tirsdag den 3. november 2009

21 centimeter

Da da daaam!

Nu er svaret her endelig på et af mysteriernes allermest mystiske mysteriumer...
Nej, men jeg har fået svar på hvorfor Post Danmark har flyttet postkassen på dannebrogsgade 21 meter længere nede af vejen. Det er af den simple grund at den hang for højt, og ikke kunne sænkes på grund af murens... Udformning. Den er blevet sænket 21 centimeter*, ja enogtyve, for at den skulle være nemmere at nå for fysisk hæmmede, postmand Per og småtfolk. Jeg havde egentlig håbet på at det havde været af en mere overraskende eller latterlig grund. Som hvis det nu var fordi pizzamanden var gået hen og blevet ufattelig nærtagende, og bare ikke ville have den postkasse hængende. Eller hvis der slet ingen grund var til det, men mere spændende bliver hverdagen nok ikke... Ved du hvad? Jeg synes at du bør se mailen, ja du bør!

Kære Joakim Møller

Postkassen Dannebrogsgade 28, 9000 Aalborg er flyttet p.g.a at den ikke på den værende bygninge kunne hænge i den rigtige højde.
Postkasser skal så vidt muligt hænge i en bestemt højde så den er nem at komme til  for handicappede og af arbejdsmiljømæssig
grunde for personale der tømmer.

I dette tilfælde kunne højden ikke ændres p.g.a. en frise på bygningen hvorfor vi valgte at flytte den længre ned af gaden.

Med venlig hilsen
Torild Pedersen
Postfuldmægtig


Er det ikke fint?
Jo, trods diverse tastefejl og gramatiske , så virker det som om han har taget sig tid til at skrive mailen, på trods af hvor latterligt spørgsmålet var. Det er blot et eksempel på god service, at de tager sig tid til kunden, uanset kravet. Så hvis du kender Torild Pedersen, postfu.. Vent nu lige.
Hmm, jeg fandt dog aldrig ud af om der findes en postkassemontør, men jeg fandt dog en anden lidt latterlig jobtitel.
Postfuldmægtig. Torild Pedersen, postfuldmægtig. Prøv lige at vend det ord i munden. En fuldmægtig er en, som har fuld magt til at handle på andres vegne. Er en postfuldmægtig, så en, som handler på postens vegne? Nej, det ville jo være totalt latterligt, helt igennem useriøst. Nej, sevicemedarbejder var nok ikke godt nok til ham, han ville have noget mere. Han ville være fuldmægtig, om det så kun er for vores post...
Måh, det blev lidt af et sidespor, men jeg synes bare at du skulle vide at mysteriet er blevet opklaret nu, ingen grund til panik.


*Det er den ikke, men det ville være noget af et sammentræf hvis den var

Ingen kommentarer:

Send en kommentar