21 spørgsmål

Oh yeah, vi skal til det igen, postkassen som blev flyttet 21 meter længere hen af gaden.
Nu er det også ved at være et godt stykke tid siden jeg sidst opdaterede mmin blog, så det er vel meget passende, at jeg tager en gammel kending op. Nu må du endelig ikke tro, at den er blevet flyttet igen, og at jeg er ved at pine endnu en servicemedarbejder med ligegyldige spørgsmål. For den hænger hvor den plejer, enogtyve meter længere nede af gaden. Jeg tvivler på at jeg kan hive meget mere ud af den postkasse, så dette bliver nok det sidste indlæg om den, medmindre...

Her for nogle dage siden kom der et brev til os, og det var ikke bare et hvilket som helst brev, næ nej, det var et spørgeskema fra Post Danmark. Åh, hå, hå, det er vidst noget man smider ud, eller gør man?
Nu tog de sig tid til besvare et noget så åndssvagt spørgsmål, om hvorfor en postkasse var blevet flyttet. Burde jeg så ikke gengælde tjenesten og hjælpe dem ved at afsætte lidt tid til at besvare et simpelt spørgeskema. Tjo, det er vel på sin plads... Der var godt nok ikke enogtyve spørgsmål, det skrev jeg kun for sammenhængens skyld, der var lidt flere spørgsmål i skemaet. Men besvarede det, ja jeg gjorde.
Spørgsmålene kunne besvares med enten: En sur-, ligeglad- eller glad smiley; meget uenig eller meget enig; en skala fra et ti; valgmuligheden "ved ikke" eller blot et spørgsmålstegn. Hvorfor man skulle have så mange valgmuligheder går over min forstand, det gør det næppe mere præcist. Jeg ville nu have foretrukket at, besvarelserne skulle udformes i guldstjerner og/eller dødningehoveder, se dét ville blive præcist!
Men besvaret det blev de, og i spørgsmålene omkring kundeservice gav jeg dem ti/glad smiley/meget enig, det fortjener de vel. Nu skal svarene blot postes, og så vil Post Danmark muligvis blive en lille smule bedre, hvis det da overhovedet har nogen indflydelse.

Det var så det.
Jeg håber, at du har nydt turen ind i ligegyldighedens verden, der, hvor trivielle dagligdagsting er en af de vigtiste byggesten.

Sne og aflyste blokke

To ting, som går rigtig godt sammen.
Nå, men til historien, eller hvad det nu er...
I dag skulle jeg være i skole fra 8:15 til og med 15:30, suk. Nu må du ikke tro, at jeg vil til at klage over at gymnasieelevers lange dage, at vi får for mange lektier eller at det er ih og åh så hårdt. Det skal alle gymnasielle trælle jo, og det er heller ikke så slemt, til tider. For i dag, ja, lige præcis i dag gad jeg bare ikke, nej, det gad jeg bare ikke. Jeg har gået den sidste uges tid og set på denne dag, med blandede følelser. "Hvorfor nu det? Er det ikke blot en normal lang dag, en lang dag ligesom alle andre lange dage" Tænker du måske. Det var også som så mange andre, men min spansk-time er blevet aflyst, da min lære har fået konstateret brystkræft. Det fjerner lidt det fede ved en friblok, samt, at det er spansk, og spansk er nu engang godt at have.
Friblokken lå i 3. blok, efterfulgt af samfundsfag, og det var det, som gjorde, at mine følelse var lidt blandede omkring det hele. For det ville betyde, at jeg skulle sidde og vente i halvanden time på, at jeg kunne vente i yderligere en halvanden time.
Samfundsfag er lige nu, som at vente på bussen, virkelig kedeligt, men man bliver nødt til det. Engang i mellem opdager man så, at der er en man kender, som også venter, og så går det nogle gange lidt hurtigere. Med alt den sne for tiden, så bliver bussen ofte ret forsinket, og nogle gange kommer den aldrig, og man bliver nødt til tage den næste bus, som nok også er forsinket. Jeg tager endda med 2eren, den bus der kommer flest gange i timen, og så kunne...
Okay, jeg tror vi skal tilbage igen. Ja, samfundsfag er ikke så spændende med Thyge Kjær, så jeg tog chancen i dag! Jeg tog hjem klokken 12, der hvor vores friblok startede, og jeg havde ingen intentioner om at tage op på skolen igen. Jeg kunne mærke, at jeg havde indstillet mig selv på at min dag stoppede klokken 12, og ikke halvanden plus halvanden time senere. Hjem kom jeg, og hjemme blev jeg.
Da jeg kom hjem lavede jeg en kop kaffe, smed tasken, hængte jakken op, tændte min computer og tog skoene af, muligvis i den rækkefølge. Så lagde jeg mig ned i min seng og satte iTunes på shuffle. Lige så stille lå jeg kiggede ud gennem vinduet på snevejret som tog gradvist til, tog en slurk af kaffen fra tid til anden. På et eller andet tidspunkt faldt jeg i søvn. Jeg vågnede igen klokken halv to og tænkte, at jeg nok burde tjekke facebook eller noget i den stil. Jeg gjorde som jeg havde tænkt mig, og jeg fandt ud af at fjerde blok var blevet aflyst som følger af snevejret. Det var en dejlig følelse, en jeg har nu lidt ondt af de godhjertede mennesker som også havde friblok, som blev og ventede.

Hey! Jeg kom på en 65. plads i Georg Mohr konkurrencen hvis du er nysgerrig