mandag den 7. december 2009

Mandag aften, ikke?

Jeg sidder igen foran computeren med en kop kaffe og musik i ørene på en aften hvor jeg burde gå tidligt i seng. Men nahaj! Jeg er oppe på min kop nummer alt for meget, og jeg kan mærke det, eller også kan jeg ikke, ikke?..
Jeg har lige lagt min nyerhvervede bog, "Du som er himlen" af Morten Sabroe, fra mig, og jeg må indrømme: Den virker ufatteligt lovende, og jeg kan ikke vente med at læse mere i den. Så tænker den smarte læser selvfølgelig "Jamen hvorfor gør du så ikke det? Du siger jo at du ikke vil gå tidligt i seng." Jo kære læser, det er også rigtigt, men jeg finder det ikke sjovt at ræse igennem en bog og ikke fange alt guffet i den. En bog skal nydes, man skal kunne læse et lille stykke og det skal være nok til at man kan ligge i sengen om aftenen og vente spændt på det fantastiske som den vil fortælle om på de næste sider. Jeg har det bedst med lige at lade ordene, sætningerne og følelserne vende inde i hovedet inden jeg propper mere ind. Hvad er pointen i at læse, hvis man alligevel kører den ene ned efter den anden og ikke lader en eneste synke godt ind og slå nogle rødder, ikke?
Det er egentlig for dumt at jeg er begyndt på den her bog, for det er ikke engang min, det er Fredriks. Jeg har blot lånt den. Jeg har selv anskaffet mig en ordenlig omgang bøger, lige fra Kirkegaard til St. St. Blicher og igen videre til Douglas Adams. Jeg var hjemme hos min mormor for et godt stykke tid siden hvor jeg fik lov til at rode lidt her og der i hendes uendeligt mange kasser af bøger, blade og billeder. Og endnu bedre, så måtte jeg tage det jeg lige havde lyst til, ikke. Det var niiice. Så jeg tror at jeg fik skrabet en 15 bøger sammen, så nu kan jeg ikke vente med at komme igang med dem. Min roden rundt startede egenlig med de mål at finde min mors gamle Ringenes Herre bøger, men endte som sagt med en lidt større fangst. Hvorfor det? Jo, de tre bøger lå selvfølgelig i tre forskellige papkasser, som stod tre forskellige steder i værelset.. Typisk, ikke?
Jeg fik rodet en masse igennem og fandt en masse bøger som jeg, når jeg finder det passende, vil vende tilbage efter. Bl.a. min fars gamle lektikon som helt alene magtede at fylde en flyttekasse og en pose, med top. Nu må du ikke gå hen og tro at jeg ville læse og nyde dem, nej, de har bare en hvis blær-effekt, ikke?

Nå, men nu skal vi vist også have hovedet ud af bøgernes verden og til de knap så vigtige ting, såsom AT. Jo, det vil jeg skrive lidt om. Vi har noget i denne uge som har fået den fine overskrift "AT2 - Performance" Det er et tværfagligt forløb mellem idræt og vores kunstneriske fag, hvor vi i klassen, som samlet trop, skal lave en performance. Den skal selvfølgelig have elementer fra alle fire fag, og ikke mindst et budskab, og det bliver vel nok spændende, ikke?
Men mere vil jeg egentlig ikke skrive om det, endnu, for vi er jo knap nok begyndt. Så det kommer senere på ugen når jeg har fået et lidt klarere overblik over det hersens forløb. Imellem tiden kan du more dig med mit næste "blog"-indlæg som kommer i morgen eller onsdag. Det kommer til at være nogle korte tanker omkring mit arbejde, og nogle beskrivelser af flere mennesker som jeg har fundet værdige til at blive nævnt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar