onsdag den 25. marts 2009

I en dobbelt dansktime

Jeg sidder her til dansk med 10.a på Djurslands Efterskole som ligger i Fjellerup, en by så lille at den ikke har sit eget postnummer, men i stedet bliver nødt til at nasse Glesborgs.
Vi har om Reklameanalyse, billedsprogets terminologi, centralperspektivitet, komplementærkontrasten og en- og tovejskommunikation. Ja, det er langweilig
Det er egentlig fint nok, men ikke mere end det, for jeg har haft om lige netop dette emne lidt for mange gange... Jeg vil skyde på at det er femte gang at jeg har om det, en gang i folkeskolen; en gang på brobygning, som jeg har været på tre gange og nu, for femte gang på efterskolen. Flemming har lige udtalt nogle ord som får mit indre til at udsige en lyd der er en blanding af et "suk" og et "fuck"
Så, nu skal i arbejde med jeres reklamer
Jeg har, som så mange andre skoleelever, fundet mit reklamebillede tolv minutter inde i timen. Det blev til et reklamebillede for google, formodentlig lavet af en Google-fan, og ikke Google selv. Billedet viser en himmel i sort/hvid og øverst er et Googlelogo, indhyllet i skyer Det er fire mænd i jakkesæt, med tasker, på stiger som rækker op mod logoet. Kun en af dem når logoet, men han har intet hoved, der er istedet for plantet et stort O. Men, men han er ikke uden held, for hans taske er farvet...

Ved du hvad... Du kan jo egentlig selv se det:


Er det ikke flot?

Det er det vel, men det gør det her reklameanalyse mere spændende, desværre, for jeg håbede ellers på det.
Jeg sidder og skifter mellem: min "blog", Facebook, msn, openoffice og tyskordbogen, af en eller anden grund. Selvfølgelig alt efter hvem der står bag mig, og kan se hvad jeg laver. Engang imellem ser jeg også op for at se på hvor mange der egentlig laver noget.
Det er ikke mange.
Veed andet øjekast ser det faktisk ud som om folk laver noget, det er bare dem der laver mindst der fylder mest, eller stener mest... Nu gider jeg ikke til at fremhæve nogen, men det er bare, ja, virkelig åndssvagt. Kan folk bare ikke tie stille, lave noget konstruktivt i den ene time vi skal lave det her? Selvom jeg sidder og skriver "blog", og alt muligt andet, så har jeg allerede fået skrevet en halv side, og hvis det kun skal fremlægges mundtligt, så er jeg færdig. Det kan da ikke være så svært.
Ja, jeg gider ikke skrive mere, jeg føler bare at jeg ender med at sidde og pege fingre af folk, alt imens at jeg sætte mig selv op på en piedestal, hvor jeg slet ikke hører hjemme...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar