alt det arbejde. Jeg valgte også at gøre det selv, for så havde jeg bedst styr på det, og så kunne jeg også selv følge med i hvad der skete, og at det blev gjort rigtigt. Hvis en anden havde gjort det havde jeg nok bare gået og bekymret mig om det blev gjort ordenligt, og så meget andet pylren.
Når det er sagt, så betyder det ikke at jeg kunne have brug for det der "mig-tid", det kan jeg helt bestemt, og jeg nyder det også når jeg engang tager mig sammen til det. Det er bare en udfordring, som jeg vil stille mig selv, og dig, læseren. Tag en to timer ud af din dag, ikke hver dag, men én dag, hvor du bare kan tage dig tid, god tid.

Puuuust

Det var godt lige at komme af med det, og hey, nu fik jeg da taget mig tid, også selvom at det kun var en lille halv time. Også selvom at jeg jo lavede ret mange ting imens...

Joakim Møller

mandag den 16. februar 2009

Det første blogindlæg...

Ja, jeg har nu givet efter for presset...
Jeg har lavet en "blog"
Jeg er i hvert fald i gang med det. Hvorfor har jeg nu valgt at gøre det? Tjo, tja, jeg tror det er lidt det med at det er noget appellerende, for mit vedkommende, ved det at skrive en "blog". Det at man kan komme ud med sin mening; et budskab, som man er brændt inde med eller bare et eller andet humoristisk, som man har hørt.
Min "blog" kommer formodentlig til at bestå af små anekdoter fra mit liv, som på den ene, anden eller tredje måde har ændret, lidt eller meget, for mig. Nogle små dagligdags ting som fik, og vil få, mig til at tænke anderledes om noget eller at det fik mig til at se ting på en ny måde. Ved at fortælle lidt om mine oplevelser/hændelser fra mit helt og aldeles gennemsnitlige liv, så håber jeg at det vil have bare lidt effekt på læseren. Jeg håber at denne "blog" vil ændre nogens syn på forskellige ting, omend det kun er en smule.
Hvorfor at jeg har kaldt min "blog" for "A piece of the Cake" vil jeg vente med at forklare til om et halvt års tid. For om et halvt år har jeg sikkert fortrudt helt vildt at jeg har valgt at kalde den netop det, og så bliver det lidt sjovere at forklare sammenhængen i navnet.

Sit back, and enjoy the show ya'll