De sidste par ord om mit arbejde

Nu har jeg så endelig fundet ud af at jeg bør gøre det her "blog"-indlæg færdigt, det har været halvfærdigt i seks dages-tid. Jeg burde nok lave mit engelske digt i stedet for, men det bliver bare ike rigtig til  mere en et blank stykke papir, so here it goes:
Jeg sagde godtnok at "blog"-indlægget ville være skrevet igår eller i dagen forinden, men! Jeg fik desværre ikke sparket mig igang med det projekt, selvom  jeg var lige på nippet til at nedskrive og uploade det.
Jeg har, som sagt tidligere, lovet netop dig, læseren, et par gennemsnitskorte strøtanker om mit yderst fantastiske arbejde. Det dersens i Salling du ved..
Først noget struktur, for det er jo noget af det allervigtigste, ikke?
Lidt strøtanker
Så kommer et stykke om "Ajaja"
Derefter et om guruen Rasmus
Sidst kommer en beskrivelse af mødet med "Portneren"
Det er omtrent sådan mit "blog"-indlæg vil være bygget op, men hvem ved, måske kommer andre indfald med undevejs. Tja, og her kommer de andre indfald så:
Lige nu sidder jeg midt i værelset og hører Daft Punk, efterfulgt af Arcade Fire efterfulgt af Daft Punk, hvilket jeg har gjort den seneste tid. Jeg er simpelthen blevet nyforelsket i Arcade Fire, samtidigt med at jeg hart opdaget hvor fantastisk Daft Punk er. Dette fortæller jeg ikke fordi at jeg mener at du bør begynde at høre det eller noget i den stil, men blot for at dele min lille sælsomme glædelse.

De omtalte strøtanker
Opvaskertjansen er egentlig et middelgodt job, ikke fordi at det er hårdt, at det er nogle dårlige kollegaer eller fordi jeg ikke får nok som betalling. Nej, hvad der er træls ved jobbet er at skulle stå en hel dag og vaske op, det er arbejdet i sig selv. Det er skuffelsen over endelig at nå til bunds i opvasken, hvorefter Lasse kommer med 3 kæmpe-fade som er fyldt med fastbrændt lort fra ribenstege. Det er irritationen over måden hvorpå alting kan blive skarpt, jeg har skåret mig på tallerkner, skåle, stålbørster, fade, fastbrændt fedt, fastbrændt sukker, endda fastbrændt risengrød. Det er stresset over at skulle nå den sidste store opvask inden fyraften, noget som sjældent sker i juletiden.
Men penge er penge, og arbejde er og forbliver arbejde.

Ajaja
Hvad kan man sige om hende... Hun er en af de personer, som kan få en til at stå tilbage målløs og tvivle på om man skal smågrine lidt, eller om man skal ryste dem ud af ens hukommelse. Første gang jeg mødte hende var sidste fredag, jeg hørte hende stå og fortælle en af hendes kollegaer, meget højrøstet, hvor mange tømmermænd hun da havde. Så kom hun rundt om hjørnet, forbi vaskemaskinen hvor jeg stod. Hun opdagede mig og præsenterede sig selv, igen meget højrøstet; "Davs du! Jeg er så Ajaja!" Hun smilte over hele femøren.  Jeg fortalte mit navn, alt imens jeg undrede mig over hvad hun lige havde kaldt sig selv for. Det var første møde, anden gang var hvor hun kom ind og, skreg ikke, men hun spurgte igen meget højrøstet efter teskeer.
Vi havde ikke flere..
Da hun fandt ud af det begyndte hun at snakke om hvor forfærdeligt det var der ude i bistroen. Hun begyndte at forklare, meget grafisk, hvordan de jagtede hende med deres mange gamle klamme hænder. Hendes ansigtsudtryk, mange sjov lyde og det at hun stod helt op i ansigtet på mig, fik mig til at grine ret så meget. Om lørdagen klagede hun igen over tømmermænd og jeg undrede mig over om hun nogensinde ville tage ved lære. Så hun tog sig en øl, og det skal lige siges at vi ikke må drikke på arbejdet. Om det var for at komme tømmermændene til livs, eller om det bare var fordi hun havde lyst, det ved jeg ikke, begge ting kunne ligne hende.

Rasmus the Guru
Rasmus er den anden opvasker i bistroen, og han er "Das Guru von den Abwasch." Uanset hvor hurtigt jeg prøvede at vaske op, så kunne han gøre det dobbelt så hurtigt, og samtidigt nå at sætte al opvasken på plads. Han har også været der i meget længere tid, så han kender alle tricks og smuthuller. Han fik blandt andet pigerne nede i caféen til at lave en kødpizza til os, behøver jeg at fortælle hvor godt den smagte? Som beskrevet tidligere har mændende i Bistroen et bestemt look, men der skiller Rasmus sig ud. Han ryger ikke, er slank og han er glatbarberet, til gengæld har han en fyrreårigs hoved og en attenårigskrop, hvilket ser en smule underligt ud.
Men cool, det er han


Portneren
Han er.. Nej, lad mig fortælle dig mit første møde med ham, så kan du selv danne dig et billede af ham.
Rasmus og jeg var på vej ned i caféen for at få den førnævnte pizza, og imens vi står og venter på elevatoren, kommer portneren hen og står sammen med os. Han lægger mærke til, at jeg kun har én handske på, den havde jeg på fordi jeg havde skåret min finger på noget fastbrændt risengrød, og så, for ikke at bløde ud over opasken, skal vi have en handske på. Han siger så "Nåh, skal I ned og slås eller sådan noget?" Jeg forstod ikke helt sammenhængen, og forklarer så hvorfor at jeg har en handske på. Jeg ved ikke, om han ikke hørte mig, eller om han bare ville få en joke igennem, men han fortsætter med at fyre en joke eller to af. Ingen af dem er ret sjove, men da siger han "Eller også.. Så skal du, hæh, til at dyrke noget sikker sex, sådan, du ved, hæh, på egen hånd." Han sagde det i et lidt underligt tonefald, med halvkvalte grin ind imellem og med ekstra tryk på "hånd." Meget forundret over hans underlige indskyden kunne jeg ikke rigtig komme på andet at sige end "Ja det gælder jo om at beskytte sig" Hvorefter jeg skyndte mig ind i elevatoren.

Det var så det, glædelig 3. søndag i advent!