mandag den 15. marts 2010

Nu har jeg vist taget ig noget af en pause fra mit "blogging". Om blot 80 minutter er det lige præcis en hel måned siden mit sidste indlæg, hvilket er knapt så godt. Jeg vil ikke til at græde over den spildte mælk, jeg vil hellere, let og elegant, springe videre.
Der er nok flere af jer, som læser dette "bloig"-indlæg, som er begyndt at tænke lidt over hvad alt det med studietur er for en størrelse. I har, højst sandsynligt, besluttet jer for om den skal gå til Barcelona eller Østeuropa (Jeg nævner dem, fordi det er dem, som jeg vakler imellem). Eller også venter i blot på at høre mere fra de lærere, som skal med jer på studietur. Det ville jeg også, hvis jeg vidste, hvad jeg kan forvente af mine lærere.
Problemet ligger i, at min klasse var, ja, meget langsomme til overhovedet at opfatte, at vi skulle se os om efter nogle lærer, som vi gerne ville have med. Alt for langsomme. Vi spurgte lidt her og der, men de fleste havde fundet en klasse, eller også gad de ikke... Så det gik jo meget godt, men vi fandt dog to lærere til sidst, eller det vil sige, vores team-lærere fandt to for os. Den første lærer er halvdelen af klassens gamle musik lærer, som de ikke kommer til at have igen. Den anden har vi ikke haft endnu, og vi ved heller ikke hvad vi skal have hende til.
Det tegner godt det her.

tirsdag den 16. februar 2010

21 spørgsmål

Oh yeah, vi skal til det igen, postkassen som blev flyttet 21 meter længere hen af gaden.
Nu er det også ved at være et godt stykke tid siden jeg sidst opdaterede mmin blog, så det er vel meget passende, at jeg tager en gammel kending op. Nu må du endelig ikke tro, at den er blevet flyttet igen, og at jeg er ved at pine endnu en servicemedarbejder med ligegyldige spørgsmål. For den hænger hvor den plejer, enogtyve meter længere nede af gaden. Jeg tvivler på at jeg kan hive meget mere ud af den postkasse, så dette bliver nok det sidste indlæg om den, medmindre...

Her for nogle dage siden kom der et brev til os, og det var ikke bare et hvilket som helst brev, næ nej, det var et spørgeskema fra Post Danmark. Åh, hå, hå, det er vidst noget man smider ud, eller gør man?
Nu tog de sig tid til besvare et noget så åndssvagt spørgsmål, om hvorfor en postkasse var blevet flyttet. Burde jeg så ikke gengælde tjenesten og hjælpe dem ved at afsætte lidt tid til at besvare et simpelt spørgeskema. Tjo, det er vel på sin plads... Der var godt nok ikke enogtyve spørgsmål, det skrev jeg kun for sammenhængens skyld, der var lidt flere spørgsmål i skemaet. Men besvarede det, ja jeg gjorde.
Spørgsmålene kunne besvares med enten: En sur-, ligeglad- eller glad smiley; meget uenig eller meget enig; en skala fra et ti; valgmuligheden "ved ikke" eller blot et spørgsmålstegn. Hvorfor man skulle have så mange valgmuligheder går over min forstand, det gør det næppe mere præcist. Jeg ville nu have foretrukket at, besvarelserne skulle udformes i guldstjerner og/eller dødningehoveder, se dét ville blive præcist!
Men besvaret det blev de, og i spørgsmålene omkring kundeservice gav jeg dem ti/glad smiley/meget enig, det fortjener de vel. Nu skal svarene blot postes, og så vil Post Danmark muligvis blive en lille smule bedre, hvis det da overhovedet har nogen indflydelse.

Det var så det.
Jeg håber, at du har nydt turen ind i ligegyldighedens verden, der, hvor trivielle dagligdagsting er en af de vigtiste byggesten.

tirsdag den 2. februar 2010

Sne og aflyste blokke

To ting, som går rigtig godt sammen.
Nå, men til historien, eller hvad det nu er...
I dag skulle jeg være i skole fra 8:15 til og med 15:30, suk. Nu må du ikke tro, at jeg vil til at klage over at gymnasieelevers lange dage, at vi får for mange lektier eller at det er ih og åh så hårdt. Det skal alle gymnasielle trælle jo, og det er heller ikke så slemt, til tider. For i dag, ja, lige præcis i dag gad jeg bare ikke, nej, det gad jeg bare ikke. Jeg har gået den sidste uges tid og set på denne dag, med blandede følelser. "Hvorfor nu det? Er det ikke blot en normal lang dag, en lang dag ligesom alle andre lange dage" Tænker du måske. Det var også som så mange andre, men min spansk-time er blevet aflyst, da min lære har fået konstateret brystkræft. Det fjerner lidt det fede ved en friblok, samt, at det er spansk, og spansk er nu engang godt at have.
Friblokken lå i 3. blok, efterfulgt af samfundsfag, og det var det, som gjorde, at mine følelse var lidt blandede omkring det hele. For det ville betyde, at jeg skulle sidde og vente i halvanden time på, at jeg kunne vente i yderligere en halvanden time.
Samfundsfag er lige nu, som at vente på bussen, virkelig kedeligt, men man bliver nødt til det. Engang i mellem opdager man så, at der er en man kender, som også venter, og så går det nogle gange lidt hurtigere. Med alt den sne for tiden, så bliver bussen ofte ret forsinket, og nogle gange kommer den aldrig, og man bliver nødt til tage den næste bus, som nok også er forsinket. Jeg tager endda med 2eren, den bus der kommer flest gange i timen, og så kunne...
Okay, jeg tror vi skal tilbage igen. Ja, samfundsfag er ikke så spændende med Thyge Kjær, så jeg tog chancen i dag! Jeg tog hjem klokken 12, der hvor vores friblok startede, og jeg havde ingen intentioner om at tage op på skolen igen. Jeg kunne mærke, at jeg havde indstillet mig selv på at min dag stoppede klokken 12, og ikke halvanden plus halvanden time senere. Hjem kom jeg, og hjemme blev jeg.
Da jeg kom hjem lavede jeg en kop kaffe, smed tasken, hængte jakken op, tændte min computer og tog skoene af, muligvis i den rækkefølge. Så lagde jeg mig ned i min seng og satte iTunes på shuffle. Lige så stille lå jeg kiggede ud gennem vinduet på snevejret som tog gradvist til, tog en slurk af kaffen fra tid til anden. På et eller andet tidspunkt faldt jeg i søvn. Jeg vågnede igen klokken halv to og tænkte, at jeg nok burde tjekke facebook eller noget i den stil. Jeg gjorde som jeg havde tænkt mig, og jeg fandt ud af at fjerde blok var blevet aflyst som følger af snevejret. Det var en dejlig følelse, en jeg har nu lidt ondt af de godhjertede mennesker som også havde friblok, som blev og ventede.

Hey! Jeg kom på en 65. plads i Georg Mohr konkurrencen hvis du er nysgerrig

mandag den 25. januar 2010

Damn you, tiny bladder!

Så har jeg gjort det, jeg har set "Avatar"
Undrer du dig over titlen, så er det blot fordi, at jeg, en tredjedel inde i filmen, skulle på toilettet, hvilket på det tidspunkt var forfærdeligt, fordi jeg så ville blive revet ud af filmen, og det er virkelig noget af det værste.
Jeg kan kun sige at det helt sikkert var de 125kr værd, uden tvivl.
Jeg havde forventet at blive overvældet af filmens storhed, og gå ud med en følelse af "En virkelig god film" Da jeg gik ud føltes mit kranium som værende alt for lille til alle de indtryk, der havde fået min hjerne til at vokse sig betydeligt større. Jeg kan sagtens forstå, at nogle mennesker kan blive deprimeret over at se Pandora. James Cameron har virkelig gjort det igen.
Jeg gider egentlig ikke skrive så meget om filmen, for du har helt sikkert set, og hvis du ikke har, så synes jeg at du skal gøre det, for det er ikke "bare" en fantastisk film, det er også begyndelsen på en ny type film.  Jeg er overbevist om at der vil komme flere af den her slags film, mange flere.
Nej, jeg vil bare lige kommentere lidt på det, at nogle mener at det er en dårlig historie...
Shut up!
Du går ikke ind at se en film, som har kostet 2 milliarder at producere, hvis teknik har taget ni år at udvikle og hvor der er brugt alt for mange minutter per frame, for at se en dyb og rørende film, som går ind og kritiserer dit sociale individ...
Nej! Du går ind for at få en oplevelse, der efterlader dig fuldkommen smadret oppe i toppen. Udover det, så synes jeg at filmen har en god historie, den er i hvert fald ikke dårlig, jeg kan nævne mange andre med et værrer plot. *host*Twillight*host* (Dens skulle ind...) Den har selvfølgelig ikke en uigennemskuelig historie med en masse twist, men det ville også være alt for meget. Jeg havde alt for travlt med at se alle de detaljer der foregik på lærede, så hvis der havde været alt for meget snak og indføring i historier og detaljer, så var jeg stået af. Udover det, så mener jeg, at enhver film, der kan give seeren selvmordstanker, ikke kan have en dårlig historie.

Nåh, men ja.. Det var en fantastisk oplevelse.

søndag den 10. januar 2010

Den tredje ting

Her kommer så ting nummer tre..
Som beskrevet tidligere var jeg til Georg Mohr prøve, og derfor var jeg fritaget for den normale undervisning. Det betød at jeg ikke fik lov til at læse mit digt op i engelsk. Ikke, at jeg virkelig savner at fremvise mine lektier, men jeg er bare blevet godt tilfreds med digtet, og så er det ærgeligt, at det ikke skal bruges alligevel.
Så det bliver bare brugt her.

A Christmas Poem
 
A Wednesday, a day filled with magic and wonder
A day where I will sit and do nothing but ponder
It is indeed the day before Christmas Eve
And a year since I were given the heave
 
Early in the morning, before the rooster has made his crow
Sitting in front of is my dear friend from bellow
The one who eats for two when we have to scrimp
It is my loving boy Tim, that bellowing imp
 
He talks about this and he talks about that
Not noticing that I am not in the mood for a chat
Then he asks me that dreadfull question 
"What am i getting tomorrow? Please let it be a play-station"
 
For everything that is good and kind in this world
Why is my memory allways so rusty and swirled
Yet here comes an idea and I fly out the door
The last thing I hear when I leave is his little roar
 
I find the dungeon that holds the grand treasure
Oh, my body becomess filled with pleasure
I enter the cave and before me rises a mighty dragon
20 feet tall, with a mouth big enough to swallow a wagon
 
It is not long before I spy her golden eggs
It is right there, it is right between her legs
She put the life of her young ones higher than her own
What a fool, that is how I will make her overthrown
 
I grab my sword and take a firm grip on my shield
She lets out a firery shriek, I yell "I will not to thy fire yield"
She screams as I let my fatal blows upon her fall 
When done I have nothing left to do but to heed her call
 
I answer her "Right on the money, an' keep the change"
Quickly I run out of the store, now with a present within range
Into the appartment I sneak, trying not to be seen 
Then I hear the beast saying "Where have you been?"
 
I tell him that I just needed to buy my smokes 
Hoping and praying that he will fall for my hoax
Then he asks me the question that hits me like a wet pair of socks
"What am i getting tomorrow? Please let it be an Xbox"

fredag den 8. januar 2010

I'm back, just so you know..

Wow, så er jeg ligesom lidt tilbage igen. Nu har jeg også holdt en overordenlig lang vinterferie, i hvert fald fra min "blogging" men nu er jeg tilbage. Jeg har haft en god vinter ferie, blalala.. Mormor var her bla ala la .. hvid jul . . laaaa meget sne. -Nytårsaften nice.. alalalahhh --_.. Isvinter hmmm .... - -aa

Ja, det opsumerer vist min vinterferie meget godt, for den gider jeg egentlig ikke snakke om, det var gårsdagens nyhed, idag er i dag, og den skal snakkes om og nydes dagen i dag. Nåh, hvad er de sket i dag? Jo, der er tre ting jeg gerne vil "blogge" lidt om. Det er første er min oplevelse med bussernes uregelmæssige afgange, en oplevelse som gjorde min morgen til en anelse træls...
Dagen starter med at jeg står op lidt sent, men da jeg skulle møde sent, var det faktisk tidligt. Jeg står op går i bad, hvorefter jeg tager mit tøj på. Så spiser jeg min morgenmad og drikker min kaffe, alt imens jeg ser "Godmorgen Danmark" De anmelder den nye med Hugh Grant, den er vist meget dårlig, surprise. Ligesom de skal til anmeldelsen af "The men who stare at goats" opdager jeg at tiden er ved at løbe lidt afsted med mig, og jeg gør mig færdig og lægger den sidste make-up og alt det der... (Ja, det er en joke) Jeg løber ned til bussen og opdager til min store rædsel at der står alt for mange mennesker i forhold til hvad der ville gøre hvis bussen havde været der inden for de sidste tyve minutter, suk. Først står jeg i fem minutter, og håber, men jeg indser at den nok ikke kommer, så jeg vælger at gå, og gå, og gå. Jeg når endelig ind til Nytorv, og jeg vender blikket op mod lystavlen for 2'eren i håbet om gode nyheder. Lystavlen er blank, ingen busser kommer inden for et godt stykke tid, suk. Jeg går igen, og går igen, og går igen. Jeg når hen til stoppestedet ved Boulevarden og tror at jeg kan nå 15'eren, men ved du hvad der kører foran mig? Ja, 15'eren, så nu løber jeg, alt hvad bukser, rem og converse kan holde til, okay, det er måske for meget, lad os bare sige, at jeg løb. Imod alle mine forventninger indhenter jeg 15'eren og når busterminalen inden den, og det er kun takket være sneen!
Jeg nåede at komme i skole, ti minutter for sent, så meget for at nå en tidlig bus..
Den anden ting er delvist grunden til ovenstående episode, det var derfor, at jeg skulle møde sent, og det var på grund af det at jeg ville tidligt op. Jeg skulle til Georg Mohr, og til dig, som ikke har hørt om det endnu, så er det er landsdækkende konkurence, som nok er det tætteste vi kommer på DM i matematik. Nørdet, ja, men også lidt fedt, hvis man altså kan lide matematik... Prøven består af fem opgaver som du har fire timer til at løse, det er jo ligetil ikke? Hvor nørdet det her end lyder, så synes jeg at det var lidt fedt at prøve nogle opgaver som lige var svære en det normale. Samtidigt var udsigten for at få en høj karakter og diplom ikke så skidt, så kunne jeg jo... Blære mig sygt meget -_-
Mit mål var at klare alle opgaver, og det gjorde jeg, så nu må vi se hvor godt jeg så har klaret dem. Jeg får svar senest den første febuar.

Den tredje ting, tja, den kommer i morgen

torsdag den 24. december 2009

Juleaftensdag

Glædelig jul allesammen!
Jeg håber at I får en god dag sammen med familien eller hvem I nu har valgt at holde jul sammen med.
Sidst men ikke mindst, så håber jeg på en hvid jul!