Min morgenmad...

Inden jeg går i gang med mit "blog"-indlæg, så vil jeg gerne fortælle en lille detalje.
Post Danmarks kundeservice er virkelig dårlig! Jeg har ventet ti dage på et simpelt svar om en postkasse. Jeg ved at det er et højst irrelevant spørgsmål, men ikke desto mindre et spørgsmål, og er en kundesevice ikke til for at servicere kunderne bedst muligt, uanset hvor underligt kravet er? Jeg ser ingen anden udvej, end at jeg må... Sende en rykker! Ja, det skal nok hjælpe... 

Nåh, tilbage til min... Morgenmad?
Ja, netop, min morgenmad.
Jeg anser mig selv som lidt af et vanemenneske, for jeg holder af de vaner og de daglige rutiner, som jeg nu engang har i løbet af dagen. En af de første jeg møder i min dagligdag er min morgenmad, jeg har, lige siden jeg kan huske, altid spist havregryn, med mælk, uden sukker. Her i den senere tid er der også begyndt at snige sig en kop kaffe med, uden mælk, uden sukker, men det er jo ikke vigtigt.
Jeg har altid spist det i de små af vores dybe tallerkener, for de har lige størrelsen, og jeg plejer ikke at kunne spise mere end det. Vi har to slags dybe tallerkener, nogle fra IKEA, nogle fra Søstrene Grene, igen, det er jo underordnet.
Jeg stod som lørdag morgen og gik i bad og gjorde hvad jeg nu plejer at gøre, efter at have taget tøj på gik jeg ud i køkkenet for at få mig noget morgenmad. Der lagde jeg så mærke til at vi havde fået nogle små sure røde æbler, hvor fra, tja, det vides ikke, men det er jo heller ikke pointen.
Nåh, men jeg tænkte at nu ville jeg prøve at følge moden, og være lidt ekstra sund og spise frugt til min morgenmad. Jeg skar frugten ud og "dryssede" den ud over mine havregryn, som nu lå i en større dyb tallerken. Så tog jeg mælk, kaffekop, tallerken og ske med ind i stuen og slog om på DR1. Jeg kan ikke lige huske hvad der kom i fjernsynet, nok noget børnetv for de børn, som bare skal have et eller andet at se om morgenen, men glem nu dem og det.
Jeg sidder der og spiser min morgenmad, og lige så stille går det op for mig. Det smager rigtig godt med små sure røde æbler på. Det giver lidt et ekstra pift til den ellers lidt kedelige grødet masse, som havregryn godt kan udvikle sig til efter mødet med mælken. Så nu spiser jeg havregryn i store dybe tallerkener, med mælk, med små sure æbler, og det er lidt en bedrift hva'?

Men tag nu lige og glem alt det om morgenmad, dybe tallerkener, små sure æbler og alt det, der hører til, for det er jo overhovedet ikke det, som jeg snakker om.

Hvad jeg snakker om er at bryde sine gamle vaner... Det skal lige siges, at jeg ikke selv er ret god til det.
Jeg tror, at det godt for mennesker at bryde deres vaner, og gamle rutiner, jeg tror, at det er vigtigt at skubbe sig selv ud af den hyggelige rede man har fået bygget. Det bliver så vant, så trygt og så kedeligt hvis man ikke tør gøre det. Jeg snakker ikke om at man bør gå ud og rykke hele lortet op og brænde det, for så at skulle plante det hele igen. Nej, du skal bare luge lidt ud rundt omkring i hjørnerne, måske plantet noget nyt, der hvor der ikke er noget i forvejen.
Ændr på din morgenmad til at starte med, måske er du ikke til det med frugt, så kan jo du begynde at spise boller i stedet for gryn. Man skal vel altid starte i de små, det samme gælder ændringer i ens vaner, de er svære at få gjort kål på, ellers var det jo ikke vaner, vel?
Prøv at udfodre dig selv lidt, tag dit liv lidt op til revision, du finder højst sandsyneligt noget, som du gerne vil have ændret. Vi mennesker er aldrig tilfredse, der er altid et eller andet som ikke er iorden, eller bare er helt igennem forkert. Så prøv så småt at ændre lidt hist og her, for hvis du ændre dig selv lidt ad gangen, lidt hen af vejen, ja, så kan du vel ikke dvæle ved dine vaner længe nok til at klage over dem?

Nej, hvad er det jeg sidder og skriver, nej, glem det hele, selvfølgelig handler det om morgenmad, dybe tallerkener, små sure æbler og alt det, der hører til! Det gør det vel... Ik'?

Samfundsfag klokken tirsdag eftermiddag

Jeg sidder lige nu i lokale 131, hvor der bliver undervist i samfundsfag...
Jeg har lige læst to sider om "individ og samfund," hvilket er moderat kedeligt, det kunne jo være meget værre. Det er en artikel, som kort og godt handler om opdragelsesformer, og hvilken indflydelse de har på vores identitetsdannelse. Det har også en anelse om de forskellige sociale lag, du ved, arbejderklasse, middelklasse, guldske og lykkesmed.

Vores lærer tager en sidste slurk af sin kaffe før han sætter den fra sig, han hedder Thyge, Thyge Kjær er, hvad han hedder. Han rejse sig op og kigger rundt efter et stykke kridt, han finder et... Han tager det op og skriver:

L-A-G-S-P-E-C-I-F-I-K - S-O-C-I-A-L-I-S-A-T-I-O-N

Og så en stor tyk fed streg under det hele, der har vi et emne, som virkelig får mig til.. at...
Ej, ikke noget ondt sagt om emnet, og ham som underviser i det, jeg har bare snart fri, og har virkelig ikke energi til flere timer. Jeg vil gerne hjem, drikke lidt kaffe, spille lidt krydsboks, spise en mad med noget eller snuppe en morfar. Nej, glem det sidste, det bliver jeg altid mere træt af, og det gider jeg ikke lige nu, det orker jeg ikke. Nej, se en film kunne jeg godt overkomme...
Giv mig fri!
Hvorfor sidder jeg stadigvæk herinde, der er så meget andet jeg kunne lave lige nu... Så meget andet. Og dog, derhjemme ville jeg nok ikke være så produktiv, det har jeg bevidst lige bevist.

Lige til noget andet, nemlig episoden med postkassen, hvorfor?
Jeg har sendt min anden mail til Post Danmark, men de har ikke svaret endnu, udover to "vi-lytter-til-hvad-du-har-at-sige-og-vil-svare-hurtig-som-vi-kan"-mails...
Jeg vil fortsætte i min søgen på svar!

Fredag den 15.

En lille note til mit forrige "blog"-indlæg:
Jeg har sendt en mail til Post Danmark, hvori jeg spørger til den mystisk "postkasse-flytning" De har ikke svaret mig endnu, så endnu mere venten, endnu mere spænding...

Nåh, tilbage til lige nu og her, fredag d. 15
Klokken 11:42
Jeg har i dag og i går passet min lille Fætter William, hvilket har været rigtig hyggeligt. Jeg har moret mig rigtigt meget i løbet af den tid han har været, for han er virkelig en dejlig fætter, og underholdende. Så du må endelig ikke tro andet når du læser det følgende, jeg er bare lidt udkørt.
Lige siden han kom, har han kørt på med 130%, mindst. Jeg siger dig, han kan slide enhver hurtigere ned, end hvis de var Jens Voight på en glat nedkørsel. Han går i seng senere en mig, og står tidligere op end mig, alligevel er det mig, som er brugt op omkring klokken 9...

Han har lige spurgt om man også laver brandalarmer, som sprøjter vand.
Nu synger han om at gå i bad under brandalarmer.

Et eksempel på at alt hvad der opstår i hans hoved ryger ud igennem munden, uanset hvad, hvilket faktisk er ret underholdende. Jeg har så fået ham til at sove nu, så jeg har lidt ro inden jeg skal sove på et liggeunderlag.
Hmm, det må være nok for i aften, jeg fortsætter i morgen, jeg kan simpelthen ikke mere nu...

21 meter

Der hænger en postkasse omkring halv gades længde væk fra mig, på hjørnet af Dannebrogsgade og Fredericiagade. Eller jeg bør sig at den hang der, for den er nemlig væk nu. Førhen lå den ved siden af Zinati pizza som nu hedder M og G Pizza, og før det hed den noget andet. De har nogle rigtigt store, virkelig gode men frygteligt dyre durumruller. Hmm... Hvor er den postkasse så henne? Der må vel være en eller anden grund til at Post Danmark har fjernet den postkasse. Det kan ikke være fordi at der er for mange røde kasser i området. Den nærmeste er jo på Kastetvej, uha uha, det er for langt. Nej, de har flyttet den...
Enogtyve meter længere nede af gaden. ENOGTYVE?
Ja, jeg har målt det.
Jeg forstår ikke hvorfor de har flyttet den, jeg kan simpelthen ikke se logikken i at flytte den enogtyve meter længere nede af gaden. Jeg går forbi hver morgen, og igen senere på dagen, så hver gang prøver jeg at se grunden bag flytningen. Indtil videre har jeg fundet ud af følgende:
-Den var ikke placeret så Postmand Per kom til at holde foran en port
-Han kom heller ikke til at holde foran døre
-Der var ingen brandhaner eller små sortebokse som de færreste ved hvad bruges til
-Der var ikke parkering forbudt
-Den var ikke til gene for nogle mennesker, medmindre vores pizzamand pludselig er blevet meget nærtagende.
Okay, forestil dig, at du er den postkassemontør (hvis sådan et erhverv overhovedet findes) som skulle flytte postkassen de enogtyve meter. Hvor meningsløst ville du føle, at det var?
Jeg ville uden tvivl føle, at mit arbejde pludselig var blevet endnu mere latterligt. Men så passer den alt for useriøse jobtitel da til arbejdet, hvis det arbejde da findes. Det håber jeg ikke.

The mystery is still to be solved!