Juleaftensdag

Glædelig jul allesammen!
Jeg håber at I får en god dag sammen med familien eller hvem I nu har valgt at holde jul sammen med.
Sidst men ikke mindst, så håber jeg på en hvid jul!

Juletid

Så! Nu er det blevet tid til endnu et indlæg her på "bloggen"...
Som sagt tidligere, så ville dette indlæg indeholde et billede, og når man har lovet noget, så bør man vel også holde det, og det har jeg gjort!

Her er mit billede så, desværre har jeg ikke nogen scanner, selvom jeg virkelig gerne vil have en, så det er ikke specielt god kvalitet...

         - "Kun med hjertet kan man se rigtigt - det væsentlige er usynligt for øjet"

  

Nåh, hvad synes du? 

Det gør ikke så meget hvis du ikke helt fanger den, men det er heller ikke så vigtigt. Det er en blandingaf en af mine yndlingsbøger blandet med en af mine yndlings sci-fi serier. Idéen kom til mig under en af Thyges fantastiske samfundsfag, og der lavede jeg så mit første forsigtige udkast til den. Jeg fandt så den lille krussedulle og tænke "Hvorfor ikke?" 

Store oprydningsdag

Før jeg kommer overskriften nærmere, så skal jeg først fortælle dig to ting, den første:
Næste indlæg kommer til at indeholde en tegning! - Be excited
Anden:
Jeg er ret ærgelig over, at jeg var længe oppe igår for at skrive et engelsk-digt, som jeg alligevel ikke kommer til at bruge før efter juleferien, æv. Til gengæld blev det et tilpas syret juledigt, da det startede med handle om en mand, som skulle købe sin søns julegave, men endte med at handle om drager..
Og så den tredje:
I dag har vi lært i engelsk, at Michael Jacksons "Thriller" blot er en guide til, hvordan man kommer i bukserne på en pige, skræmmende.
Som overskriften siger, har dagen herhjemme været præget af oprydning, og ikke mindst rengøring.. Det har været okay, I guess, jeg har fået smidt tæt på alle mine skoleting fra ottende klasse ud, på nær et par guldkorn som jeg fandt. Det er også hvad dagens "blog"-indlæg kommer til at indeholde, nemmerlig guldkornene.
Jeg fandt dem i et danskhæfte fra ottende klasse, og jeg har ingen ide om hvorfor jeg har skrevet dem. Der er nogle understregninger hist og pist, ja ved en af understregningerne går jeg næsten helt amok. Så der har nok været en mening med de to historier, men den er long gone.

Mens Sara stod i entreen så hun samtidigt toget køre forbi vinduerne. Det havde fart på, sjuk sjuk sjuk, lød det nu taktfast fra skinnerne. Det var tre-toget med fire minutters forsinkelse, der kørte i sporet nærmest huset og derfor lavede altid et forfærdeligt spetakel, især når det nu var forsinket, og derfor havde ekstra fart på.

Og nu det lidt underlige...

Klokken er halv fire, og Jannick står og leger med sine nye muslinger. Dem købte han for kun 15 øre og hans gamle bamse, Victor. Han kan bedst lide den røde, for den er størst. Jannicks mor er lige ude med sine "kammerater", så han er helt alene sammen med alle de andre. Han kan ikke rigtigt lide de andre, men mor siger at de ikke gør noget. Men de andre er ikke helt fine i kanten.

Jeg håber, at du fandt det lige så underholdende, som jeg selv gjorde, eller at du i det mindste trak en anelse på smilebåndet.

Dette "blog"-indlæg er ikke blevet rettet eller ændret på nogen måde, da alle mine indlæg er fejlfrit!

Kort og godt

Det her indlæg bliver kort, og muligvis godt, hvem ved..
Jeg har egentlig skrevet et om mit arbejde og så videre, men det er ikke helt færdigt endnu, og jeg har langt mere lyst til at skrive dette indlæg først.
Jeg sidder nu, og er på vej til årets første julefrokost, som 12 af drengene fra min klasse holder sammen hjemme hos en, som hedder Simon. Jeg skal have fiskefiletter og det, som hører med, med.
Men det jeg vil snakke om er den bog, som jeg er ved at læse, den dersens "Du som er i himlen"
Idag, på vej hjem i bussen læste jeg kapitel II-13 som handler om den aften hvor han simpelthen bryder sammen. Han har været i New York i omkring to uger, og nu ligger han i sin seng en aften, og så åbnes der for dæmningen, det hele flyder over. Han beskriver det meget kort og ufatteligt nærværende, jeg var simpelthen slugt hel og rå. Jeg gik hjem fra busstoppestedet uden at komme op over bogens kant, overfor røde lyse og dyttende biler.. Nøj, det var skræmmende godt!
Hvorfor han brød sammen, det må du læse dig til.

Glædelig julefrokost

De sidste par ord om mit arbejde

Nu har jeg så endelig fundet ud af at jeg bør gøre det her "blog"-indlæg færdigt, det har været halvfærdigt i seks dages-tid. Jeg burde nok lave mit engelske digt i stedet for, men det bliver bare ike rigtig til  mere en et blank stykke papir, so here it goes:
Jeg sagde godtnok at "blog"-indlægget ville være skrevet igår eller i dagen forinden, men! Jeg fik desværre ikke sparket mig igang med det projekt, selvom  jeg var lige på nippet til at nedskrive og uploade det.
Jeg har, som sagt tidligere, lovet netop dig, læseren, et par gennemsnitskorte strøtanker om mit yderst fantastiske arbejde. Det dersens i Salling du ved..
Først noget struktur, for det er jo noget af det allervigtigste, ikke?
Lidt strøtanker
Så kommer et stykke om "Ajaja"
Derefter et om guruen Rasmus
Sidst kommer en beskrivelse af mødet med "Portneren"
Det er omtrent sådan mit "blog"-indlæg vil være bygget op, men hvem ved, måske kommer andre indfald med undevejs. Tja, og her kommer de andre indfald så:
Lige nu sidder jeg midt i værelset og hører Daft Punk, efterfulgt af Arcade Fire efterfulgt af Daft Punk, hvilket jeg har gjort den seneste tid. Jeg er simpelthen blevet nyforelsket i Arcade Fire, samtidigt med at jeg hart opdaget hvor fantastisk Daft Punk er. Dette fortæller jeg ikke fordi at jeg mener at du bør begynde at høre det eller noget i den stil, men blot for at dele min lille sælsomme glædelse.

De omtalte strøtanker
Opvaskertjansen er egentlig et middelgodt job, ikke fordi at det er hårdt, at det er nogle dårlige kollegaer eller fordi jeg ikke får nok som betalling. Nej, hvad der er træls ved jobbet er at skulle stå en hel dag og vaske op, det er arbejdet i sig selv. Det er skuffelsen over endelig at nå til bunds i opvasken, hvorefter Lasse kommer med 3 kæmpe-fade som er fyldt med fastbrændt lort fra ribenstege. Det er irritationen over måden hvorpå alting kan blive skarpt, jeg har skåret mig på tallerkner, skåle, stålbørster, fade, fastbrændt fedt, fastbrændt sukker, endda fastbrændt risengrød. Det er stresset over at skulle nå den sidste store opvask inden fyraften, noget som sjældent sker i juletiden.
Men penge er penge, og arbejde er og forbliver arbejde.

Ajaja
Hvad kan man sige om hende... Hun er en af de personer, som kan få en til at stå tilbage målløs og tvivle på om man skal smågrine lidt, eller om man skal ryste dem ud af ens hukommelse. Første gang jeg mødte hende var sidste fredag, jeg hørte hende stå og fortælle en af hendes kollegaer, meget højrøstet, hvor mange tømmermænd hun da havde. Så kom hun rundt om hjørnet, forbi vaskemaskinen hvor jeg stod. Hun opdagede mig og præsenterede sig selv, igen meget højrøstet; "Davs du! Jeg er så Ajaja!" Hun smilte over hele femøren.  Jeg fortalte mit navn, alt imens jeg undrede mig over hvad hun lige havde kaldt sig selv for. Det var første møde, anden gang var hvor hun kom ind og, skreg ikke, men hun spurgte igen meget højrøstet efter teskeer.
Vi havde ikke flere..
Da hun fandt ud af det begyndte hun at snakke om hvor forfærdeligt det var der ude i bistroen. Hun begyndte at forklare, meget grafisk, hvordan de jagtede hende med deres mange gamle klamme hænder. Hendes ansigtsudtryk, mange sjov lyde og det at hun stod helt op i ansigtet på mig, fik mig til at grine ret så meget. Om lørdagen klagede hun igen over tømmermænd og jeg undrede mig over om hun nogensinde ville tage ved lære. Så hun tog sig en øl, og det skal lige siges at vi ikke må drikke på arbejdet. Om det var for at komme tømmermændene til livs, eller om det bare var fordi hun havde lyst, det ved jeg ikke, begge ting kunne ligne hende.

Rasmus the Guru
Rasmus er den anden opvasker i bistroen, og han er "Das Guru von den Abwasch." Uanset hvor hurtigt jeg prøvede at vaske op, så kunne han gøre det dobbelt så hurtigt, og samtidigt nå at sætte al opvasken på plads. Han har også været der i meget længere tid, så han kender alle tricks og smuthuller. Han fik blandt andet pigerne nede i caféen til at lave en kødpizza til os, behøver jeg at fortælle hvor godt den smagte? Som beskrevet tidligere har mændende i Bistroen et bestemt look, men der skiller Rasmus sig ud. Han ryger ikke, er slank og han er glatbarberet, til gengæld har han en fyrreårigs hoved og en attenårigskrop, hvilket ser en smule underligt ud.
Men cool, det er han


Portneren
Han er.. Nej, lad mig fortælle dig mit første møde med ham, så kan du selv danne dig et billede af ham.
Rasmus og jeg var på vej ned i caféen for at få den førnævnte pizza, og imens vi står og venter på elevatoren, kommer portneren hen og står sammen med os. Han lægger mærke til, at jeg kun har én handske på, den havde jeg på fordi jeg havde skåret min finger på noget fastbrændt risengrød, og så, for ikke at bløde ud over opasken, skal vi have en handske på. Han siger så "Nåh, skal I ned og slås eller sådan noget?" Jeg forstod ikke helt sammenhængen, og forklarer så hvorfor at jeg har en handske på. Jeg ved ikke, om han ikke hørte mig, eller om han bare ville få en joke igennem, men han fortsætter med at fyre en joke eller to af. Ingen af dem er ret sjove, men da siger han "Eller også.. Så skal du, hæh, til at dyrke noget sikker sex, sådan, du ved, hæh, på egen hånd." Han sagde det i et lidt underligt tonefald, med halvkvalte grin ind imellem og med ekstra tryk på "hånd." Meget forundret over hans underlige indskyden kunne jeg ikke rigtig komme på andet at sige end "Ja det gælder jo om at beskytte sig" Hvorefter jeg skyndte mig ind i elevatoren.

Det var så det, glædelig 3. søndag i advent!

Mandag aften, ikke?

Jeg sidder igen foran computeren med en kop kaffe og musik i ørene på en aften hvor jeg burde gå tidligt i seng. Men nahaj! Jeg er oppe på min kop nummer alt for meget, og jeg kan mærke det, eller også kan jeg ikke, ikke?..
Jeg har lige lagt min nyerhvervede bog, "Du som er himlen" af Morten Sabroe, fra mig, og jeg må indrømme: Den virker ufatteligt lovende, og jeg kan ikke vente med at læse mere i den. Så tænker den smarte læser selvfølgelig "Jamen hvorfor gør du så ikke det? Du siger jo at du ikke vil gå tidligt i seng." Jo kære læser, det er også rigtigt, men jeg finder det ikke sjovt at ræse igennem en bog og ikke fange alt guffet i den. En bog skal nydes, man skal kunne læse et lille stykke og det skal være nok til at man kan ligge i sengen om aftenen og vente spændt på det fantastiske som den vil fortælle om på de næste sider. Jeg har det bedst med lige at lade ordene, sætningerne og følelserne vende inde i hovedet inden jeg propper mere ind. Hvad er pointen i at læse, hvis man alligevel kører den ene ned efter den anden og ikke lader en eneste synke godt ind og slå nogle rødder, ikke?
Det er egentlig for dumt at jeg er begyndt på den her bog, for det er ikke engang min, det er Fredriks. Jeg har blot lånt den. Jeg har selv anskaffet mig en ordenlig omgang bøger, lige fra Kirkegaard til St. St. Blicher og igen videre til Douglas Adams. Jeg var hjemme hos min mormor for et godt stykke tid siden hvor jeg fik lov til at rode lidt her og der i hendes uendeligt mange kasser af bøger, blade og billeder. Og endnu bedre, så måtte jeg tage det jeg lige havde lyst til, ikke. Det var niiice. Så jeg tror at jeg fik skrabet en 15 bøger sammen, så nu kan jeg ikke vente med at komme igang med dem. Min roden rundt startede egenlig med de mål at finde min mors gamle Ringenes Herre bøger, men endte som sagt med en lidt større fangst. Hvorfor det? Jo, de tre bøger lå selvfølgelig i tre forskellige papkasser, som stod tre forskellige steder i værelset.. Typisk, ikke?
Jeg fik rodet en masse igennem og fandt en masse bøger som jeg, når jeg finder det passende, vil vende tilbage efter. Bl.a. min fars gamle lektikon som helt alene magtede at fylde en flyttekasse og en pose, med top. Nu må du ikke gå hen og tro at jeg ville læse og nyde dem, nej, de har bare en hvis blær-effekt, ikke?

Nå, men nu skal vi vist også have hovedet ud af bøgernes verden og til de knap så vigtige ting, såsom AT. Jo, det vil jeg skrive lidt om. Vi har noget i denne uge som har fået den fine overskrift "AT2 - Performance" Det er et tværfagligt forløb mellem idræt og vores kunstneriske fag, hvor vi i klassen, som samlet trop, skal lave en performance. Den skal selvfølgelig have elementer fra alle fire fag, og ikke mindst et budskab, og det bliver vel nok spændende, ikke?
Men mere vil jeg egentlig ikke skrive om det, endnu, for vi er jo knap nok begyndt. Så det kommer senere på ugen når jeg har fået et lidt klarere overblik over det hersens forløb. Imellem tiden kan du more dig med mit næste "blog"-indlæg som kommer i morgen eller onsdag. Det kommer til at være nogle korte tanker omkring mit arbejde, og nogle beskrivelser af flere mennesker som jeg har fundet værdige til at blive nævnt.

Første december

1. december..
         Så er det jo jul!?!?!?!?234951*#"¤?OT!#4tpgqeg
Det er jo helt vildt.
Eller helt så vildt er det vel ikke? Jeg kan ikke se folk løbe op og ned af gaderne af glæde, men hvornår ville de også det? For mig betyder det, at jeg kan gå igang med min skrabekalender, og låge et afslørede en flot julemand. Se det er lidt vildt, så mangler jeg jo kun otte for at vinde 50.000, det er jo ingenting, jeg er allerede halvvejs! For min lillesøster betyder den første at hun har spist sin chokoladejulekalender - dage forinden. Jeg har valgt at lade være med at købe en i år. Hvorfor? Jo, for fireogtyve stykker meget små og meget middelmådige stykker chokolade har aldrig været fireogtyve dages venten værd. Især når man kommer til nummer 24, som viser sit forræderiske ansigt i form af endnu et stykke af den samme chokolade. Jeg ved godt at man så kan ofre kæmpe store summer for at få en kinder- eller marsjulekalender som indeholder chokolade man gerne vil spise. Men er det nu også det værd? Er det ikke nemmere bare at købe et kinderæg og nogle  Kinder maxi eller fire marsbarer? Det koster det halve, bortset fra Kinder, det er dyrt uanset hvad du gør. Det er også nydelse lige nu, lige her. Der er ikke nogen uforløst forventning som ligger og ulmer i næsten en hel måned.
Hmm, det er vel godt det samme, om du får det nu, eller om du får det over alt for lang tid, slik er vel slik.