torsdag den 5. november 2009

Min buschauffør, lyskæder og store flotte orange bogstaver

Min buschauffør ligner Chris Martin, der bliver hængt lyskæder op på træerne inde på Kennedys plads og nogen har malet orange store flotte numre på det parkeringshus, som ikke styrter sammen aligevel.
Det er hvad jeg gerne vil dele med dig i dag, ikke fordi det er det vigtigste, som sker lige nu. Hvis det var det jeg ville fortælle, så havde jeg snakket om mine tre afleveringer, spanskprøve, mit nye arbejde eller noget andet godt. Nej, jeg skriver om min buschauffør, lyskæder og store orange flotte bogstaver.
Hmm, tre ting at vælge mellem, hvad mon bliver det første... Ælle bælle, mig fortælle, ærle perle, vis, vas, fillion-gong-gong, jamen se, orange flotte store bogstaver! Okay, næste. Puf, væk med den be-skid-te luf-fe, el-lers kom-mer du i den for-ker-te skuf-fe, ih, sikke da. Nummer to blev ham Chris Martin, det må betyde at lyskæderne kommer til sidst.
Jeg opsummerer:
Flotte store orange bogstaver
Buschauffør Chris Martin
Lyskæder

Godt, det er hvad de næste "blog"-indlæg kommer til at handle om, så du kan godt glæde dig. Det bliver ikke ligesom "russeren", hvor jeg hele tiden udsatte den, det lover jeg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar