Reliance²

Ja, så fik jeg endelig lagt det her ind, det har været få linjer fra at være færdigt i snart en uges tid, jeg håber du kan lide det (læg gerne en kommentar)

Denne gang har jeg intet tilfældigt billede at lægge ind, men det er forhåbentlig ikke derfor, at du er kommet ind på min "blog." Dette indlæg kommer også til at handle om reliance, og det starter hvor det første sluttede, ved ro.
Roen ved at kunne rely on someone, at have tillid til nogen, og at være afhængig af dem. Den er virkelig dejlig! Synes du ikke det? Den tager en del ansvar af ens skuldre, det klarer mange af ens bekymringer, dog ikke alle. Når jeg har fuldt ud har reliance til nogen, så letter det virkelig meget, for jeg har jo en tillid til at personen klarer det som jeg er afhængig af bliver klaret. Det er ikke længere på mine skuldre, jeg er fri for det. Jeg har ro fra det!
Jeg sagde, at det også gav "et spejl." Hvad kan jeg dog have ment med det? Hvis jeg skal være hélt ærlig, så har jeg glemt den præsice grund, men jeg kan, forhåbentlig, regne det ud. Når jeg skrev "et spejl," så er det fordi, at det giver os noget at spejle os selv med, noget at se os selv med. Måske kan du ikke helt følge min tankegang, men lad mig udpensle det lidt for dig:
Når jeg sætter min tillid, og vælger at være afhængig af nogen, så er det fordi, at jeg tror, at personen har lidt mere end mig, kan lidt mere. Så tror jeg, at personen har lige lidt mere selvkontrol, velvilje, mod eller hvad vi nu mener at de gør bedre end os. Derfor bliver de til dem vi har reliance til. De kan klare det, som jeg er afhængig af bliver klaret, bedre end jeg selv kan, defra kommer tilliden.
Fordi at vi af de grunde har valgt at rely on dem, så kan vi bruge den reliance som et spejl. Vi kan se os selv ved at se på den person, vi kan se vores fejl og mangler, men vi kan også se det gode i os selv. For vi kan jo se hvornår vi bliver nødt til at få hjælp, og vi kan se hvornår vi klarer os selv, helt uden støttehjul.
Hvis vi har valgt at rely på nogen som har en dårlig indflydelse, så er det stadigvæk et spejl. Du kender godt Hurlumhejhuset i tivoli, ikke? Det med brædder, som bevæger sig, og gulve, der gynger. I huset er der også nogle spejle, nogle, som kan få dig til at se sjov ud, som en dværg, eller måske ligner det at du har kæmpe øjne. Ligesom dem kan din reliance forvrænge dit billede af dig selv, det kan få dig til at se lille og tyk ud, det kan også få dig til at se stor og stærk ud, selvom, at du ikke er det. Det kan ødelægge meget for en person, der har en forkert reliance, det kan ødelægge personen selv.

Et kort, et kort, et kort, et kart, et kkort, et koerrt, ert kotr, eetkotr, ektrot
Det er egentlig en fortsættelse af det med spejle, den er lidt sammenfaldne på nogle punkter, men, come on. Hvad kan jeg dog have ment med et kort, jo, hvis du har reliance til nogen, så bruger du dem, meget, blandt andet kan du bruge dem som et kort, et kort for dit liv. Du har dem som det her ideal, som det rigtige. Det kan du gå efter, som man ville med et kort.
Det er ikke ret godt beskrevet, så du får lige et eksempel i stedet for en snørklet forklaring.
Hvis du står i en situation hvor du ikke har noget at støtte dig op af, hvis du ingen reliance har, hvad gør du så? Du kan selvfølgelig sætte dig ned og give op, og håbe på, at nogen samler dig op. Ellers kan du prøve selv at klare det, du kan prøve at komme igennem uden hjælp fra en anden. I sådan en situation vil du nok gå efter hvad du ved kan lykkes... Hvad den, du har reliance til, plejer at gøre?
Kan du følge mig?
Vi støtter os op af disse personer, eller kun én, for vi ved, at de kan klare det vi ikke kan. Hvad vi ikke ved er, at vi også nogle gange selv kan, dog med indirekte hjælp fra ens reliance. Vi (op)fanger en vanvittig mange ting, især hvad andre mennesker har lært os gennem hele vores liv. Det, selv at stå i lortet og så klare det, er en af de første skridt ud af denne reliance.
Gisp
Sagde jeg lige et skridt ud af reliance, ja det gjorde jeg, men det kommer i næste spændende afsnit af reliance...

Reliance*

Før jeg vil gå i gang med dette "blogindlæg" så skal du advares:
Billedet til venstre har ingenting at gøre med resten, jeg kan bare godt lide det. Det er tage lidt uden for Vadum, hvor der ligger en 15 meter høj silo. Det er den silo som en af min fars gamle kollegaer bruger til rapelling. Gæt hvad jeg lige har lavet?
Så, jeg håber, at det svarede de fleste af dine spørsmål, hvis ikke, tja... Så skal du ikke læse videre, for der finder du ikke flere svar.


Et emne, som har optaget mine tanker er reliance. Ja, jeg ved godt, det er et engelsk ord, men de(t) danske ord dækker bare ikke nær så meget. Det, at fuldt ud at stole på nogen, eller noget, og smatidigt være dybt afhængig af det. På det seneste har jeg selv oplevet hele dilemmaet ved reliance.
Du har en computer, det ved jeg, for ellers ville du ikke læse det her, og du har garanteret en masse på den. Billeder, musik, små programmer, stile og alt muligt nyttigt. Det har jeg også, eller det vil sige, det havde jeg. Jeg, som enhver anden teenager under uddannelse, har en bærbar som jeg bruger meget flittigt, til f.eks en "blog," men også skolearbejde. For en halvanden måneds-tid siden gik den ned... Alt var væk, mine billeder, som skulle bruges; opgaver, som ikke var blevet afleveret og alle mine film.

A disk read error occurred - pres Ctrl_Alt_Delete to restart

Det var alt hvad den kunne sige, ikke andet. Der kom ingen billeder, der kom ingen lyd, bare blå skærm med hvid tekst. Intet hjalp på det, så hvad gør man? Man installerer et nyt OS, starter fra bunden, tænder og slukker, slet og gendan. Jeg ved godt, at det ikke er jordens undergang at miste sine data, men hvor er det træls at miste dem. Det værste var dogm at jeg havde lagt så meget tillid i min computer, tanken at den måske kunne gå ned havde ikke strejfet mig.
Reliance består af to ting: tillid og afhængighed. Det er begge dele, eller intet, hvis tilliden svigter kan jeg ikke fortsat være afhængig, for så ved jeg ikke om det er der hver gang. Omvendt kan jeg ikke have tillid til noget jeg ikke er afhængig af, for så har jeg jo ikke brug for det, så er det meningsløst at stole på det. Vi har alle reliance til noget, der er et eller andet i vores liv, som vi har tillid til, og som vi er afhængige af. Måske er du uenig i det, men det tror jeg, at vi har. Det næste kommer mest til at handle om reliance til andre mennesker.
Hvorfor vi gør det ved jeg ikke, men derfor synes jeg stadigvæk, at det er vigtigt at have. Det giver os nemlig tre ting:

ro
et spejl
et kort

Jeg kommer kun ind på den første i denne omgang, for jeg skal også have noget søvn, på et tidspunkt... Ro, hvorfor giver reliance dog ro? Jeg tror, at det giver os noget at støtte os op af, for når alt andet fejler, eller går galt, så er det der næsten altid. Det kan, selvom vi ikke ved det, være en ro, selv når vi ikke har brug for det. Bare det at vide, at man har det er nok til, at man kan mere, tør mere, vil mere. Det er en ro som vi kun får gennem reliance til andre, den er meget svær at finde andre steder, selvom, at det nok er muligt.

Resten kommer senere, for nu skal jeg sove...


*= reliance dække over de danske ord "tillid" og "afhængighed"

Udvikling er en personlig ting, som vi selv skal tage stilling til, det er ikke noget andre har at gøre med. Det er kun dig selv, og det er det værste ved det.