Nu har jeg vist taget ig noget af en pause fra mit "blogging". Om blot 80 minutter er det lige præcis en hel måned siden mit sidste indlæg, hvilket er knapt så godt. Jeg vil ikke til at græde over den spildte mælk, jeg vil hellere, let og elegant, springe videre.
Der er nok flere af jer, som læser dette "bloig"-indlæg, som er begyndt at tænke lidt over hvad alt det med studietur er for en størrelse. I har, højst sandsynligt, besluttet jer for om den skal gå til Barcelona eller Østeuropa (Jeg nævner dem, fordi det er dem, som jeg vakler imellem). Eller også venter i blot på at høre mere fra de lærere, som skal med jer på studietur. Det ville jeg også, hvis jeg vidste, hvad jeg kan forvente af mine lærere.
Problemet ligger i, at min klasse var, ja, meget langsomme til overhovedet at opfatte, at vi skulle se os om efter nogle lærer, som vi gerne ville have med. Alt for langsomme. Vi spurgte lidt her og der, men de fleste havde fundet en klasse, eller også gad de ikke... Så det gik jo meget godt, men vi fandt dog to lærere til sidst, eller det vil sige, vores team-lærere fandt to for os. Den første lærer er halvdelen af klassens gamle musik lærer, som de ikke kommer til at have igen. Den anden har vi ikke haft endnu, og vi ved heller ikke hvad vi skal have hende til.
Det tegner godt det her.