lørdag den 21. november 2009

Arbejd

Jeg sidder helt alene hjemme, mor, far og søs er taget til Vejle. Jeg tog ikke med, da jeg skulle arbejde og der kørte tidligt. Jeg ligger inde på sofaen med computeren i skødet, et glas juice i hånden og musik på anlægget. Jeg har sat The Arcade Fire, lige nu med No Cars Go, på, og ligger bare og, ja, nyder tilværelsen, sådan, helt stille og roligt. En af de dejlige ting ved at være alene hjemme er, at man bare kan være til, uden at forstyrre eller irritere de andre beboere. Netop derfor har jeg skruet helt op for anlægget, uden tvivl til stor irritation for naboer, over- og underboer, lejligheden og dem der går forbi udenfor. Jeg har dog skruet lidt ned igen, for man vil heller ikke være for irreterende...

Nu kan du måske huske at jeg ville skrive om stor flotte orange bogstaver denne gang, men jeg har besluttet, at jeg ikke vil alligevel. Eller, det bliver ikke det, som der bliver skrevet mest om i dette "blog"-indlæg.
Som sagt, så gjort, der er blevet malet de dersens bogstaver uden på parkeringshuset, store og orange, store og grimme, store og nu overdækket. De har sat metalplader op foran, så man ikke kan se dem længere, så der er jo ikke så meget at skrive om længere...
Sådan. Jeg vil hellere snakke om mit nye arbejde, uuuh, spændende. Jeg arbejder der hvor gamle mennesker tager hen for at dø, ikke et hospice, og heller ikke et plejehjem. Nej, jeg arbejder i Salling Bistro, stedet med den overraskende gode lørdagsbrunch, og mange gamle mennesker. Jeg er en af opvaskerne derinde. Der er to ting, som jeg gerne vil skrive om angående mit arbejde, det er.

Mændende i køkkenet
Der er selvfølgelig mænd i køkkenet, vi ved jo alle, at det kun er rigtige mænd, som kan lave mad, ikke sådan noget kvindfolk. Jeg tror vist at jeg kan komme i glat føre hvis jeg fortsætter i den dur, så jeg må nok hellere lade det være. Nå, men det er i hvert fald rigtige mænd, som arbejder i bistroen, de ryger allesammen, har en "let polstret mave" og er kronisk ubarberet. Det er jo "rigtig mand!" Min chef Lasse ryger røde Prince, Simon ryger sort LA og LM, og ham den anden som er i køkkenet ryger blå Pall Mall. Så er der mig, jeg er stoppet med at ryge, jeg barberede mig så sent som i dag og maven er ikke så stor igen.
Jeg tror ikke at jeg vil til at prøve at følge standarden derude, min sixpack er fint beskyttet og jeg vil ikke til at tage en dårlig vane op igen.

Kali og Bob
...er navnet på de to rengøringsmænd, som kommer og gør rent når alle er færdige ude i køkkenet, altså bortset fra mig selv, som står og knalder det sidste opvask igennem på fuld tryk. Kali (udtales ligesom den indiske gud fra "Temple of Doom"-filmen) er en lille japansk mand på omkring halvanden meter, men han er ikke dværg - suk. Indtil videre har jeg ikke forstået så meget af hvad han har sagt til mig, udover "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?" Hvortil jeg somregel svarer "Nej, der går lige kvarter, så er jeg færdig" Til det siger han ALTID "Okay, du gør bare færdig her, så komme jeg igen om lidt." Fem minutter efter spørger han mig så igen "Er du færdig nu, kan jeg sprøjte sæbe nu?"
Bob er Kalis makker, en munter somalisk fyr, som synger diverse rapsange, forholdsvis dårligt, og snakker om hans hoes 'n' bitches nede i byen. Han er lidt mere forståelig, og langt mere underholdende. Han kommer som regel og kommeterer lidt på hvor langsom jeg er til at gøre rent, eller hvor meget jeg mangler, efterfulgt at et meget karektaristisk og smittende grin.
Til sammen er de to fyre ret så underholdende, både at se og høre på, Kali er altid efter Bob, og han er... Ja,ligeglad. I dag gik de blandt andet rundt og diskuterede hvad man kalder lækre danske piger, det endte selvfølgelig med at jeg skulle beslutte hvad man kalder dem. Bob mente at de bliver kaldt sild, og Kali vidste det ikke, men han mente dog at Bob tog fejl. Blot et lille eksempel på deres lidt pudsige underholdning.

torsdag den 5. november 2009

Min buschauffør, lyskæder og store flotte orange bogstaver

Min buschauffør ligner Chris Martin, der bliver hængt lyskæder op på træerne inde på Kennedys plads og nogen har malet orange store flotte numre på det parkeringshus, som ikke styrter sammen aligevel.
Det er hvad jeg gerne vil dele med dig i dag, ikke fordi det er det vigtigste, som sker lige nu. Hvis det var det jeg ville fortælle, så havde jeg snakket om mine tre afleveringer, spanskprøve, mit nye arbejde eller noget andet godt. Nej, jeg skriver om min buschauffør, lyskæder og store orange flotte bogstaver.
Hmm, tre ting at vælge mellem, hvad mon bliver det første... Ælle bælle, mig fortælle, ærle perle, vis, vas, fillion-gong-gong, jamen se, orange flotte store bogstaver! Okay, næste. Puf, væk med den be-skid-te luf-fe, el-lers kom-mer du i den for-ker-te skuf-fe, ih, sikke da. Nummer to blev ham Chris Martin, det må betyde at lyskæderne kommer til sidst.
Jeg opsummerer:
Flotte store orange bogstaver
Buschauffør Chris Martin
Lyskæder

Godt, det er hvad de næste "blog"-indlæg kommer til at handle om, så du kan godt glæde dig. Det bliver ikke ligesom "russeren", hvor jeg hele tiden udsatte den, det lover jeg!

tirsdag den 3. november 2009

Senere samme aften

Nu spiser jeg ris a lá mande..

Det er risengrød,

som gør næsen rød, maven blød, og så skal den serveres med en smørklat smør. Eller noget i den stil, du ved, nissebanden.
I dag skal jeg lave risengrød til aftensmad, jeg er rent faktisk i gang med at lave grøden, lige nu. Ja, jeg skriver et blogindlæg med venstre hånd, mens jeg laver risengrød med højre. Det er vel heller ikke det sværeste at lave, det kræver bare at man rører i en gryde i en times tid. Så skal der også lidt salt i, men ikke mere end det, nej.
Pling! Nu har jeg så spist risengrøden.
For mig betyder den første dag jeg laver risengrød, at julen er startet, at jul, nisser og andet kramfitterstads er tæt på. Så julen kommer i år til at vare 51 dage, det er kortere end i butikkerne, men dog lang tid.
Nu må du ikke tro jeg er en af dem, som bare elsker jul, klipper julehjerter og bage brunkager, nej, tværtimod. Jeg er ikke den store julekugle. Julen er fin, julen er da også hyggelig at dele sammen med mor og far. Den er bare blevet så... Kunstig og, og, og kedelig. Det er bare blevet en periode hvor der skal bruges penge, gives gaver, indfries traditioner og ikke mindst spises den famøse julesteg.
Suk, men det er nu godt med jul aligevel.

21 centimeter

Da da daaam!

Nu er svaret her endelig på et af mysteriernes allermest mystiske mysteriumer...
Nej, men jeg har fået svar på hvorfor Post Danmark har flyttet postkassen på dannebrogsgade 21 meter længere nede af vejen. Det er af den simple grund at den hang for højt, og ikke kunne sænkes på grund af murens... Udformning. Den er blevet sænket 21 centimeter*, ja enogtyve, for at den skulle være nemmere at nå for fysisk hæmmede, postmand Per og småtfolk. Jeg havde egentlig håbet på at det havde været af en mere overraskende eller latterlig grund. Som hvis det nu var fordi pizzamanden var gået hen og blevet ufattelig nærtagende, og bare ikke ville have den postkasse hængende. Eller hvis der slet ingen grund var til det, men mere spændende bliver hverdagen nok ikke... Ved du hvad? Jeg synes at du bør se mailen, ja du bør!

Kære Joakim Møller

Postkassen Dannebrogsgade 28, 9000 Aalborg er flyttet p.g.a at den ikke på den værende bygninge kunne hænge i den rigtige højde.
Postkasser skal så vidt muligt hænge i en bestemt højde så den er nem at komme til  for handicappede og af arbejdsmiljømæssig
grunde for personale der tømmer.

I dette tilfælde kunne højden ikke ændres p.g.a. en frise på bygningen hvorfor vi valgte at flytte den længre ned af gaden.

Med venlig hilsen
Torild Pedersen
Postfuldmægtig


Er det ikke fint?
Jo, trods diverse tastefejl og gramatiske , så virker det som om han har taget sig tid til at skrive mailen, på trods af hvor latterligt spørgsmålet var. Det er blot et eksempel på god service, at de tager sig tid til kunden, uanset kravet. Så hvis du kender Torild Pedersen, postfu.. Vent nu lige.
Hmm, jeg fandt dog aldrig ud af om der findes en postkassemontør, men jeg fandt dog en anden lidt latterlig jobtitel.
Postfuldmægtig. Torild Pedersen, postfuldmægtig. Prøv lige at vend det ord i munden. En fuldmægtig er en, som har fuld magt til at handle på andres vegne. Er en postfuldmægtig, så en, som handler på postens vegne? Nej, det ville jo være totalt latterligt, helt igennem useriøst. Nej, sevicemedarbejder var nok ikke godt nok til ham, han ville have noget mere. Han ville være fuldmægtig, om det så kun er for vores post...
Måh, det blev lidt af et sidespor, men jeg synes bare at du skulle vide at mysteriet er blevet opklaret nu, ingen grund til panik.


*Det er den ikke, men det ville være noget af et sammentræf hvis den var